Tickle Me (Elvis i Det vilde Vesten)

Tekst af Henrik Busborg. Supplerende info og layout af Allan Tychsen

To af seks stjerner på mit Elvis film-barometer

Præmissen er qua manuskriptforfatternes historik en tur ned ad slapstick-komediens bumlede landevej. Det kommer i min bog bare aldrig rigtig til at spille. Havde det – især i filmens sidste halve time – været et afsnit af Scooby Doo, var jeg måske af den anden holdning, men nu er det jo ikke tegnefilm, og der er altså ikke meget at råbe hurra for i “Tickle Me”. At historien er tynd, kommer ikke som en overraskelse. At skuespillet omkring – og faktisk også fra Elvis – er fattigt og uden nogen form for bid eller kant, er heller ikke uventet, når nu manuskriptet ikke byder på mere volumen. Og så ramler der altså ikke mange stjerner ned fra anmelderhimlen.
“Tickle Me” rummer en tysk motorvejskø af kiksede scener, som trods deres sandsynligt bevidste kiksethed fremstår som gabende tomme luftlommer. Især bliver det tåkrummende, når svømmelæreren Brad dummer sig. Om han falder fra vippen eller vælter på et bræt… det holder overhovedet ikke. Og midt i det hele tumler Elvis rundt i halvfesen dialog og underligt koreograferede dansescener – f.eks. “Dirty, Dirty Feeling”, hvor det stikker helt af. “Tickle Me” forsøger at bringe lidt liv i kludene med den ene slagsmålsscene efter den anden. Det er så heller ikke recepten og ganske enkelt ikke godt nok. Faktisk er det samlet set så skidt, at ikke engang Jocelyn Lanes stramtsiddende, hvide hotpants kan redde det samlede indtryk.
Musikalsk er filmen selvsagt et underligt kludetæppe, hvor flere numre nærmest er smidt umotiveret ind i handlingen.
Hvis “Tickle Me” er lavet med et glimt i øjet og en ironisk distance, virker det desværre ikke på mig. Jeg kan simpelthen ikke finde mere end to små stjerner i muleposen til Elvis-film nummer 18 – og dermed også sagt, at bunden ikke er ramt endnu.

Det blev det skrantende Allied Artists Pictures, som fik love til at stå bag Elvis-film nummer 18. Årsagen var økonomiske vanskeligheder på begge sider af forhandlignsbordet. Hos Elvis var det en skattegæld, som gnavede. Hos Allied Artists Pictures lurrede en bankerot. “Tickle Me” blev studiets redning. Elvis fik til gengæld 600.000 USD + 150.000 USD til udgifter, samt 50% af de samlede indtægter for sin ulejlighed. Normalt var Colonel Parkers krav til honorar en rund million, men der skulle penge i banken, og samtidig satte den snu manager sin lid til den lukrative procentaftale.

“Tickle Me” var den hidtil billigste Elvis-produktion, og faktisk endte man med kun at gå små 7.000 USD over budgettet. Det skyldtes bl.a. at sangene til filmen var tidligere indspillet materiale – nogle sange faktisk helt tilbage fra 1960. Onde tunger påstod, at filmens lave budget også hvilede på det faktum, at manuskriptet ganske enkelt var skrevet således, at det passede ind i, hvilke kulisser Allied Artists Pictures havde stående på lager.

For femte gang skulle Elvis lade sig instruere af Norman Taurog (tidligere “G.I. Blues”, “Blue Hawaii”, “Girls! Girls! Girls!” og “It Happened At The World’s Fair”). Manuskriptet blev skrevet af Elwood Ullman og Edward Bernds, som havde manus til “The Three Stooges” på samvittigheden. Det var en film med masser af slapstick comedy, og det skulle også blive tilfældet i “Tickle Me”.

Elvis spiller den musikalske rodeostjerne Lonnie Beale, hvis sæson er på pause. Lonnie ender som musikalsk underholdning på et hotel. Her får Red West i øvrigt en af sine mere eksponerede roller, da han små seks minutter inde i filmen tager et større slagsmål med Lonnie. Slagsmålet giver Lonnie en fyreseddel, men imponerer den kvindelige gæst Vera Radford (Julie Adams) så meget, at hun ansætter Lonnie på sin ranch, Circle-Z. Vera er lun på Lonnie, men han falder i stedet for den lækre fitnessinstruktør Pam (Jocelyn Lane). Veras ranch viser sig nemlig at være et wellnesssted for modeller og skuespillerinder, som ønsker at komme i form.Det foregår bl.a. med svømning, yoga og rideture. Så er der også en passende undskyldning for masser af scener med lækre piger, som bliver kurtiseret af en trimmet mr. Presley. Og de mange piger gør da også, hvad de kan for at komme i kløerne på Lonnie. De mandlige rivaler på Circle-Z begrænser sig til Lonnies Jerry Lewis-kiksede bofælle, Stanley (Jack Mullaney), og stedets svømmelærer, Brad (Edward Faulkner). Brad er noget irriteret på Lonnie, der på alle måder tager den opmærksomhed, som svømmelæreren ellers har haft.

