Harum Scarum
(Elvis i haremet)

Af Henrik Busborg

 

* (en af seks EP-stjerner)

 

 

Jeg har ikke mange roser til “Harum Scarum”. Et elendigt manuskript, en kummerlig produktion og en samling ligegyldige sange – “Harem Holiday”, “Kismet” og “So Close, Yet So Far (From Paradise)” er nok tættest på hitpotentiale.
Allerede før “Harum Scarum” runder sit sjette minut, er Elvis i gang med sin tredje sang. Så er linjen af underlige valg sådan set lagt. Rundt om Elvis sætter skuespillerne sig på stribe mellem to stole – er dette drama eller komedie? Kampscenerne formår også at placere sig mellem alvor og komik. Især mod filmens slutning stikker det helt af.
Hvor flere af de andre komedier formår at holde et vist tempo og ironisk distance i replikkerne, er “Harum Scarum” tung i bagen og leveret uden det nødvendige glimt i øjet.
At selv Colonel Parker kunne se, at “Harum Scarum” var et skidt produkt, taler i min verden sit tydelige sprog. Det er ikke kønt. Derfor er der kun en stjerne til Elvis i turban.

 

Det er en hård periode for Elvis. Udfordringerne er væk, andre stjerner har overtaget den scene, som Elvis før havde patent på, og karrieren er tilsyneladende ved at gå i stå. Han er nervøs for, om det vil betyde, at selv de ellers trofaste fans vil søge andre steder hen.
Det er her i 1965 kørende i et mobilhome på vej til optagelserne i Hollywood, at Elvis og co. går i stå midt i ørkenen. Præcis dér får Elvis en åbenbaring. Han oplever en sky hvis form forvandler sig fra Josef Stalins ansigt til Jesus. Måske er det pillerne, der får Elvis til at hallucinere, men han er helt sikkert ikke i balance.Umiddelbart før turen til Hollywood har han givet et sjældent åbenhjertigt interview til James Kingsley. Journalisten konfronterer Elvis med det faktum, at han har trukket sig tilbage fra offentligheden. Elvis svarer, at han ikke har trukket sig tilbage fra sine fans, men fra sig selv. Det ligner en Elvis i livskrise. En hændelse under optagelserne til “Harum Scarum” sætter yderligere streg under dette. Elvis besøger Sri Daya Mata, en kvindelig leder af et spirituelt kollektiv. Elvis er meget optaget af hendes visdom, men samtidig den utålmodige Elvis, som forventer omgående udvikling. Det er ikke let at være Elvis i 1965.
Elvis var egentlig begejstret, da han hørte om “Harum Scarum”. Han skulle igen arbejde med instruktøren Gene Nelson, som også sad i stolen til indspilningen af “Kissin’ Cousins”. Samtidig var tanken om en rolle som sheik i bedste Rudolph Valentino-stil lige Elvis. Han var voldsomt betaget af den italiensk fødte skuespiller, som i stumfilmæraen blev historiens første sexsymbol på det store lærred. Faktisk var begejstringen så voldsom, at Elvis beholdt kostume og makeup på efter optagelserne. Turbanen blev dog hurtigt fortid, da Elvis ifølge Priscilla fandt ud af, at filmens plot var en joke, helten et fjols og sangene en decideret katastrofe.
Der var flere omstændigheder, som kunne have fået alarmklokkerne til at ringe i Elvis-lejren. “Harum Scarum” skulle skydes på blot 18 dage, og da filmens statister skulle klædes på, fandt MGM kostumerne fra 1944-filmen “Kismet” (i øvrigt titlen på et af numrene i “Harum Scarum”) og fik dem syet lettere om. Hele tempel-området var genbrug fra 1927, hvor det lagde kulisser til Cecil B. De Milles stumfilm “King of Kings”. Selv Elvis’ kniv var brugt før – i filmen “ Lady of the Tropics” (1939). Genbrug af kostumer og kulisser var på ingen måde uset i Hollywood, produktionsomkostningerne skulle jo minimeres. F.eks. blev en kæmpe port fra netop “King of Kings” brugt i “King Kong” fra 1933, men i det store puslespil, var det bare endnu en brik med skæve kanter.
Colonel Parker læste manus igennem, og var godt klar over, at det var en usædvanlig tynd omgang. I et brev til MGM skrev, han “It would take a 55th cousin to P.T. Barnum to sell this picture”, og foreslog samtidig en talende kamel som fortæller i filmen. Om ikke andet kunne kamelen få filmens latterlige tone til at virke som en bevidst manøvre og sikre, at publikum tog det hele som ren komedie. Det afslog MGM.

