Diskografi

af Christian Rantsén, Allan Tychsen og Peter Krogh

1966

”This is TPA4 0908 – take 1”. Tekniker Jim Malloy gjorde klar til indspilningen af sangen ”Run On”, en næsten komplet gennemspilning nåede de igennem, indtil Elvis missede en linje, og de stoppede, ”It’s allright” hørtes fra højttalerne i studiet, en kommentar fra producer Felton Jarvis, som var ved at indspille sine første sange med Elvis.

Elvis var fokuseret og seriøs denne majaften i Nashville Studio B. Indspilningerne til et gospelalbum var i gang, og der var rigtig mange musikere til stede.
At kunne indspille gospelmusik var et frirum, hvor der ikke skulle tages stilling til, om sangene var populære eller om publikum ville kunne lide dem; og ikke mindst et kreativt arbejde, som lå langt væk fra de seneste års filmindspilninger.
For at kunne opnå den rigtige lyd var både The Jordanaires og gospelgruppen The Imperials inviteret, det var første gang at sidstnævnte arbejdede sammen med Elvis, og med i gruppen var et af Elvis’ idoler Jake Hess.
I månederne forinden havde Elvis forberedt sig hjemme ved at finde materiale, han ville indspille, selvom han under processen udskiftede meget af materialet, da han endelig var i studiet.

Før det formelle arbejde begyndte, hilste han på alle de tilstedeværende. Specielt henvendt til Armond Morales fra Imperials, som sad ude i kontrolrummet, sang han ”I Don’t Know About Tomorrow”, da de mødtes, hvilket imponerede Armond, da det var en sang, han havde sunget tidligere i sin karriere.

Første aften blev der indspillet 6 sange, herunder også titelsangen på albummet “How Great Thou Art”, hvis tekst og musik var baseret på en svensk folkemelodi og tekst. Elvis’ ven Charlie Hodge havde gjort ham opmærksom på sangen, og Elvis kendte ligeledes sangen fra gruppen The Statesmen, som indspillede den i 1964.
Det blev også til indspilningen af to ikke religiøse sange, sangen ”Down In The Alley” og Bob Dylan sangen ”Tomorrow Is A Long Time”. Sidstnævnte havde Elvis hørt fra ”Odetta Sings Dylan” albummet. Bob Dylans egen version skulle først udkomme året efter.

På andendagen kom Elvis ved halvsyvtiden om aftenen. Den første sang var ”Love Letters”, og denne aften var den unge David Briggs kommet ind som erstatning for Floyd Cramer, der var booket til et andet job. De arbejdede på sangen, og både Felton Jarvis og teknikeren Jim Malloy var imponerede over David’s spillestil, han var trods sin alder på kun 23 år en habil musiker. Noget tid senere ankom Floyd Cramer, og David kunne lettet bevæge sig væk fra pianoet og over til orglet. Elvis bemærkede dog hurtigt, at de havde byttet plads og sagde, at David skulle spille piano, da han godt kunne lide stilen. David Briggs var både nervøs og benovet over, at han på sin første indspilning med Elvis også skulle spille foran Floyd Cramer. Efter lidt skiften mellem forskellige arrangementer besluttede de sig for at bruge et ganske afdæmpet arrangement, og sangen var i kassen i 9 takes, hvorefter David’s arbejde egentlig var afsluttet, men han blev inviteret til at blive under hele indspilningen, hvorefter han flyttede over til at spille på orgel. I alt 6 sange blev indspillet den dag.

Den følgende dag startede med indspilningen af ”Somebody Bigger Than You And I” en sang, som allerede var indspillet i mange forskellige versioner blandt andet af Ink Spots i 1951. Deres inspiration kom dog fra en version af Jimmy Jones. Elvis’ stemme var ikke til at indspille så dybt, så den knækkede over, da de forsøgte, og så de måtte hæve arrangementet lidt op. Der blev arbejdet grundigt med sangen, men de havde problemer med at få slutningen til at fungere, så den sidste del af sangen blev lavet om, og det hele blev derefter klippet sammen.

