Indescribably Blue / Fools Fall In Love

Single
47-9056

Udgivet 10. januar 1967

Endnu en single med nye sange, som ikke kom fra film. En mere seriøs retning kunne anes i horisonten.

Med Elvis i studiet – 25. maj 1966

”This is TPA4 0908 – take 1”. Tekniker Jim Malloy gjorde klar til indspilningen af sangen ”Run On”, en næsten komplet gennemspilning nåede de igennem, indtil Elvis missede en linje, og de stoppede, ”It’s allright” hørtes fra højttalerne i studiet, en kommentar fra producer Felton Jarvis, som var ved at indspille sine første sange med Elvis.

Elvis var fokuseret og seriøs denne majaften i Nashville Studio B. Indspilningerne til et gospelalbum var i gang, og der var rigtig mange musikere til stede.
At kunne indspille gospelmusik var et frirum, hvor der ikke skulle tages stilling til, om sangene var populære eller om publikum ville kunne lide dem; og ikke mindst et kreativt arbejde, som lå langt væk fra de seneste års filmindspilninger.
For at kunne opnå den rigtige lyd var både The Jordanaires og gospelgruppen The Imperials inviteret, det var første gang at sidstnævnte arbejdede sammen med Elvis, og med i gruppen var et af Elvis’ idoler Jake Hess.
I månederne forinden havde Elvis forberedt sig hjemme ved at finde materiale, han ville indspille, selvom han under processen udskiftede meget af materialet, da han endelig var i studiet.

Før det formelle arbejde begyndte, hilste han på alle de tilstedeværende. Specielt henvendt til Armond Morales fra Imperials, som sad ude i kontrolrummet, sang han ”I Don’t Know About Tomorrow”, da de mødtes, hvilket imponerede Armond, da det var en sang, han havde sunget tidligere i sin karriere.

Første aften blev der indspillet 6 sange, herunder også titelsangen på albummet “How Great Thou Art”, hvis tekst og musik var baseret på en svensk folkemelodi og tekst. Elvis’ ven Charlie Hodge havde gjort ham opmærksom på sangen, og Elvis kendte ligeledes sangen fra gruppen The Statesmen, som indspillede den i 1964.
Det blev også til indspilningen af to ikke religiøse sange, sangen ”Down In The Alley” og Bob Dylan sangen ”Tomorrow Is A Long Time”. Sidstnævnte havde Elvis hørt fra ”Odetta Sings Dylan” albummet. Bob Dylans egen version skulle først udkomme året efter.

På andendagen kom Elvis ved halvsyvtiden om aftenen. Den første sang var ”Love Letters”, og denne aften var den unge David Briggs kommet ind som erstatning for Floyd Cramer, der var booket til et andet job. De arbejdede på sangen, og både Felton Jarvis og teknikeren Jim Malloy var imponerede over David’s spillestil, han var trods sin alder på kun 23 år en habil musiker. Noget tid senere ankom Floyd Cramer, og David kunne lettet bevæge sig væk fra pianoet og over til orglet. Elvis bemærkede dog hurtigt, at de havde byttet plads og sagde, at David skulle spille piano, da han godt kunne lide stilen. David Briggs var både nervøs og benovet over, at han på sin første indspilning med Elvis også skulle spille foran Floyd Cramer. Efter lidt skiften mellem forskellige arrangementer besluttede de sig for at bruge et ganske afdæmpet arrangement, og sangen var i kassen i 9 takes, hvorefter David’s arbejde egentlig var afsluttet, men han blev inviteret til at blive under hele indspilningen, hvorefter han flyttede over til at spille på orgel. I alt 6 sange blev indspillet den dag.

Den følgende dag startede med indspilningen af ”Somebody Bigger Than You And I” en sang, som allerede var indspillet i mange forskellige versioner blandt andet af Ink Spots i 1951. Deres inspiration kom dog fra en version af Jimmy Jones. Elvis’ stemme var ikke til at indspille så dybt, så den knækkede over, da de forsøgte, og så de måtte hæve arrangementet lidt op. Der blev arbejdet grundigt med sangen, men de havde problemer med at få slutningen til at fungere, så den sidste del af sangen blev lavet om, og det hele blev derefter klippet sammen.

Stemningen begyndte at lette en smule, og Elvis begyndte at afvige fra det materiale, der allerede var godkendt til indspilning, så meget, at de endda var ved at løbe tør for materiale. Elvis begyndte at spørge de tilstedeværende, om de havde nogle gode sangforslag. Der kom flere forslag, efter at Jake Hess fra The Imperials havde været omkring sit kontor. Gordon Stoker fra The Jordanaires foreslog også flere sange heriblandt ”I Saw The Light”, der var en Hank Williams sang. Jake Hess kom tilbage med sangen ”Without Him”, og selvom Elvis ikke kendte den særlig godt, gav han den sin fulde opmærksomhed, og de endte med at indspille sangen. Nattens sidste sang blev ”Where Could I Go But To the Lord”, en sang Elvis og hans far ofte havde sunget derhjemme. I alt fire sange blev indspillet på den tredje dag, og de var egentlig færdige med selve gospelalbummet, som var det første og vigtigste mål. Der var dog også behov for materiale til brug på singler, så de bookede en fjerde dag i forlængelse af de tre allerede afviklede dage. Nogle af musikerne havde ikke mulighed for at deltage, da de var optagede af andre indspilninger, så med nogle udskiftninger kunne arbejdet fortsættes.