 

Elvis spiller den amerikanske filmstjerne og musiker Johnny Tyrone, som skal promovere en ny film i Mellemøsten – nærmere bestemt kongeriget Lunacan. Her støder han ind i den smukke Aishah (spillet af Fran Jeffries). Hun forfører Johnny, som i bedøvet tilstand bliver bortført af mænd, der arbejder for den skumle Prins Dragna (Michael Ansara). Hans mission er at slå landets konge, Toranshah (Phillip Reed), ihjel og selv overtage magten i Lunacan. Johnny skal være behjælpelig i dette projekt, hvor han i kraft af sine enestående kampevner (set i filmens første scene, hvor Johnny slår en leopard ihjel med de bare næver), skal bruges som snigmorder. Han falder for slavepigen Shalimar (Mary Ann Mobley – miss America 1959), som viser sig at være kongens datter. Og så vrider og snor handlingen sig ellers i Johnnys forsøg på at flygte fra Lunacan og de skumle mordplaner. Det hele ender naturligvis lykkeligt.

“Harum Scarum” havde amerikansk premiere d. 24. november 1965.

Elvis synger “Harem Holiday”, “My Desert Serenade”, “Go East – Young Man”, “Mirage”, “Kismet”, “Shake That Tambourine”, “Hey Little Girl”, “Golden Coins” og “So Close, Yet So Far (From Paradise)”. Numrene “Animal Instinct” og “Wisdom of the Ages” er med som bonusnumre på soundtracket.
Sangene er indspillet i RCA’s studio B i Nashville i perioden 24. til 26. februar 1965.

 

Bonus info:

  • Arbejdstitlen var “Harem Holiday”. Samme titel som blev brugt til den europæiske lancering.
  • Nummeret “Shake That Tambourine” krævede hele 38 takes. Den færdige sang består af en splejsning af take 24 og 38.
  • Den danske titel er “Elvis I Haremet” med dansk premiere d. 21. marts 1966.
  • “Harum Scarum” er at finde på en liste over de “100 mest fornøjelige, dårlige film nogensinde”.
  • Rudolph Valentino døde som bare 31-årig under en indlæggelse for blødende mavesår, da en betændelsestilstand i lungerne stødte til
  • Ved afslutningen af optagelserne gav Elvis filmens instruktør Gene Nelson et signeret foto med teksten “Someday we’ll do it right!”.
  • Gene Nelson stod senere bag mange succesfulde tv-serier – bl.a. flere episoder af “I Dream of Jeannie”, “Star Trek” og “Starsky and Hutch”.
  • En 33-årig Fran Jeffries kan ses “au naturel” i Playboys februar 1971-udgave under titlen “Fran-tastic”. Hun gentog bedriften i 1982 – denne gang med overskriften “Still Fran-tastic”.
  • På det internationale film-site imdb, hvor brugerne selv kan give film stjerner, rangerer “Harum Scarum” som den ringeste af de i alt 31 Elvis-spillefilm.
  • Rollen som Kong Toranshah var Phillip Reeds sidste. Han døde i 1996 i en alder af 88.
  • Mary Ann Mobley spillede også med i “Girl Happy”.

Videre til næste film:
Frankie And Johnny

error: Advarsel: Indholdet er beskyttet!