Diskografi

af Christian Rantsén, Allan Tychsen og Peter Krogh

1973

TV Producer Marty Pasetta blev ringet op fra NBC’s afdeling for specialproduktioner og spurgt, om han ville være interesseret i at lave det første store satellitshow på TV. “Svaret burde I allerede kende”, var hans svar – “Men hvem er det?”.

Han fik ikke noget svar på spørgsmålet i første omgang, men han blev inviteret til at se en koncert med stjernen i Santa Monica. Her fandt han ud af, at det var Elvis, han skulle se, han kunne rigtig godt lide musikken, men var ikke begejstret over selve sceneshowet. Marty havde svært ved at se, hvordan Elvis’ koncerter kunne blive forvandlet til noget, som ville fungere på Tv og gik i tænkeboks. Han havde tidligere lavet programmer med Glen Cambell, hvor det havde fungeret godt med at få stjernen så tæt på publikum som muligt.

Konceptet begyndte at tage form. Scenen skulle bringes ned i højde, så den var omkring halvanden meter høj. Der skulle være et podie, som gik ud blandt publikum, og Elvis’ navn skulle stå i baggrunden på alle verdens sprog, så alle seerne kunne læse, hvem det var, der optrådte på scenen.
Det hele blev lavet som en koncepttegning, hvorefter Marty tog af sted til Las Vegas for at mødes med Elvis’ manager Tom Parker.

Marty Pasetta mødtes alene med Tom Parker i lobbyen på Hilton i Las Vegas. Parker var ikke begejstret for de idéer, han blev præsenteret for, Elvis skulle have sikkerhedsvagter og ikke så mange effekter på scenen. Det skulle være et show, som det der var i Las Vegas med spot kun på Elvis.
Marty insisterede på at mødes med Elvis. Han vidste, at Elvis ventede på at mødes med ham, så han ville ikke lade sig affinde med at blive sendt hjem igen uden i det mindste at have talt med Elvis. Tom Parker lod sig modvilligt overtale til, at han mødtes med Elvis.

Marty Pasetta var placeret afventende i en stol ved et bord. Elvis ankom sammen med et par af sine folk, og rystende af nervøsitet tog Marty sin plan frem og begyndte at fortælle Elvis om konceptet og scenelayoutet. Ikke mindst også den grafik der skulle køre i baggrunden af scenen, hvor navnet Elvis skulle blive vist på alle verdens sprog, så alle seerne vidste, hvem det var, der stod på scenen.
Elvis lyttede opmærksomt og interesseret – som en afslutningsbemærkning sagde Marty til ham, at Elvis skulle tabe sig til showet. Elvis hoppede op af stolen, løb over til Marty og omfavnede ham. ”Du er da i det mindste ærlig over for mig!”.

Showet blev sendt fra Honolulu på Hawaii den 14. januar og bliver vist til hele verden dog undtagen selve USA, hvor showet først blev vist nogle måneder senere.

Den 29. juni samme år afsendte RCA’s vicedirektør George Parkhill et brev stilet direkte til Elvis, hvori de bad ham om at forberede en række indspilninger, så han kunne levere materiale til et album bestående af 10 sange og to singler samt et religiøst album – i alt 24 sange.
Elvis skulle give besked så hurtigt som muligt, hvor han ønskede at indspille, det kunne enten være i Tennessee eller Californien.

Gospelalbummet var det mindst vigtige, så det kunne laves som det sidste i forbindelse med indspilningerne. Det skulle desuden være nye sange og ikke tidligere indspilninger af ham.
Brevet var en pæn påmindelse til Elvis om, at leve op til sine nye kontrakter med RCA, som var gældende fra 1. marts, da de var i akut mangel af materiale til at kunne udsende singler og albums. Et meget usædvanligt træk fra RCA’s side.

I mellemtiden udsendte RCA albummet ”Fool” i juli måned for at kunne imødekomme efterspørgslen efter Elvis-udgivelser. Pladen bestod af materiale, der allerede var indspillet – både live- og studieindspilninger – og kan bagudrettet nok ses som et forsøg på ”at holde gryden i kog”, mens Elvis’ Aloha-satellitshow stadig var i frisk hukommelse fra alle de, der havde set showet i starten af året. RCA forventede ikke, at Elvis straks gik i gang med nye indspilninger, selvom de tydeligvis manglede materiale til at kunne udsende et ordentligt album. Pladen solgtr færre end 200.000 eksemplarer.