Stemningen begyndte at lette en smule, og Elvis begyndte at afvige fra det materiale, der allerede var godkendt til indspilning, så meget, at de endda var ved at løbe tør for materiale. Elvis begyndte at spørge de tilstedeværende, om de havde nogle gode sangforslag. Der kom flere forslag, efter at Jake Hess fra The Imperials havde været omkring sit kontor. Gordon Stoker fra The Jordanaires foreslog også flere sange heriblandt ”I Saw The Light”, der var en Hank Williams sang. Jake Hess kom tilbage med sangen ”Without Him”, og selvom Elvis ikke kendte den særlig godt, gav han den sin fulde opmærksomhed, og de endte med at indspille sangen. Nattens sidste sang blev ”Where Could I Go But To the Lord”, en sang Elvis og hans far ofte havde sunget derhjemme. I alt fire sange blev indspillet på den tredje dag, og de var egentlig færdige med selve gospelalbummet, som var det første og vigtigste mål. Der var dog også behov for materiale til brug på singler, så de bookede en fjerde dag i forlængelse af de tre allerede afviklede dage. Nogle af musikerne havde ikke mulighed for at deltage, da de var optagede af andre indspilninger, så med nogle udskiftninger kunne arbejdet fortsættes.

Den første sang på fjerdedagen var ”Come What May”, en sang som oprindeligt var blevet udsendt 8 år tidligere af Clyde McPhatter. De havde travlt med at øve til det sidste, og det var først ved det sidste take, som blev masteren, at hele arrangementet faldt på plads.
I og med at sidste dag overhovedet ikke i første omgang havde været planlagt, betød det, at de var ved at løbe tør for tid, for ikke at nævne at Elvis’ koncentration begyndte at dale betragteligt. ”Fools Fall In Love” var den sidste sang, de nåede at arbejde på, før to af musikerne Charlie McCoy og Boots Randolph måtte videre til næste arbejdsopgave.
Det var egentlig meningen, at de på denne sidste dag også ville have indspillet noget julemateriale, men så langt kom de aldrig. Dog var selve resultatet af de sidste par dage med til at klinke forholdet mellem Elvis og RCA, der ikke var tilfreds med Elvis’ indsats i forhold til de regulære pladeindspilninger. Nu var der materiale til både en single og et album, men dog ikke nok til at opfylde ønsket om en popsingle og en julesang. Selvom ”Love Letters” sagtens kunne bruges, var det ikke en popsang, det var materiale, som var gammelt, og det kunne ikke klare sig med, hvad der i øvrigt blev spillet på radiostationerne. Udfaldet blev, at det var nødvendigt for Elvis at komme tilbage til studiet i juni, før indspilningerne til den næste film ”Double Trouble” skulle påbegyndes.

Omkring 14 dage efter var en ny indspilning planlagt, alle var på plads. Dog manglede hovedpersonen selv, Elvis. Han var blevet på sit hotel, han var ikke oplagt til at indspille, så i stedet havde han sendt sin ven Red West i studiet for at lave de indledende vokaler, som Elvis senere hen kunne arbejde ud fra. Det var absolut ikke et ønskescenarie, men al musikken kom på plads. Den følgende morgen blev prøveplader leveret til Elvis’ hotel, så han kunne forberede sig til at lægge de endelige vokaler på musikken. Da Elvis endelig kom i studiet, lagde han vokalerne på i løbet af effektive 30 minutter.

Indspilningerne forløb over fire dage, og lejligheden blev også benyttet til at indspille materiale til brug på singler. På andendagen blev Bob Dylan sangen ”Tomorrow Is A Long Time” indspillet og efter den – den smukke ”Love Letters”.

Joshua Fit the Battle / Known Only to Him

RCA Victor i februar 1966. 0447-0651

Single. Udgivet 15. februar 1966 RCA Victor 447-0651

Efter “Crying In The Chapel” endelig var udgivet året forinden, udgav RCA igen to ældre sange, som allerede var udgivet flere år tidligere.

