Wild in the Country (Vild ung mand)

Af Henrik Busborg

***** (fem af seks EP-stjerner)

 

Da Elvis i november 1960 gik i gang med sin syvende spillefilm, var det igen 20th Century Fox, som lagde navn til. Den anden film (tredje med 20th) i aftalen blev ”Wild In The Country”, hvor Elvis igen, igen skulle spille den utilpassede unge mand, som han efterhånden havde gjort i de fleste af sine film. Recepten var jo nærmest skrevet på forhånd: Et par slagsmål, lidt romantik og nogle sange, så var både publikum og salgstal sikret. Men ”Wild In The Country” er et drama, der byder på mere end bare den sædvanlige opskrift.

Baseret på J.R. Salamanca’s populære roman ”The Lost Country” fra 1958 og tilpasset film af Clifford Odets, havde producer, Jerry Wald, valgt den erfarne Philip Dunne som instruktør. Dunne var først og fremmest screenwriter – altså ansvarlig for at skrive manuskripter til film. Dette indbragte ham både i 1941 og 1951 en Academy Award-nominering, men siden 1955 havde Dunne slået sig både på rollen som instruktør og producer.

Elvis spiller den ballademager-stemplede Glenn Tyler, som efter et næsten fatalt slagsmål, hvor han i bedste Kain/Abel-stil er tæt på at dræbe sin bror ender i en lille by, hvor psykologen Irene Sperry (spillet af Hope Lange) skal hjælpe den plagede unge mand på rette vej. Som så ofte før, er hovedrollens dilemma, at EP’s hovedrolle på forhånd er mærket som ”dårligt selskab”, og hvad der heraf følger af intriger. Glenn skal arbejde for sin spiritusproducerende onkel Rolfe Braxton (spillet af William Mims). Onkel Rolfe har dog skumle bagtanker med projektet.

Den bare 17-årige Tuesday Weld spiller den iltre, lolita-klonede kusine, Noreen Braxton/Martin. Welds far døde, da hun var ganske ung, og den kønne pige blev hurtigt familiens brødføder som barneskuepiller i både tv- og filmroller. Det var dog ikke et helt uproblematisk pres for Tuesday Weld, der både havde et nervøst sammenbrud (som 9-årig!), alkoholproblemer (som 10-årig!!) og et selvmordsforsøg (som 12 årig!!!) på samvittigheden, da hun sagde ja til rollen i ”Wild In The Country”. Weld var meget fascineret af Elvis. Hun kaldte ham ”Dynamite – real dynamite”, og de to endte hurtigt i et romantisk forhold. Elvis havde ellers gang i den blonde garderobepige, Nancy Sharp, som han havde mødt i forbindelse med indspilningen af ”Flaming Star”. Det blev dog hurtigt fejet til side, da det begyndte at gnistre mellem Tuesday Weld og Elvis.

Flere eksperter mener, at Elvis under indspilningen af ”Wild In The Country” var deprimeret. Han var trist og træt af den retning, som hans skuespil og generelle karriere tog. Han indså, at drømmen om at blive en seriøs skuespiller blev mere og mere udvandet af den kurs, som Colonel Tom Parker og de ansvarlige folk i studierne havde udstukket. Allerede på dette tidspunkt havde amfetaminpillerne gjort et fast indtog i EP’s liv, og der er flere historier om, hvordan hans temperament ofte løb af med ham. Samtidig havde Elvis i den grad problemer, når hans dates havde deres egne meningers mod. Og Tuesday Weld var en ung dame med ben i næsen. Alanna Nash skriver i sin bog ”Baby – Let’s Play House – Elvis and the women who loved him”, at Elvis ved en episode blev fysisk truende overfor hende. Weld skulle have ”kvitteret” med ordene ”You make the mistake of touching me and I’ll put you in the hospital!” Det er vist unødvendigt at konstatere, at romancen hurtigt gled ud i sandet.

En anden version af bruddet mellem Weld og Elvis er, at Colonel Parker skulle have advaret Elvis om den dårlige indflydelse Welds image ville have på EP’s karriere.

Weld, der i øvrigt havde hang til ældre mænd, har været gift tre gange – bl.a. med skuespillerkollegaer Dudley Moore.

Instruktør Phillip Dunne var vild med Elvis og beskrev ham som en ”fremragende, dramatisk skuespiller med et naturligt talent”. Dunne var mildest talt utilfreds med, at der (på Colonel Parkers ordre) skulle placeres fire sange i filmen. Faktisk var Dunne så utilfreds med beslutningen, at han filmede sangene således, at de uden problemer kunne klippes ud af den færdige film, hvis han ellers kunne få det trumfet igennem. Sådan blev det ikke!