Den 17. juli modtog Elvis et brev om at møde i retten senere samme år for endeligt at få afsluttet skilsmissen fra Priscilla. Grundet disse omstændigheder skønnede folkene omkring Elvis, at hans motivation og lyst til at forlade Memphis for at indspille det nye materiale kunne ligge på et meget lille sted.
Marty Lacker, som nogen år tidligere havde fået Elvis til at indspille hos American Sound Studios, foreslog, at de kunne indspille hos Stax i de meget succesfulde studier i Memphis. American Sound Studios blev lukket året før, så det var ikke længere en mulighed, og Marty arbejdede på daværende tidspunkt hos Stax.
Marty Lackers forslag blev godkendt, og han bookede studietid til slutningen af juli.

På daværende tidspunkt var Memphis’ pladeindustri i en krise. SUN-studierne var for længst lukket ned, og American Sound Studios var, som før nævnt, lukket. Det eneste store tilbageværende studie var netop Stax. Hos STAX var der imidlertid en likviditetskrise, som dels kunne forklares ud fra banksituationen i sydstaterne på daværende tidspunkt, den var meget lig den, som verden har oplevet siden 2008, og på grund af partnerskabet med CBS Records i New York. Et partnerskab som senere skulle vise sig at blive fatalt for selskabet.
Ejeren af Stax Jim Stuart var derfor meget imødekommende overfor at Elvis skulle indspille på STAX – sikkert i håb om at få en fast klient.

Der var planlagt 5 dage hos Stax, og Elvis og hans folk syntes næsten at overtage hele Stax, hvilket ikke faldt i god jord hos de ansatte, der nærmest følte, at de blev smidt ud. Før den første aften med indspilninger skulle begynde, fremsattes krav om ændringer af studiet. Jim Steward, der ejede Stax, noterede ned og mødte alle krav med et: ”Ikke noget problem”. Hans ønske om at få Elvis til at indspille hos Stax, gjorde at han spurgte Isaac Hayes om at få afkortet den studietid, han allerede havde booket og flytte det resterende til et nyt tidspunkt. Det var noget af et dilemma, da Isaac Hayes også var en stor stjerne på dette tidspunkt, og Steward havde også brug for også have ham som fast klient. Allerede inden Elvis mødte op, var der opbygget en vis antipati på grund af alt det, som skulle rettes til.
Medarbejderne blev af Steward informeret om at holde sig væk dog undtaget det mest nødvendige personale.
RCA’s tekniker Al Pachuki bemærkede, da han kom ind i studiet, at det tekniske udstyr ikke var op til tidens standard ifølge hans egen overbevisning. Stax havde altid indspillet på samme måde som i American, hvor man lavede masterne færdige ved at arbejde med overdubbings – altså lag-på-lag metoden. Elvis ville dog altid gerne indspille det hele live, hvor alle spillede på samme tid, og Stax var ikke opbygget til det. Hvis der skulle indspilles live, ville det kræve, at alle musikere havde hovedtelefoner på, og hvis det skulle fungere optimalt, skulle hver enkelt musiker have sit eget mix i sine hovedtelefoner, så han både kunne høre sig selv, men også de øvrige musikere.
Teknikken i STAX tillod ikke dette, så bandet og sangerne kunne ikke høre sig selv ordentligt.

De planlagte indspilninger var sat til at begynde den 20. juli kl. 20, men Elvis mødte ikke op til tiden og ankom først kl. 23. Han endte med ikke at indspille og forlod studiet efter fire timer.

Den 21. juli om aftenen mødte Elvis op i Stax Studierne flere timer senere end planlagt for at begynde indspilningerne. Det var fra starten klart, at noget var helt galt. Bobby Wood (en af musikerne) fortalte at Elvis havde taget på i vægt, hans øjne var gule, og at hans hud var gul. Han kunne ikke tro på, at det var det samme menneske, han havde arbejdet sammen med kun fire år tidligere i American Studios. Han var som et forvandlet menneske. Elvis forlod studiet igen efter nogle timer, absolut intet blev indspillet.

Da han ankom igen den næste aften arbejdede de på ”If You Don’t Come Back”, det var en 10 år gammel sang, der tidligere var blevet indspillet af blandt andet the Drifters og skrevet af Leiber & Stoller, som gennem årene havde leveret meget sangmateriale til Elvis.

