Juni 1955

Overvejelserne omkring et salg af Elvis kontrakt tager til, MGM Records kontakter Sam Phillips direkte for at høre om kontrakten er til salg.

Juni måned startede i Guymon, Oklahoma på High School Auditorium. Showet blev annonceret lokalt som et Grand Old Opry show med Elvis som hovednavn i annoncen udover Ferlin Husky, The Carlisles, Martha Carson, Onie Wheeler og Jim Edward. Næste aften fortsatte de mod Amarillo Texas i deres City Auditorium.  Fredag aften i Lubbock, Texas var der to spillejobs lige efter hinanden, henholdsvis klokken 19 og derefter kl. 20 på The Cotton Club. Det første job, var igen som en del af en større gruppe optrædende fra showene Grand Ole Opry og Louisiana Hayride. Louisiana 4. juni var det faste lørdagsjob for gruppen inden de endelig fik en søndag fri, den første fridag i meget lang tid.

Mandag skulle bruges på et radiointerview hos stationen KOSY, som lå i Texacana, Arkansas. Om aftenen skulle de spille i New Boston, Texas. Tirsdag var det videre imod Hope, Arkanas for at spille i Fair Park Coliseum, hvilket var en tur på omkring 100 km. På vejen mod næste koncert, i hvad der synes og være en uendelig række af små spillejobs, måtte Elvis reagere da forbikørende biler vinkede og dyttede af dem. Da de fik kørt ind til siden og kom ud af bilen, kunne de straks lugte røg og se at der var ild under bilen. De kunne blot se til, da bilen udbrændte. Elvis’ forældre kørte ud til dem fra Memphis, for at møde dem og tale om hvad der var sket. Næste dag var de nødt til at tage et lille fly til næste by, for derefter at låne hans forældres Ford som de fik kørt til byen. De skulle have spillet onsdag den 8. i Sweetwater, men showet blev aflyst på grund af dårligt vejr – dog kunne de blive i området og spille dagen efter i samme by, på The City Auditorium.

Fredag den 10. juni var et besøg hos The American Legion i Breckenridge, Texas. De havde spillet der i april måned og var blevet inviteret tilbage, efter at publikums respons havde været fantastisk og Elvis selv havde måtte skrive masser af autografer. Lørdag aften var dedikeret til det faste job hos Louisiana Hayride i Louisiana, Elvis valgte som ofte tidligere at bryde alle ”mode regler” ved at klæde sig i lyserød jakke og lyserøde bukser, mens skjorten var hvid med prikker.
Søndag og mandag blev brugt i Memphis til en hjemmedag, dog med en lille afstikker forbi SUN studierne på en visit.

Tirsdag skulle de spille i Bruce, Missippi på den lokale high school. Elvis var klædt i lyserøde bukser og sort jakke, en ikke helt normal påklædning for tiden. Showet var blevet finansieret af den ældste klasse og overskuddet fra koncerten ville gå til at finansiere en tur for klassen det kommende år. Belden, Missippi var næste stop, igen på en high school. Bob Neal var selv tilstede ved koncerten og et par publikummer
spurgte, hvor stor Elvis mon kunne blive. ”Han kan blive det største Amerika endnu har set”, lød det korte svar. De var enige om, at hans stil var noget nyt og anderledes i forhold til så meget andet musik. På dette show var også Onie Wheeler og Miller Sisters, som også tidligere havde optrådt sammen med Elvis, Scotty og Bill.
Denne aften spillede Elvis sangene ”You’re A Heartbreaker”, ”I’m Left, You’re Right, She’s Gone”, ”Good Rockin’ Tonight”, ”Milkcow Blues Boogie”, ”I Got A Woman”, ”Baby, Let’s Play House”, ”That’s All Right” og ”Pledging My Love”.

De Queen, Arkansas var lokationen for tordagens show, Elvis spillede entuistatisk og knækkede en af strengene på sin guitar, hvilket ikke var udsædvanligt. Hvad der til gengæld var lidt usædvanligt var, at den sædvanlige scene var udskiftet med ladet af en stor truck, hvor de spillede.

