All Shook Up

Af Peter Krogh

A WELL´A BLESS MY SOUL, WHAT´S A WRONG WITH ME …

Hvordan følger man op på hits som Hound Dog, Don’t Be Cruel og Heartbreak Hotel?

RCA kontakter i efteråret ’56, både Leiber og Stoller (Hound Dog) og Otis Blackwell (Don´t Be Cruel), for at bede dem komme med mere hit-materiale.

Der arbejdes hårdt i begge lejre. Otis Blackwell fortæller sin kollega Al Stanton at han er kørt fast, i samme sekund han åbner en cola som bruser voldsomt over. Stanton foreslår at Blackwell skriver en sang med titlen “All Shook Up”.

Få dage senere forligger resultatet. Elvis går i studiet d 12. januar og d. 22. marts udsendes hvad senere viser sig at blive Elvis´ næststørste hit i USA og den mest spillede Elvis sang i England overhovedet.

All Shook Up/That´s When Your Heartaches Begin sælger 2,5 millioner eksemplarer og forbliver på første pladsen på Billboard i otte uger og nummer et på Jukebox Charts i ti uger.


Videre til næste anekdote
Den søvnige Elvis

error: Advarsel: Indholdet er beskyttet!