How Great Thou Art

LP
LPM/LSP 3758

Udgivet februar 1967

Dette var et helt nyt religiøst album. De få singler, som var udkommet forinden, var kun en indikation af, hvad der ventede. Elvis’ stemme var seriøs og musikerne leverede en fantastisk baggrund.
Han vandt iøvrigt sin første grammy for dette album.

Side 1
How Great Thou Art
In the Garden
Somebody Bigger Than You and I
Farther Along
Stand By Me
Without Him

Side 2

So High
Where Could I Go But to the Lord
By and By
If the Lord Wasn’t Walking by My Side
Run On
Where No One Stands Alone

NB: På de fleste albums på Spotify er der tilføjet bonus numre, som ikke var med på de originale udgivelser.

Easy Come, Easy Go

EP
EPS 4387

Udgivet marts 1967

Med et salg på blot 30.000 eksemplarer, blev denne EP den dårligst sælgende plade i Elvis’ karriere. Det blev da også den sidste udgivelse på EP formatet for Elvis.

Læs vores anmeldelse af filmen her.

Side 1
Easy Come, Easy Go
The Love Machine
Yoga Is As Yoga Does

Side 2
You Gotta Stop
Sing You Children
I’ll Take Love


Long Legged Girl (With the Short Dress On) / That’s Someone You Never Forget

Single
47-9115

Udgivet 25. april 1967

A-siden var en sang fra den kommende film “Double Trouble”. B-siden var en regulær ikke-film sang, der oprindeligt blev udgivet i 1962 på Pot Luck albummet.
Singlen solgte 275.000 eksemplarer, hvilket var noget lavere end de forventede 400.000 stk.

Double Trouble

LP
LPM/LSP 3797

Udgivet juni 1967

Dårlig lyd og dårlige sange prægede desværre dette soundtrack, og der var ikke megen entusiasme at spore fra Elvis’ selv. Han var da også så frustreret over det dårlige materialevalg, at han forlod studiet under indspilningen af “Old McDonald”.
Der er dog enkelte perler at finde her, som fx “City By Night”, og “There’s So Much World To See”. Så er der naturligvis bonus numrene, der ikke er film sange. Forskellen i kvaliteten høres tydeligt.

Læs vores anmeldelse af filmen her.

Side 1
Double Trouble
Baby, If You’ll Give Me All of Your Love
Could I Fall in Love
Long Legged Girl (With the Short Dress On)
City by Night
Old MacDonald

Side 2

I Love Only One Girl
There Is So Much World to See
It Won’t Be Long
Bonus numre:
Never Ending
Blue River
What Now, What Next, Where To

Original forseglet USA album, med bonus foto.

There’s Always Me / Judy

Single
47-9287

Udgivet 8. august 1967

I mangel på nyindspillet materiale, måtte RCA grave dybt for at finde numre til udgivelse. Man valgte her at udgive materiale, der var seks år gammelt. Begge numre var tidligere udgivet på “Something For Everybody” albummet i 1961.
Men man skal også huske på, at man dengang på radiostationer og i jukebokse kun brugte singleplader. Så det var ikke uden grund, at man lavede disse udgivelser.

Big Boss Man / You Don’t Know Me

Single
47-9341

Udgivet 26. september 1967

Imellem alle soundtrack-sangene kom der igen guldklumper. Denne single var en af dem med materiale, der var indspillet omkring to uger inden udgivelsen.

Felton Jarvis og Elvis

Pete Drake og Elvis

DJ Fontana og Elvis

Med Elvis i studiet – 10. september 1967

“Guitar Man” var et hit af Jerry Reed, som Elvis havde hørt i radioen. Jerry’s specielle guitarspil var svært at efterligne, så hvis Elvis ønskede den eksakte lyd, måtte de få Jerry Reed i studiet. Det var tid til at indspille bedre materiale, end der var blevet gjort i lang tid, da det meste af Elvis’ tid gik med filmindspilninger. Tiderne var ved at skifte, pladesalget fra filmene solgte ikke længere så godt, så noget nyt måtte ske.
En måned tidligere var en indspilning af nyt materiale i RCA’s studier i Hollywood blevet aflyst, så denne omgang indspilninger var blevet planlagt så hurtigt, som det var muligt.

Jerry Reed selv var blevet kaldt i studiet, han havde lige nået at vende sit hus for at tage sit udstyr med for at møde op i studiet. Han havde ellers ikke planlagt at skulle indspille, da han var taget på en længere fisketur. Han beklagede sig lidt over, at han ikke rigtig var i form, da han ikke havde rørt en guitar i flere dage. Elvis selv var entusiastisk over sangen – så meget, at han ved en af gennemspilningerne gik direkte over i Ray Charles’ ”What I’d Say”. Snart efter havde de den i kassen. Blandt sangene til indspilningerne var blandt andre ”Baby What Do You Want Me To Do” blevet valgt ud, men den blev erstattet til fordel for ”Big Boss Man”

Clambake

LP
LPM/LSP 3893

Udgivet 23. oktober 1967

Igen er det bonusnumrene der er de stærkeste indspilninger. Denne gang har man endda valgt at det første nummer på pladen er en ikke-film indspilning. Det er nemlig den forrygende “Guitar Man” der åbner pladen.

Læs vores anmeldelse af filmen her.

Side 1
Guitar Man*
Clambake
Who Needs Money
A House That Has Everything
Confidence
Hey, Hey, Hey

Side 2
You Don’t Know Me
The Girl I Never Loved
How Can You Lose What You Never Had
Big Boss Man*
Singing Tree*
Just Call Me Lonesome*

*= Bonus numre