Det hele spidser til, da det viser sig, at Pam har et brev fra sin afdøde bedstefar. Brevet skulle indeholde en beskrivelse af, hvor en guldskat i den nærliggende spøgelsesby Silverado skulle befinde sig. Brevet – og i sidste ende også Pam – vil mystiske personager gerne have fingrene i. Ja, og herfra tager handlingen så sine mere eller mindre underfundige drejninger. Undervejs er der bl.a. en scene, hvor Pam og Lonnie drømmer sig tilbage til bedstefarens tid. Det giver meget passende mulighed for at lade Elvis trække i elegant cowboy-outfit i rollen som den mælkedrikkende Panhandle Kid. Det hele ender i Silverado, hvor et stormvejr tvinger Pam, Stanley og Lonnie til at overnatte på et nedlagt hotel.

Find mange flere billeder fra filmen i vores store Galleri

Der blev optaget fra 6. oktober til 24. november 1964. “Tickle Me” havde amerikansk premiere 28. maj 1965 i Atlanta og i resten af USA d. 7. juli samme år.

Elvis synger “(It’s A) Long, Lonely Highway”, “It Feels So Right”, “(Such An) Easy Question”, “Dirty, Dirty Feeling”, “Put The Blame On Me”, “I’m Yours”, “Night Rider”, “I Feel That I’ve Known You Forever” og “Slowly But Surely”. Sangene til “Tickle Me” er indspillet i perioden 1960 til 1963, og de ni sange var tidligere udgivet på pladerne “Elvis Is Back”, “Pot Luck”, “Fun In Acapulco”, “Something For Everybody” og “Kissin’ Cousins”.

Tickle Me
Dansk titel: Elvis i det vilde vesten

Allied Artists
Indspillet d. 6. oktober til 24. november 1964
Premiere i USA: 28. maj 1965
Premiere i DK: 18. oktober 1965
Spilletid: 90 minutter

Medvirkende
Lonnie Beale – Elvis Presley
Pam Merritt – Jocelyn Lane
Vera Radford – Julie Adams
Stanley Potter – Jack Mullaney
Estelle Penfield – Merry Anders
Hilda – Connie Gilchrist
Brad Bentley – Edward Faulkner
Deputy Sturdivant – Bill Williams
Henry – Louis Elias
Adolph – John Dennis
Janet – Laurie Burton
Clair Kinnamon – Linda Rogers
Sibyl – Ann Morell
Ronnie – Lilyan Chauvin
Evelyn – Jean Ingram
Mildred – Francine York
Pat – Eve Bruce

Filmholdet
Producer – Ben Schwalb
Instruktør – Norman Taurog

Sange i filmen
Night Rider
I’m Yours
I Feel That I’ve Known You Forever
Dirty, Dirty Feeling
Put The Blame On Me
(Such An) Easy Question
Slowly But Surely

Dansk filmprogram

Avisudklip

Klik for at se større billeder

Find flere avisudklip med omtale af filmen i vores Scrapbog

Bonus info:

  • Rollen indbragte i 1966 ironisk nok Elvis karrierens eneste filmpris, “De Gyldne Laurbær”, som i perioden 1957 til 1971 (dog ikke i 1969) blev uddelt af Motion Picture Exhibitor magazine. Der var ingen reel ceremoni, men Elvis kunne dog se sit navn på samme liste som Cary Grant, Jack Lemon, Rock Hudson, Burt Lancaster og senere Paul Newman og Dustin Hoffman.
  • Filmens danske titel er “Elvis I Det Vilde Vesten” med premiere 18. oktober 1966.
  • Rygter vil vide, at Bridget Bardot blev tilbudt rollen som lærerinden Pam, men takkede nej.
  • Jocelyn Lane gik faktisk under kælenavnet “den britiske Bardot”.
  • “Tickle Me” blev på tysk til “Cowboy-Melodie”.
  • Da Elvis i 1967 købte en ranch, gav han den navnet Circle G.
  • Undervejs i “Tickle Me” bliver Lonnie godt og grundigt uvenner med Pam. Han sender hende et brev, som bliver sendt retur – “Return To Sender” – en lille hyldest til egne bedrifter.

Film trailer

Videre til næste film:
Harum Scarum

error: Advarsel: Indholdet er beskyttet!