Af Henrik Busborg

 

****** (seks af seks EP-stjerner)

 

Det er svært at gå mere til bunds med That’s The Way It Is, end Allan Tychsen allerede på fremragende vis har gjort med sin grundige artikelserie. Derfor vil denne anmeldelse af koncertfilmen udelukkende være min vurdering af “TTWII”.

 

Lad det være sagt med det samme, hvis en ikke Elvis-kyndig spørger mig, hvor han eller hun bør starte, anbefaler jeg uden tøven “That’s The Way It Is”. Som dokumentar er det skruet rigtig godt sammen, man møder en Elvis, som er i topform, og der er samtidig lækker kameraføring i overflod, hvilket blot gør oplevelsen endnu bedre.

I perioden 1968-70 er Elvis ikke bare i topform. Han er i den grad også opsat på at få sin “nye” karriere med koncerter til at fungere. Det er slut med de kedelige Hollywood-film, og nysgerrigheden og den nærmest barnlige iver oser ud af hver en pore på Elvis’ solbrændte ansigt. Elvis er sulten – rigtig sulten – ikke sådan “Jeg skal have en peanutbutter/banana-sandwich” – nej, nu skal jeg vise hele verden, hvad jeg er lavet af. Jeg sidder tilbage med en oprigtig fornemmelse af, at jeg har mødt “den rigtige” Elvis. Det er ikke alene smukt, det er dybt fascinerende.


Jeg er igen og igen imponeret over af Elvis’ overblik, når det kommer til musikken. Det fremgår måske allertydeligst, når han øver sammen med bandet, The Sweet Inspirations og The Imperials. I Elvis’ hoved er der en helt klar plan for, hvordan det skal arrangeres og lyde – helt ned i de små (vigtige) detaljer. Samtidig oser det af glæde og humoristisk overskud. F.eks. når Memphis Mafiaens medlemmer under prøverne opfører sig som en irriterende femteklasse på skoleudflugt – og Elvis spiller med. Jeg elsker de øjeblikke. Det er Taking Care of Business – big time!

På The International Hotels scene i Las Vegas er Elvis imponerende. Han er helt sikkert stadig usikker og i tvivl om, hvorvidt det hele vil virke, når der kommer publikum på, men den sårbare usikkerhed klæder ham helt fantastisk. Han er nærværende på et unikt niveau. Kontakten til publikum giver blot mere dynamik til hans optræden . Og når først musikken spiller, er han ikke til at stoppe.

Energien i “Polk Salad Annie” eller intensiteten i “The Wonder of You” eller “Bridge Over Troubled Water” sparker benene væk under mig på sekunder. Samtidig er orkesteret tydeligvis smittet af den enorme energi. Det hæver blot niveauet yderligere. Og ja, der er allerede i disse første Vegas-optrædener optræk til, at de “gamle” klassikere skal fornys i mere eller mindre uklædeligt uptempo eller jabbede medleyer. Det overlever jeg, for jeg ved, at det skulle blive meget værre senere i karrieren.

Jeg sidder tilbage med et indtryk af en Elvis, som har genfundet glæden ved musikken. En Elvis, som er i kunstnerisk kontrol – måske for første gang siden Colonel Parkers tiltræden. Den Elvis, som præsenterer sig fra sin allerbedste side.

 

Herfra svæver seks uforbeholdne stjerner i retning af Elvis i topform og “That’s The Way It Is”.

For at se udførlig info om hvilke sange der er med i filmen, skal du klikke dig ind på vores store “That’s The Way It Is” tema her på hjemmesiden.

 

Bonus info:

  • I 2001 udgiver MGM en ny-redigeret version af filmen, med masser af hidtil usete optagelser.
  • Denne nye version af filmen slutter med optagelser i Elvis’ penthouse-suite (værelse 3000) efter åbnings-koncerten.
  • The International Hotel åbnede i 1969 og skiftede senere navn til Las Vegas Hilton. I dag hedder det Westgate Las Vegas Resort & Casino.
  • I 1978 tabte sværvægtsmesteren Muhammad Ali sin karrieres bare tredje kamp (til Leon Spinks) på netop Las Vegas Hilton.
  • Colonel Tom Parker havde allerede booket Elvis til at optræde i Las Vegas i 1978. Hans optræden skulle fejre opførelsen af hotellets nordlige fløj. Sådan skulle det desværre ikke blive.
  • Den spilleglade manager boede altid på tredje etage og fortsatte sine besøg indtil midt i 80’erne.
  • Filmen opnåede en 22. plads på Variety’s National Box Office-liste.
  • Instruktøren Denis Sanders havde hele to Oscars i skabet – en for kortfilmen “A Time Out of war” fra 1954 og en for dokumentarfilmen “Czechoslovakia 1968” fra 1969.
  • I filmen “Blade Runner 2049” optræder Elvis som hologram. Optagelser er hhv. “Suspicious Minds” og “Can’t Help Falling In Love With You” fra “TTWII”. Det skal dog påpeges at det blot er filmtrick, og ikke et rigtigt hologram.

 


Original trailer fra 1970


Trailer til TTWII-SE


Trailer fra 2014 da TTWII-SE blev vist i biograferne igen

 

Videre til sidste film:
Elvis on Tour

error: Advarsel: Indholdet er beskyttet!