Diskografi

af Christian Rantsén, Allan Tychsen og Peter Krogh

1976

”Jeg er så træt af at være Elvis Presley”, sagde Elvis på et tidspunkt til sin pladeproducer Felton Jarvis. ”Jeg keder mig”, sagde han ligeledes til sit bandmedlem Sherrill Nielsen en dag i Las Vegas.
Det var i stadig højere grad svært at få Elvis i studiet for at indspille, hvilket gjorde ondt værre, idet han havde en kontrakt, han skulle opfylde over for RCA. I efteråret og vinteren ’75 var der gjort forsøg på at indspille i Las Vegas ved nogle af de mange shows på Hilton hotellet.

For at dæmme op for problemet med at få Elvis i studiet gik man nye veje. RCA havde mange år tidligere lovet Elvis, at de ville bygge et studie – nu var løsningen imidlertid mere enkel, nemlig at bringe optageudstyr til Graceland. Som sagt, så gjort; i den lille stue ved køkkenet på Graceland gik RCA i gang med at rigge til, så det kunne bruges til indspilninger. En tekniker blev sendt ud for at sikre, at der var den rette isolation mellem de forskellige musikere, så materialet kunne mixes ordenligt efterfølgende. Da han var i gang med arbejdet, blev han overrasket over den enorme mængde stikkontakter, der var tilgængelige, endda også en nødgenerator var der.
RCA havde medbragt nogle højttalere, som kunne bruges som monitorer under indspilningerne. De viste sig dog at være for små, så Elvis’ egne fra hans soveværelse blev bragt ned for at blive stillet op. Felton Jarvis håbede på, at kunne få 20 færdige sange klar til udgivelse på to albums, han havde lagt et budget på omkring 74.000 dollars, som skulle dække omkostningerne til at indspille over seks dage.

Ligeså travlt Elvis havde med at spille koncerter over hele USA, ligeså svært var det at få ham i studiet og indspille nye sange. Sidste gang han havde været i studiet var i marts ’75, så noget ekstraordinært måtte gøres. I februar ’76 fik RCA kørt mobilt indspilningsudstyr til Elvis’ hjem Graceland. Her blev udstyret sat op i dagligstuen, så han ikke skulle til Nashville, New York eller Los Angeles for at indspille.

Den første aften blev brugt på sangene ”Bitter They Are, Harder They Fall”, ”She Thinks I Still Care” og ”The Last Farewell”. Resultatet med at få indspillet tre sange på en aften var hverken godt eller skidt, men i det mindste var det da en fremgang i forhold til intet at have.
Hele den næste dag blev brugt på sangen ”Solitaire”, som var skrevet af Neil Sedaka. Men at bruge en hel dag på én sang var nærmest bare et symptom på, hvor galt det stod til med motivationen.

På tredjedagen arbejdede de på ”Moody Blue” en sang skrevet af Mark James, som havde skrevet blandt andet ”Suspicious Minds” og B.J. Thomas’ ”Hooked On A Feeling”. Det var en ny form for sang, som Elvis ikke havde indspillet tidligere, der var bygget op omkring en diskorytme som klædte sangen. I to omgange arbejdede de på sangen ”I’ll Never Fall In Love Again”, og det lykkedes til sidst at få den indspillet.

Det var blevet rigtigt svært at kontrollere situationen, så Felton Jarvis måtte bare se til, da Elvis valgte at bruge timer på sangen ”Feelings” uden at ville gøre alvor af at indspille den, ligesom der også blev brugt meget tid på at synge Platters sange, uden at noget overhovedet blev indspillet.

På fjerdedagen kom der igen lidt skred i tingene, efter at have indspillet sangen ”For The Heart” kom Elvis med idéen om at indspille ”Hurt”, der tidligere var sunget af hans idol Roy Hamilton. Selvom sangen var over 20 år gammel, var det en virkelig udfordring for Elvis at skulle synge den. Aftenens sidste sang var ”Danny Boy” en gammel sang, som typisk associeredes med Irland, og den blev første gang indspillet tilbage i 1915. Elvis havde problemer med at komme op i det rette toneleje, så sangen blev lagt lidt lavere, så det passede til hans stemme.

Indspilningerne fortsatte over de næste to dage dog med udskiftninger på sidstedagen, da Jerry Scheff, James Burton og Glen D. Hardin var nødt til at forlade Graceland, da de havde jobs med andre musikere, der ventede dem. Der var lidt udskiftninger på grund af dette i bandet, så Nobert Putnam, som havde spillet med Elvis ved flere lejligheder tidligere, blev blandt andre kaldt ind. Det eneste nummer, der blev indspillet den dag, var ”Blue Eyes Crying In The Rain”.

