Love Me Tender (Reno-brødrene)

Af Henrik Busborg

**** (fire af seks EP-stjerner)

 

Elvis får i min optik en rimelig debut på det store lærred. Som skuespiller er han er bestemt ikke uden talent, men filmen lander uheldigvis mellem to stole, hvor sangene virker decideret malplacerede. We’re Gonna Move synges, mens Elvis bevæger sig med sine karakteristiske, rystende 50’er ben. Slutscenen, hvor Elvis synger et fjerde vers af titelsangen, blev skrevet ind efter en prøvescreening med publikum, der reagerede negativt på filmens afslutning. Igen lander filmen i ingenmandsland, hvor hensynet til EP’s fans går foran filmens kunstneriske linje.

Handlingen er egentlig okay – måske lidt lang i spyttet, men der er tale om reelt drama, hvor Elvis får lov til at spænde bredt og give flere smagsprøver på et skuespilmæssigt potentiale, der bestemt er til stede.

Elvis er tydeligvis godt hjulpet med en sikker og rutineret Richard Egan og den bedårende Debra Paget (som Elvis efter sigende skulle have været voldsomt betaget af) ved sin side. Muligvis har det også taget lidt af presset af EP’s skuldre, at han ikke skulle bære sin første film alene.

Love Me Tender havner i min bog trods alt i kategorien af mere seriøse EP-filmroller med et fornuftigt manuskript, og dermed scorer den fire af seks stjerner på mit EP film-barometer.

 

I filmhistorien fortjener Love Me Tender samtidig en ganske særlig plads, da den i høj grad var medvirkende til at filmindustrien fik øjnene op for teenagernes behov for at se deres allerstørste musikidoler på det store lærred.

Det var nærmest en logisk konsekvens af EP’s enorme popularitet, at han også endte på biograflærredet. At den første film blev en sort/hvid western med Elvis som andenviolin, stod måske ikke umiddelbart i kortene, og det skulle da også blive absolut sidste gang, at EP’s navn ikke stod øverst på plakaten. Rollen som Clint Reno var oprindeligt mindre og blev tilbudt flere andre skuespillere, men da Elvis fik rollen, blev der indskrevet flere replikker og scener med den yngre Reno-bror.

20th Century Fox havde på forhånd tiltænkt Richard Egan og Debra Paget rampelyset. Filmselskabets tvivl var vel ret beset, om Elvis var mere sanger end skuespiller. Måske var det netop derfor, at man landede på den salomoniske løsning at lade Elvis både synge og skuespille. For EP’s manager, Colonel Tom Parker, var det sidste gang, at han tillod sin guldfugl at dele publikums gunst med nogen. Elvis skulle være den største og eneste stjerne – også i filmens verden.

Love Me Tender blev indspillet i perioden 23/8 til 8/10 1956. Den havde premiere i New York d. 15/11. I Danmark måtte man vente næsten to år – til september 1958, før den kunne ses i biograferne – i øvrigt under titlen Reno Brødrene, som faktisk var titlen på den Maurice Geraghty-bog, som filmen er bygget over.

Love Me Tender blev en økonomisk succes – 36 millioner USD i dagens penge, og med relativt små produktionsomkostninger (som blev indtjent allerede på den første weekend!), var det i allerhøjeste grad en overskudsforretning. Det stod hurtigt klart, at der sad millioner af løse dollars i lommerne hos de teenagere, som valfartede til biograferne for at se deres store idol, og det var selvsagt en guldgrube, som ikke kunne ligge urørt hen. Det blev (desværre) nok også den primære årsag til, at EP i fremtiden havnede i en filmgenre, som vel bedst kan placeres i grænselandet mellem lystspil og musical – og her var Elvis sjældent reelt udfordret på sit skuespil eller sine roller.

Pressen var ikke ligefrem venlig i sin vurdering af Love Me Tender, og EP’s præstation fik heller ikke mange lovord med på vejen. Både Time Magazine og New York Times gav filmen en hård medfart. Elvis havde følgende kommentar til sin indsats i filmen: ”Hvis du spiller dig selv, er du meget bedre. Som med Jimmy Dean, Marlon Brando (to af EP’s store idoler). I Love Me Tender kunne jeg ikke spille mig selv, da den rolle, som jeg skulle spille, var så langt fra mig selv.”

Muligvis havde Elvis ikke pleaset anmelderne, men han havde fået blod på tanden. En drøm om seriøse roller og store skuespilpræstationer var tændt. Desværre blev drømmen aldrig indfriet. Love Me Tender havde udstukket en vej, som Elvis aldrig formåede at komme væk fra.

Elvis synger i Love Me Tender fire sange: ”Love Me Tender”, ”Let Me”, ”Poor Boy” og ”We’re Gonna Move”.

Bonus info:

  • Elvis var faktisk udlånt til 20th Century Fox af den selvstændige filmproducent Hal B. Wallis.
  • Titelsangen Love Me Tender er skrevet på melodien til Aura Lee, en borgerkrigssang fra 1861.
  • Love Me Tender skulle efter sigende være den første film nogensinde til at bruge en eksplosiv blodpose (”squib hit”), da Elvis i rollen som Clint, skyder sin storebror, Vance, (Richard Egan) i skulderen sidst i filmen.
  • Filmens fire sange blev optaget i Fox Stage 1 i Hollywood d. 24/8, 4/9 og 5/9, samt 1/10 1956. Sidste optagedag blev brugt på Love Me Tender (end tittle version) med det knap så kendte fjerde vers.
  • Elvis fik ikke lov til at benytte sine sædvanlige musikere; Bill Black, Scotty Moore og D.J. Fontana, da 20th Century Fox ikke mente, at de kunne spille country!
  • Tom Parker forsøgte forgæves at få sangen Any Way You Want Me med i filmen.
  • Ifølge Jerry Schilling var det ved premieren i Loew’s State Theatre i Memphis stort set umuligt at følge med i filmen for skrig fra det overvejende kvindelige publikum.
  • På tysk fik filmen titlen Pulverdampf Und Heisse Lieder!

Videre til næste film:
Loving You

error: Advarsel: Indholdet er beskyttet!