It Happened At The World’s Fair
(Elvis i den syvende himmel)

Af Henrik Busborg

*** (tre af seks EP-stjerner)

 

For fjerde gang skulle Elvis arbejde sammen med Norman Taurog (de tre første var “G.I. Blues”, “Blue Hawaii” og “Girls! Girls! Girls!”). Colonel Parker var så glad for Taurog, at instruktøren skulle få fingre i yderligere fem Elvis-film inden udgangen af årtiet.
Der blev filmet fra sidst i august til midt i september 1962.

Manuskriptet blev skrevet af Si Rose og Seaman Jacobs. Rose havde bl.a. et afsnit af “The Frank Sinatra Show” på samvittigheden. Jacobs havde skrevet et hav af tv-shows, og skulle senere lægge pen til flere til berømte tv-shows som “The Addams Family, “The Lucy Show”, “I Dream of Jeannie” og et omfattende samarbejde med Bob Hope.
Handlingen er til at overskue. To unge piloter – skørtejægeren Mike Edwards (spillet af Elvis) og den spilleglade Danny Burke (spillet af Gary Lockwood) kommer i økonomiske problemer, da Danny spiller deres fælles opsparing (og mere til) op i et spil poker. Som konsekvens får de deres fly, Bessie, beslaglagt. Det vil koste dem 1.200 USD at få flyet tilbage. De tager afsted – bogstavelig talt på Lykkens Landevej. De bliver samlet op af bondemanden Walter Ling og dennes niece Sue-Lin (spillet af Vicky Tiu). Turen går til Seattle, hvor der er Verdensudstilling. Mike ender som barnepige for Sue-Lin, som skal se Verdensudstillingen. Her får Sue-Lin rigeligt at spise og ender på hospitalet med mavepine. Det sender Mike lige i armene på sygeplejersken Dianne Warren (spillet af Joan O’Brian). Hun falder ikke for Mikes sædvanlige tricks, men for hans håndtering af den lille Sue-Lin. Mike selv mener dog, at han skal vække den smukke sygeplejerskes Florence Nightingale-syndrom. Han lader sig derfor sparke over skinnebenet og ender selv på hospitalet. Og så ruller komplikationerne ellers i en lind strøm, og Mike får hænderne fulde med både Dianne, Sue-Lin og det lokale børneværn. Ingen spoiler her, men filmens sidste sangnummer kan berolige eventuelle sarte sjæle. Det ender lykkeligt!

De ti dages optagelser i Seattle blev skudt under Verdensudstillingen. Både udstillingens vartegn, “The Space Needle”, og byens monorail har deres fine øjeblikke i filmen.Til gengæld gav optagelserne under udstillingen sikkerhedsmæssige udfordringer, så Elvis og de øvrige skuespillere måtte følges af et større opbud af sikkerhedspersonale. Elvis overnattede under indspilningerne i Seattle på New Washington Hotel, hvor horder af teenage-tøser belejrede hovedindgangen fra skoletids slutning til langt ind i den halvkølige Seattle-nat. Han var stadig en yderst populær stjerne.

“It Happened At The World’s Fair” havde premiere i USA d. 3. april 1963. I Danmark måtte publikum vente til 2. juledag. Ved premieren var Verdensudstillingen for længst slut. Måske var det en af årsagerne til, at “It Happened At The World’s Fair” måtte nøjes med en 55. plads på 1963-listen over årets mest indbringende film.
Elvis synger “Beyond The Bend”,”Relax”, “Take Me To The Fair”, “They Remind Me Too Much Of You”, “One Broken Heart For Sale”, “I’m Falling In Love Tonight”, “Cotton Candy Land”, “A World Of Our Own”, “How Would You Like To Be” og “Happy Ending” . Der blev indspillet i Radio Recordings i Hollywood d. 30. august og d. 22. september. The Jordanaires var kor på den første del af indspilningerne, mens The Mello Men (Thurl Ravenscroft, Bill Lee, Bill Cole og Max Smith) tog sig af anden omgang.
Optagelserne var egentlig booket til 28. og 29. august, men Elvis blev forkølet. Da man endelig kom i gang, var der ikke tid til at optage hele soundtracket. Derfor udsatte man til efter indspilningen af filmen. Her var The Jordanaires optagede til anden side, og The Mello Men blev kaldt ind i stedet. Det er derfor The Mello Men, man kan høre som kor på de fleste af sangene.

