Follow That Dream (Drøm med mig)

Af Henrik Busborg

**** (fire af seks EP-stjerner)

 

Elvis Presleys niende film, ”Follow That Dream”, blev indspillet i sommeren 1961 i Florida og Californien. Det var den første af en aftale om to film med The Mirish Company. Kid Galahad blev den næste. Efter sigende skulle Elvis have 600.000 USD (i dagens penge i omegnen af 30 millioner kroner!) plus 50% af indtægterne for sin ulejlighed, hvilket fik Hal Wallis til at springe fra.

Med afsæt i den humoristiske roman ”Pioneers Go Home!” af Richard Powell havde Charles Lederer omskrevet det hele til film. Charles Lederer kom direkte fra at have lavet screenplay på ”Ocean’s 11” med bl.a. Frank Sinatra, Dean Martin og Sammy Davis jr.. Det var også Lederer, der skrev screenplay på Marilyn Monroes ”Gentlemen Prefer Blondes”. Der var altså kompetente kræfter i spil.

Elvis spiller Toby Kwimper, en ung mand, der sammen med sin far – spillet af Arthur O’Connell – tre unger og en tidligere babysitter – spillet af Anne Helm – rejser gennem sydstaterne i en gammel spand af en bil. De løber tør for benzin på et stykke uåbnet landevej. Her påberåber de sig allemandsret til et idyllisk stykke strandbred, hvor de slår sig ned. De åbner en forretning med udlejning af robåde og fiskegrej. Snart tårner problemerne sig op i skikkelse af alt fra de offentlige myndigheder over en sexet socialrådgiver til lokale gangstere. Uden at stjæle oplevelsen fra dem, som ikke har set filmen, siger det nærmest sig selv, at Elvis klarer alle skær på fornem vis. Undervejs får han oven i købet lov til at bære en sherifstjerne, hvilket helt sikkert har passet vores helt ganske glimrende!

Den anerkendte New York Times-anmelder, Bosley Crowther, sablede i sin anmeldelse filmen ned og kaldte den for ”en møjsommelig hjemmelavet og enfoldig omgang majsmelsgrød”. Det er hårde ord, men det er nok mere en konstatering. Elvis var med syvmileskridt på vej væk mere dystre roller som dem i Jailhouse Rock eller King Creole.

Ifølge Alanna Nash, forfatter til bogen ”Baby Let’s Play House – Elvis Presley and the women who loved him”, havde Elvis gang i flere piger under indspilningen. Da Elvis fandt ud af, at der skulle indspilles i Florida – nærmere bestemt Crystal River – ringede han til en tidligere kæreste, Jackie Rowland. Hendes mor var ikke begejstret for romancen med den store rockstjerne, og da Jackie endelig ankom til Crystal River, var Elvis rejst. Inden da havde Elvis – på dette tidspunkt 26 år – nået at kurtisere både 21-årige Anne Helm og 26-årige Joanne Moore, som spillede socialrådgiver i filmen. Joanne Moore var først i køen, men hun var omklamrende og følelsesmæssigt skrøbelig, og Elvis kastede sig i stedet over Anne Helm, der var en pige med begge ben på jorden. Da optagelsen fortsatte i Californien, dukkede Joanne Moore en sen aften op hos Elvis. Hun påstod over for Joe Esposito, at hun var gravid, og at hun havde taget en masse sovepiller. Charlie Hodge og Joe Esposito kørte hende til en læge, som kunne konstatere, at Joanne Moore ikke var gravid.

Elvis var i øvrigt ikke tilfreds med nummeret ”Sound Advice”. Faktisk forlangte han, at nummeret blev fjernet fra den EP, som skulle rumme soundtracket fra filmen. Således blev det en noget sparsom udgivelse med kun fire numre. ”Sound Advice” udkom i 1964 som en del af LP’en ”Elvis For Everyone”.

”Follow That Dream” sluttede 1962 på en 33. plads over mest indtjenende film.

”Follow That Dream” havde premiere d. 11/4 1962.

Den danske premiere var d. 26/12 1962 med titlen ”Drøm med mig!”

Elvis synger: “What A Wonderful Life”, “I’m Not The Marrying Kind”, “Sound Advice”, “Follow That Dream” og “Angel” – alle indspillet d. 2. juli 1961 i RCA’s Studie B, Nashville.

”Follow That Dream” er en sød og hjertevarm film. Letbenet og ukompliceret. Som med så mange af de kommende film var det ikke meningen, at publikum skulle bekymre sig under deres biografbesøg. Det var en tiltrængt pause fra hverdagens sorger og bekymringer. Det er ikke stor kunst, men alligevel er ”Follow That Dream” i den bedre ende af Presley-film.

Elvis passer fint ind i rollen som ”poor white trash”-Toby. Han spiller afslappet og overbevisende. Til gengæld er der underlige valg fra manuskriptforfatteren – som i starten af filmen, hvor Elvis med overmenneskelige kræfter løfter bagenden af en bil, eller da han med et håndkantslag afvæbner en bankvagt, mens en anden vagt ser hjælpeløst til. Elvis bruger judo-tricks flere gange i filmen. I alle scener er det med befriende underspillethed.

Samme underspillethed bruger Elvis i den afsluttende scene, som foregår i en retssal. I min optik er det en af EP’s mest overbevisende scener i karrieren.

Som i ”Blue Hawaii” er der optaget i smukke omgivelser. I modsætning til optagelserne på Hawaii kommer det heldigvis aldrig til at virke som en reklamefilm for potentielle turister.

Musikken er også let og ukompliceret. Titelnummeret er en af mine filmfavoritter. Nummeret ”Angel” er også et dejligt nummer. Elvis var glad for begge to.

Bonus info:

  • De fleste kender FTD-udgivelserne, som naturligvis har fået navn efter denne film
  • Arthur O’Connell gjorde det så godt i rollen som Pop, at han kom tilbage i Kissin’ Cousins
  • Bruce Springsteens sang ”The Promise” indeholder linjen “I followed that dream.
  • Just like those guys do way up on the screen” – efter sigende inspireret af denne film.
  • Red West er – nærmest vanen tro – med I en mindre rolle. Denne gang som bankvagt.
  • Yankeetown, hvor en del af optagelserne fandt sted, har navngivet en lokal vej Follow That Dream Parkway
  • Sangeren Tom Petty er stor Elvis –fan. Hans onkel arbejdede på filmsættet.

Videre til næste film:
Kid Galahad

error: Advarsel: Indholdet er beskyttet!