”Three Corn Patches” var aftenens anden Leiber & Stoller sang, en relativt ny sang der var indspillet året før af T-Bone Walker. De arbejdede længe på denne sang uden synderligt held, og Elvis kommenterede, at: ”Vi kan ikke få noget godt ud af det her bras”. Da Elvis vågnede lidt op, undskyldte han til Felton Jarvis, at han ikke havde styr på sin udtale af p-lyde, så det ”popper” i mikrofonen. Sangen blev lavet færdig med et definitivt take 15.
Aftenens sidste sang blev ”Take Good Care of Her” komponeret af Arthur Kent og Ed Warren og indspillet første gang i 1961 af Adam Wade ,og Elvis syntes at kunne lide sangen, så den kom ganske hurtigt i kassen.

Al Pachuki lyttede til det endelige take, og han kunne høre, at det brummede fra orgelet, mens Stax’ egen tekniker fastholdt, at det blot var deres monitors, der lavede støjen: ”Hvordan kan jeg vide, at det ikke er på båndet?”, spørger Al. De færdiggjorde sangen, men der blev ikke arbejdet yderligere denne aften.

Over de kommende fire dage blev der indspillet, men Elvis’ motivation var ikke til stede. Der blev dog så mange sange gjort færdige, at man havde materiale nok til et par albums.

Der blev i december måned 1973 booket endnu 5 dage hos Stax, de skulle forløbe fra den 10. til den 15. december som en fortsættelse af indspilningerne i juli. Elvis insisterede på at kunne optage tæt på sit hjem, så Stax blev igen valgt.

Der var ikke tilfredshed med måden indspilningerne var forløbet teknisk set i juli måned, selvom den tekniske hjælp de fik af STAX-personalet var fantastisk. Så midt i november var der brevkorrespondance mellem en af teknikerne og RCA, som viste, at hovedproblemet var alle de sangere og musikere, Elvis ville have med. Det var ikke færre end 2 trommeslagere, 2 guitarister, en bassist, 2 på keyboards (piano og hammond), 9 sangere og Elvis selv. Elvis selv skulle måske gøres opmærksom på, at begrænsningerne i teknikken var et stort problem, blev der skrevet. Der blev endda foreslået et andet studie end STAX, da det generelt teknisk set ikke var helt oppe på datidens standarder. Der blev endvidere snakket om valg af tekniker, og Al Pachuki blev nævnt som en kandidat, da han som Elvis’ faste tekniker vidste, hvad Elvis ville have, og han kunne derfor arbejde godt sammen med ham. Men det blev diskuteret, om det også var problemet, om Elvis ikke havde brug for en ny tekniker for at kunne give ham en ny, mere moderne lyd.

Alle dagene begyndte indspilningerne kl. 21, bandet var denne gang James Burton på guitar og Ronnie Tutt på trommer begge fra Elvis’ TCB band. Nobert Putnam er med på bas og David Briggs på piano. Fra selve byen Memphis var Johnny Christopher på rytmeguitar og svenskfødte Per Erik Hallin, som supplerede David Briggs, var med på keyboard.
Antallet af backingsangere kom helt op på 11, hvor også Elvis’ nye sanggruppe Voice var talt med.

Den 10. december indspillede de indtil kl. halv fem om morgenen, og Elvis’ humør og engagement var helt anderledes end i juli måned, selvom der denne dag kun kom to færdige sange på bånd. Al Pachuki, som havde været tekniker i juli måned, var blevet skiftet ud med Mike Moran og Dick Baxter sammen med to hjælpere efter ordre fra RCA-direktør Joan Deary. Samtidig blev en vogn med udstyr sendt til Memphis med 16 spors bånd og udstyr, som blev koblet til selve studiet, så man reelt ikke brugte udstyret i kontrolrummet.
Aftenen startede med ”I Got A Feeling In My Body”, hvor Elvis’ engagement var tydeligt. Sangen var skrevet af Dennis Linde, som ligeledes havde skrevet ”Burning Love”. Der blev lavet 7 takes af sangen, men de besluttede sig for at bruge take 3. ”It’s Midnight”, som også blev indspillet denne dag, var næsten selvbiografisk, Elvis og bandet brugte meget lang tid på denne sang for at få det optimale resultat, som viste, at Elvis var stærkt tilbage med en fremragende vokal.

Over de næste 5 dage blev der indspillet, Elvis var motiveret og klar, og resultatet var meget bedre end ved de tidligere indspilninger i juli måned.

Den 16. december sluttede inspilningerne kl. 5 om morgenen efter at ”If That isn’t love”, ”Spanish Eyes” og ”She Wears My Ring” var blevet færdige, og Felton Jarvis kunne levere 18 færdige sange til RCA. Der var mange af en kvalitet, som tydeligt afspejlede Elvis’ bedre tilstand både fysisk og psykisk.