Milky White Way / Swing Down Sweet Chariot

RCA Victor i februar 1966. 0447-0652

Single. Udgivet 15. februar 1966 RCA Victor 447-0652

Det var en genudgivelse af to ældre sange. Der var stadig stor efterspørgsel efter julealbummet fra 1957, så idéen var i teorien god, men i praksis solgte det kun 40.000 eksemplarer.

 

Frankie and Johnny / Please Don’t Stop Loving Me

Single. Udgivet 1. marts 1966 RCA Victor 47-8780

I en tid, hvor der var nye vinde på musikscenen, kunne det godt ses, at singler med filmsange ikke var den bedste idé. Den nåede op på en 25. plads på Billboard.

 

Frankie and Johnny

RCA Victor i marts 1966. LSP/LPM 3553

LP. Udgivet april 1966 RCA Victor LPM/LSP 3553
Side 1
Frankie and Johnny
Come Along
Petunia, the Gardener’s Daughter
Chesay
What Every Woman Lives For
Look Out, Broadway
Side 2
Beginner’s Luck
Down by the Riverside/When the Saints Go Marching In
Shout It Out
Hard Luck
Please Don’t Stop Loving Me
Everybody Come Aboard

Der var ikke megen fremgang at spore i forhold til den foregående film “Harum Scarum”. De fleste af vokalerne blev indspillet ovenpå musik, som allerede var indspillet; og det af en sanger, som havde givet udtryk for, at han elskede at indspille live i studiet.

 

 

Love Letters / Come What May

RCA Victor i juni 1966. 47-8870

Single. Udgivet 8. juni 1966 RCA Victor 47-8870

Endelig kom der nyt materiale, som ikke havde baggrund i en film, fra Elvis. Det var Elvis selv, der valgte disse to sange til at komme med på den nye single. Salgstallene var ikke overvældende, men den solgte alligevel 450.000 eksemplarer.

 

Paradise, Hawaiian Style

RCA Victor i juni 1966. LSP/LPM 3643

LP. Udgivet juni 1966 RCA Victor LPM/LSP 3643
Side 1
Paradise, Hawaiian Style
Queenie Wahine’s Papaya
Scratch My Back (Then I’ll Scratch Yours)
Drums Of The Islands
Datin’
Side 2
A Dog’s Life
House of Sand
Stop Where You Are
This Is My Heaven
Sand Castles

Hawaii blev igen valgt som tema omkring 5 år efter, at ”Blue Hawaii” blev indspillet. Dog havde folkene bag Elvis mistet mange af de gode sangskriverkontakter, da der ikke var meget indtjening at hente i Elvis’ salg af plader, så sangene kunne ikke leve op til den tidligere Hawaii-films succes.

 

Spinout / All That I Am

RCA Victor i september 1966. 47-8941

Single. Udgivet 13. september 1966 RCA Victor 47-8941

En single der var en opvarmning til det kommende film-soundtrack album. Den fik ikke meget opmærksomhed i radioen, men solgte alligevel 400.000 eksemplarer.

 

Spinout

RCA Victor i oktober 1966. LSP/LPM 3702

LP. Udgivet november 1966 RCA Victor LPM/LSP 3702
Side 1
Stop, Look and Listen
Adam and Evil
All That I Am
Never Say Yes
Am I Ready
Beach Shack
Side 2
Spinout
Smorgasbord
I’ll Be Back
Tomorrow is a Long Time
Down in the Alley
I’ll Remember You

Et album fra filmen “Spinout”. Det blev fyldt ud af gode sange fra almindelige indspilninger, som egentlig fortjente bedre. Især versionen af Bob Dylans ”Tomorrow Is A Long Time” er værd at bemærke.

 

If Every Day Was Like Christmas / How Would You Like to Be

RCA Victor i november 1966. 47-8950

Single. Udgivet 15. november 1966 RCA Victor 47-8950

En julesingle med den smukke “If Every Day Was Like Christmas” på den ene side og B-siden med en sang fra filmen “It Happened At The Worlds Fair”. Singlen solgte ikke godt, men “If Every Day Was Like Christmas” blev en juleklassiker.

 

< – Diskografi 1965  Diskografi 1967 ->

error: Advarsel: Indholdet er beskyttet!