Samme fremgangsmåde blev anvendt i oktober, hvor der igen skulle indspilles. Denne gang blev der bragt bedre udstyr og bedre højttalere med, så en bedre lyd kunne opnås. Det hele skulle starte kun en dag efter, at hele bandet kom tilbage fra en turné, alligevel var der overskud til at arbejde fra kl. 21 om aftenen til kl. 8 næste morgen. I alt tre sange kom i kassen, hvoraf den første var den meget passende ”It’s Easy For You”, en smuk sang skrevet af Andrew Lloyd Weber. ”Way Down” var et rocknummer, vis funky intro passede til tiden i modsætning til de ballader, som Elvis yndede at indspille. Bandet lød fantastisk, og det skulle blive den mest up-to-date indspilning af Elvis i de senere år.
Chip Young, som var kommet med på guitar til indspilningerne, foreslog at de kunne arbejde på ”Pledging My Love” – en ældre sang fra 50’erne. Det havde ellers været farligt overhovedet at foreslå sange, som ikke var blevet forhandlet på forhånd med hensyn til udgivelsesrettigheder. Men Elvis kunne godt lide sangen, og for Felton Jarvis vedkommende, var det med at få så meget materiale indspillet, når de endelig var i gang.

Næste aften begyndte de at arbejde på ”There’s A Fire Down Below”, en sang som Jerry Scheff fra bandet havde skrevet. Men det hele gik op i jokes i stedet for arbejde. Selv Elvis måtte minde om, at de var i gang med at indspille, så da de endelig havde fået hele arrangementet på plads, var Elvis’ energi brugt op, og han gik ovenpå. De indspillede dog selve musikken, så Elvis kunne lægge sin vokal på, når han var klar igen.
Det samme var tilfældet med sangen ”He’ll Have To Go”, sidstnævnte var dog den eneste sang, som Elvis endte med at gøre færdig.

Da indspilningerne var overstået, havde RCA fire sange klar og to ekstra fra februar måned, men ikke nok til at få udgivet et komplet album.

 

Elvis – A Legendary Performer Vol. 2

LP. Udgivet januar 1976 RCA Victor CPL1 1349
Side 1
Harbor Lights
Interview med Elvis 1956
I Want You, I Need You, I Love You (Alt. take)
Blue Suede Shoes (fra “NBC-TV Special” 27./6. 1968 8PM show)
Blue Christmas
Jailhouse Rock
It’s Now or Never
Side 2
A Cane and a High Starched Collar (Alt. master)
Presentation of Awards to Elvis, 25. marts 1961
Blue Hawaii (Live 14./1. 1973)
Such a Night (Takes 2, 3 og master)
Baby, What You Want Me to Do (fra “NBC-TV Special” 27./6. 1968 6PM show)
How Great Thou Art
If I Can Dream

Den anden udgivelse i serien – igen med sjældenheder. ”Harbor Lights” så dagens lys for første gang på denne udgivelse. For RCA var det en succes, 600.000 solgte eksemplarer – og med kontrakten fra 1973 i hånden, skulle de ikke betale noget til Elvis.

The Sun Sessions

LP. Udgivet marts 1976 RCA Victor APM1 1675
Side 1
That’s All Right (Mama)
Blue Moon of Kentucky
I Don’t Care if the Sun Don’t Shine
Good Rockin’ Tonight
Milkcow Blues Boogie
You’re a Heartbreaker
I’m Left, You’re Right, She’s Gone
Baby Let’s Play House
Side 2
Mystery Train
I Forgot to Remember to Forget
I’ll Never Let You Go (Little Darlin’)
I Love You Because
Tryin’ to Get to You
Blue Moon
Just Because
I Love You Because

Alt imens RCA arbejdede på at gøre det nye album klart, udsendte de en opsamling med hans SUN-indspilninger. Igen kostede det dem ikke afregning til Elvis at lave denne manøvre.

Hurt / For the Heart

Single. Udgivet 10. marts 1976 RCA Victor PB 10601

En ny single med de første nye indspilninger i løbet af et år blev endelig udsendt. Med to stærke sange fra indspilningerne solgte denne single 300.000 eksemplarer.

 

From Elvis Presley Boulevard, Memphis, Tennessee

RCA Victor i marts 1976. APM1 1675

LP. Udgivet maj 1976 RCA Victor APL1 1506
Side 1
Hurt
Never Again
Blue Eyes Crying in the Rain
Danny Boy
The Last Farewell
Side 2
For The Heart
Bitter They Are, Harder They Fall
Solitaire
Love Coming Down
I’ll Never Fall In Love Again

Et album bestående af sange fra indspilningerne på Graceland og inklusiv den nyligt udsendte single. Selvom den solgte bedre end SUN-opsamlingen, havde det været en dyr affære at lave dette album, så økonomisk var der ingen tvivl om, hvad der bedst kunne betale sig.

Moody Blue / She Thinks I Still Care

Single. Udgivet 29. november 1976 RCA Victor PB 10857

Singlen indeholdt de to sidste sange, som endnu ikke var udgivet fra indspilningerne i februar.

 

< – Diskografi 1975  Diskografi 1977->

error: Advarsel: Indholdet er beskyttet!