 

Aloha from Hawaii via Satellite

RCA Victor i februar 1973. VSPX 6089

Dobbelt LP. Udgivet februar 1973 RCA Victor VSPX 6089
Side 1
Also Sprach Zarathustra
See See Ride
Burning Love
Something
You Gave Me a Mountain
Steamroller Blues
Side 2
My Way
Love Me
Johnny B. Goode
It’s Over
Blue Suede Shoes
I’m So Lonesome I Could Cry
I Can’t Stop Loving You
Hound Dog
Side 3
What Now My Love
Fever
Welcome to My World
Suspicious Minds
Introductions by Elvis
Side 4
I’ll Remember You
Long Tall Sally/Whole Lotta Shakin’ Goin’ On
An American Trilogy
A Big Hunk O’ Love
Can’t Help Falling in Love

Aloha from Hawaii blev sendt til hele verden i januar 1973, dog var det forskudt i selve USA, hvor det først blev vist i april måned. En ultimativ kunstnerisk udfordring at få lov til at optræde live for det meste af verden via satellit, hvilket også var med til at sætte begrænsninger i hvor vovet, han kunne tillade sig at optræde, da showet også skulle vises i kommunistiske lande – herunder Kina. Det hele blev noget mere poleret og afdæmpet i forhold til f.eks. hans optrædener i 1970, som ses i filmen ”That’s the Way It Is”.

Steamroller Blues / Fool

Single. Udgivet 13. marts 1973 RCA Victor 74-0910

Der var ikke planlagt nogen single til at følge op på ”Aloha From Hawaii” showet. Derfor blev ”Steamroller Blues” taget fra showet og udsendt sammen med ”Fool”.

Elvis

LP. Udgivet juli 1973 RCA Victor APL1 0283
Side 1
Fool
Where Do I Go from Here?
Love Me, Love the Life I Lead
It’s Still Here
It’s Impossible
Side 2
(That’s What You Get) For Lovin’ Me
Padre
I’ll Take You Home Again, Kathleen
I Will Be True
Don’t Think Twice, It’s All Right

I et forsøg på at holde gryden i kog ovenpå den store succes med ”Aloha From Hawaii”, udsendte RCA i juli ’73 et album, hvis titel blot var ”Elvis”. Igen et album der bar lidt præg af mangel på materiale, da sangene var hentet fra flere forskellige indspilninger over flere år.

 

Raised On Rock / For Ol’ Times Sake

Single. Udgivet 1. september 1973 RCA Victor APBO 0088

Som en opvarming til det kommende album, blev denne single udsendt i september måned. Sangene var blevet indspillet i juli måned hos STAX i Memphis i en session, RCA pressede igennem som følge af en ny kontrakt mellem dem og Elvis.

Raised On Rock

LP. Udgivet oktober 1973 RCA Victor APL1 0388
Side 1
Raised on Rock
Are You Sincere
Find Out What’s Happening
I Miss You
Girl of Mine
Side 2
For Ol’ Times Sake
If You Don’t Come Back
Just a Little Bit
Sweet Angeline
Three Corn Patches

Et album der var indspillet i sommeren 1973 i Elvis’ hjemby, Memphis. Elvis havde modtaget et personligt brev fra RCA direktøren om at leve op til de kontraktmæssige forpligtelser, han havde påtaget sig i forbindelse med sommerens handel. Han kunne derfor vende hjem direkte fra en turné og skulle hurtigt derefter i studiet. Stax i Memphis blev valgt.

 

Elvis – A Legendary Performer Vol. 1.

LP. Udgivet november 1973 RCA Victor CPL1 0341
Side 1
That’s All Right
I Love You Because (Take 2)
Heartbreak Hotel
Klip af interview fra den 28./9. 1958
Love Me (fra “NBC-TV Special” 27./6. 1968 8PM show)
Trying To Get To You (fra “NBC-TV Special” 27./6. 1968 8PM show)
Side 2
Love Me Tender
Peace in the Valley
Elvis’ Farewell to His Fans (1958)
(Now and Then There’s) A Fool Such as I
Tonight’s All Right for Love
Are You Lonesome Tonight? (fra “NBC-TV Special” 27./6. 1968 8PM show)
Can’t Help Falling in Love

Efter at Elvis havde solgt rettighederne til bagkataloget, benyttede RCA muligheden for at sammensætte en ny form for opsamlingsalbum. For første gang også med alternative indspilninger af Elvis’ SUN-sange.

< – Diskografi 1972  Diskografi 1974 ->

error: Advarsel: Indholdet er beskyttet!