Egentlig synes jeg, at plottet i “It Happened At The World’s Fair” er en kop te, som ikke har trukket længe nok. Til gengæld varmer flere ting mit fan-hjerte. Elvis ligner en million. Han er sandsynligvis den mest velklædte afgrødesprøjtende pilot på denne planet, og det dybsorte hår sidder knivskarpt – selv sekunder efter en længere nævekamp. Som bonus viser samspillet med unge Vicky Tiu en helt ny og charmerende side af Elvis. På soundtrack-siden er det lidt samme skuffe. Megen tynd te, men også et par højt læssede skefulde af den finest raffinerede sukker med numre som den fremragende ballade “They Remind Me Too Much Of You” (hvor Elvis siddende med Sue-Lin i Verdensudstillingens monorail for en gangs skyld ikke mimer til en sang) eller upbeat-nummeret “One Broken Heart For Sale” (men hvorfor skal hele trailer-parkens pludselig vælte ud af deres vogne og synge med?). Vicky Tius charmerende spil er også et plus.

Det er happy-go-lucky, som nu helt åbenlyst var opskriften for Elvis-film. Så meget, at den afsluttende slåskampsscenes pistoltræk nærmest virker upassende. Men det er også Norman Tauroqs forunderlige evne til at få dialog og billede til at flyde ubesværet – selv i et manuskriptmæssigt dødvande. Hele ti sange er der blevet presset ind. Egentlig synes jeg også, at denne del lykkes fint.

 

 

Bonus info:

  • Kurt Russell, der senere skulle spille Elvis i den biografiske film af samme navn, spiller den lille knægt. Elvis betaler for et spark over skinnebenet – i øvrigt blev Russell ikke nævnt i rulleteksterne.
  • Kurt Russells Elvis-rolle i 1979-filmen indbragte ham i øvrigt en Emmy-nominering
  • Yvonne Craig, som spiller en af EP’s romancer, skulle senere dukke op i Kissin’ Cousins, men blev for alvor berømt, da hun i 1967/68 spillede Batgirl i ABC’s tv-serie Batman
  • Turen i monorail fra centrum til Verdensudstillingen tog kun et lille minut. Det er derfor lidt af en tilsnigelse, når Elvis og Sue-Lin sidder der i flere minutter under “They Remind Me Too Much Of You”.
  • Don Robertson var manden bag “They Remind Me Too Much Of You”. Han skrev i alt 14 sange, som Elvis indspillede – bl.a. “I Met Her Today”, “There’s Always Me” (også indspillet af Jim Reeves) og “Anything That’s Part Of You”.
  • Elvis var betaget af Don Robertsons evner som komponist og ikke mindst pianist. Robertson blev ved flere lejligheder inviteret på visit hos Elvis i Bel Air og Las Vegas.
    Det var præcis på sådan en aften i Bel Air, at Robertson præsenterede “They Remind Me Too Much Of You” for Elvis. Den var lige ved at blive forkastet, da en anden i selskabet syntes, at den mindede om Dean Martins “Chapel In The Moonlight”. Det syntes Elvis heldigvis ikke!
  • Don Robertson spiller også klaver på indspilningerne.
  • Vicky Tiu blev mange år senere guvernørsfrue på Hawaii, da giftede sig med Ben Cayetano.
  • Filmens danske titel blev “Elvis i den syvende himmel”.

Videre til næste film:
Fun In Acapulco

error: Advarsel: Indholdet er beskyttet!