Af Christian Rantsén

1955 skulle blive et afgørende år for USA, opfindelsen af transistorradioen og dens kommercielle introduktion i december ’54, skulle få en stor betydning for udbredelsen af musik til teenagere, blandt andet, i 1955 og årerne frem. Grundlæggelsen af McDonalds samme år skulle sætte sit dybe præg på madkulturen, ikke blot på USA, men også resten af verden i årerne fremover.
Medicinsk kom et gennembrud, da det i april måned blev annonceret at en vaccine mod polio var blevet opfundet og kunne hjælpe med at kurere sygdommen, der i værste fald var invaliderende for de børn og unge som blev ramt.

Elvis, Scotty og Bill arbejdede stadig utrætteligt på at kunne leve af deres hobby, musikken. Det var en brydningstid inden for musikken, hvor deres spillestil stadig blev kaldt for bob musik. Sam Phillips arbejdede i Memphis på at få udbredt deres musik og ikke mindst kendskab, men det var svært ud fra de ressourcer han havde økonomisk.

“Musikbranchen er i 1955 også udsat for stigende konkurrence mellem de store selskaber som RCA, Columbia, Decca etc. og de mindre uafhængige selskaber, som eksempelvis SUN.”

Musikbranchen er i 1955 også udsat for stigende konkurrence mellem de store selskaber som RCA, Columbia, Decca etc. og de mindre uafhængige selskaber, som eksempelvis SUN.

RCA har imellem jul og nytår ’54, med effekt fra 1. januar, startet deres store markedsføringskampagne ”TNT”, som skal bringe de vejledende priser på plader ned, primært rettet imod singler, EP’er og LP’er. RCA introducerede i 1948 45-single formatet og har siden forsøgt, med held, at gøre det til branchens de facto standard. Nu skærer de toppen af de vejledende udsalgspriser og sætter priserne op på 78’er plader, for derved at kunne fremme efterspørgslen af deres eget format. RCA er i 1955 involveret i mange forretningsområder, også produktion af musikanlæg og pladespillere, så det er ikke uden grund af de vil fremme 45-singlen.
På de interne linjer i musikbranchen er ikke alle glade, pladeforhandlerne har med ét fået reduceret salgsværdien af deres eksisterende lager af plader, selvom RCA har gennemført ændringen mellem jul og nytår, hvor varelagrene forventes at være lave. Det sætter samtidig andre store pladeselskaber under pres for at følge med ned i pris.

Musikken Elvis, Scotty og Bill spiller er i 1955 endnu ikke blevet defineret som stilart. Den hyppigste betegnelse er western bob.

Her følger vi rejsen fra januar til december og de begivenheder, der sker undervejs. Det vil være en umulig opgave at inkludere alt hvad der skete, først og fremmest er formålet at fortælle historien om Elvis’ rejse i løbet af året, musikalsk og forretningsmæssigt.

Afsted til januar 1955

error: Advarsel: Indholdet er beskyttet!