Handling i ”Wild In The Country” har et ikke uinteressant twist. Den unge Glenns mor døde, da han var 9 år. En del af terapien med psykologen er netop helingen af dette traume – set i lyset af Gladys’s alt for tidlige død, var dette med sikkerhed en mærkelig situation at stå i. I sin første session med psykologen siger Glenn ”I’m always walking round with a full cup of anger trying not to spill it”. Når man hører EP’s hovedrolle sige ordene, kan man kun alt for godt sætte sig ind i, hvordan Elvis sandsynligvis må have haft det.

”Wild In The Country” havde premiere d. 15/6 1961.

Den danske premiere 25/4 1962 med titlen “Vild Ung Mand”.

Elvis synger: “Wild In The Country”, “I Slipped, I Stumbled, I Fell”, “In My Way” og ”Husky Dusky Day” (a capella duet med Hope Lange) – alle (med undtagelse af den første) indspillet I Radio Recorders d. 7. og 8. november 1960. “Lonely Man” og “Forget Me Never” blev indspillet ved samme session, men kom ikke med i filmen.

Dette skal blive EP’s sidste seriøse rolle i lang tid, og ”Wild In The Country” har bestemt potentiale. Temaet om den traumatiserede, unge mand, der kæmper sig tilbage på dydens smalle sti, er fundet i kassen med det gode stof; det man bruger til eftertanke. Den dysfunktionelle familiebaggrund er et tema, som holder – også i dag.

I ”Wild In The Country” bliver balancekunsten at holde sig fra det melodramatiske. Det lykkes ikke til fulde. Lejlighedsvis kravles over den hårfine grænsen, og dér mister filmen troværdighed og momentum. Når det er sagt, så er kameraføringen, lyssætningen og billedbeskæringen smagfuld, og det gør ”Wild In The Country” til en udsøgt fornøjelse for øjet.

Rollen som Glenn var helt sikkert en udfordring. Der er masser af nuancer i rollen, og Elvis viser igen, at han har talentet, at han magter mere og andet end det, som skulle vente i de næste mange film. Balancen i spillet, hvor han i et reelt trekantsdrama skal vælge mellem den næsten moderlige psykologs vej = en uddannelse, den søde og overbærende Betty Lee (spillet af Millie Perkins) = et borgerligt liv og den problemramte, enlige mor-kusine = mere ballade, er effektivt og for det meste overbevisende. Der er – også hos Elvis – momenter af melodramatiske og overspillede scener, men han er på ingen måde alene om dette. Der er for resten spændende paralleller mellem den ældre psykologs rolle og lignende kvindelige roller fra ”Loving You” og ”King Creole”.

Jeg er i øvrigt helt på instruktør Dunnes side, når det drejer sig om sangene. Eksempelvis “I Slipped, I Stumbled, I Fell”, som er et fremragende nummer, men i den grad malplaceret.

Generelt fungerer historien i filmen fint. Tempoet er afbalanceret, og jeg nyder, at der ikke skal hoppes fra sang til sang eller jages rundt i hæsblæsende tempo. Manuskriptets grundlæggende tanke om, at alle har et talent – et potentiale – er også en god og gyldig grund til at bringe ”Wild In The Country” til det store lærred. Glenns transformation fra utilpasset ung mand til moden mand med tro på fremtiden er jo set før, men her bestemt også troværdig.

I min bog ligger EP’s præstation i ”Wild In The Country” i den allerbedste ende. Den smagfulde billedside trækker sammen med en troværdig handling også op. Fem fine stjerner til ”Wild In The Country”.

Bonus info:

  • Man optog to slutninger til filmen: En, hvor Hope Lange dør, og en, hvor hun overlever. Efter en testforevisning, hvor publikums reaktioner blev bedømt, valgte man slutningen, hvor….. Se filmen og se, hvilken slutning, man valgte!
  • Millie Perkins (i rollen som Betty Lee) brækkede håndleddet i en scene, hvor hun slår Elvis. Perkins fik i 1990 rollen som EP’s mor, Gladys, i TV-serien ”Good Rockin’ Tonight”.
  • Universitets-scener blev filmet på UCLA (University of California i Los Angeles).
  • Red West har sin første talende filmrolle (som storebror Hank Tyler).
  • Christina Crawford, som spiller Monica George, er adoptivdatter af den Oscar-vindende skuespillerinde, Joan Crawford.
  • Elvis måtte under optagelserne en tur til lægen. Han havde fået en byld i bagdelen!
  • Dommeren i ”Wild In The Country” hedder Tom Parker! Han spilles af Jason Robards Sr. – ikke at forveksle med sønnen, Jason Robards jr., der vandt to Oscars!
  • I mange biografer gik ”Wild In The Country” samtidig med ”The Right Approach”, hvor Juliet Prowse (fra G.I. Blues) spillede den kvindelige hovedrolle.

Videre til næste film:
Blue Hawaii

error: Advarsel: Indholdet er beskyttet!