Fredag aften skulle de spille i Stamford, Texas i Roundup Hall sammen med nogle af de andre, der typisk optrådte på Hayride showene.

Tom Parker havde løbende prøvet at få mere kontrol over Elvis’ karriere, da han efter hans mening kunne promoveres bedre. Parker sendte i løbet af ugen et brev til Neal for at invitere til en snak omkring det videre forløb, men med det klare sigte at han skulle overtage forhandlingerne, arrangere bookings og ikke mindst skulle kontrakten med Louisiana Hayride ses igennem og eventuelt genforhandles, da det skulle være muligt – efter Parkers mening – at opnå mere favorable vilkår. Mødet fandt sted samme fredag, hvor Elvis var i Stamford, men han kunne af gode grunde ikke selv være til stede. Det lykkedes Parker at forhandle sig frem til en aftale, hvor Parker og hans folk, ville håndtere alle fremtidige bookninger, men at Bob Neal stadig skulle være manager. Samtidig skulle de arbejde på at få Elvis over på et andet label end SUN.

Lørdag aften var gruppen i Dallas, Texas, som en del af et større firetimers program med 50 optrædende kunstere. I programomtalen bliver han omtalt som et kæmpe talent, der bare vokser og vokser og hvis stil er umulig at imitere.
Søndag bød på en optræden igen i Magnolia Gardens i Houston Texas, før turen fortsatte til Beamont, Texas til City Auditorium. De skulle optræde over to aftener, den første aften med to koncerter kl. 19 og 21 og på andendagen kl. 14:30, 19 og 21. Der var udsolgt til alle fem shows med 2400 publikummer til hvert show. Showet var en blanding af mange optrædende, blandt andet med Marty Robbins som trækplaster.

Mens gruppen opholdt sig i Beamont, fik Bob Neal mulighed for at snakke med Elvis over telefonen om indholdet af fredagens møde. Han vendte blandt andet spørgsmålet om at få Elvis væk fra Sun, men kom ikke nærmere en afklaring eller et svar fra Elvis, som kunne bringe dem nærmere en permanent løsning.  Dog havde Elvis dagen før udtrykt interesse for at komme til RCA, hvilket var kommet Tom Parker for øre. Samtidig havde Tom Parker travlt med at køre sin strategi i stilling i forhold til at få flyttet Elvis’ kontrakt over til et større selskab, som meget vel kunne blive RCA. Tom Parker rapporterede til Steve Sholes, som havde ansvaret for at engagere nye artister for RCA, at Tom Parker havde overtaget bookings og arbejdede for hans booking agency med effekt fra slutningen af juli måned. Samtidig gav han besked til Steve Sholes, at der snart ville være en åbning i forhold til at flytte Elvis til RCA, hvis det skulle have interesse og at han arbejde med Bob Neal på at få en aftale i stand.

Det var nogle hårde dage, både med hensyn til at tænke over hvad fremtiden plademæssigt ville bringe, men også på grund af de mange jobs, i denne uge flere koncerter på nogle dage. Det mønster fortsatte om torsdagen hvor de skulle spille I Lawton, Oklahoma, først i McMahon Memorial Auditorium kl. 20, dernæst Southern Club kl. 23 og kl. 02:00 om natten. Southern Club var en ”voksen klub”, så derfor blev der spillet på de sene tidspunkter. Fredag aften spillede de i Altus, Oklahoma – lige så succesfuld de sidste dage havde været, ligeså meget var denne optræden lidt af en nedtur. I hvert fald i forhold til antallet af gæster, som skyldtes en blanding af manglende annoncering i de lokale aviser og på grund af vejret, som ikke viste sig fra sin bedste side. Det bemærkede Elvis også oppe fra scenen, hvor han fortalte at selvom de ikke var mange fremmødte denne aften, ville han optræde alligevel – men at han havde brug for opbakning, så jo mere entusiasme de viste, jo længere et show ville han give. Lørdag var det retur til Shreveport for at spille på Hayriden, denne aften spillede Elvis, Scotty og Bill ”Baby Let’s Play House”, Blue Moon Of Kentucky”, ”Good Rockin’ Tonight” og ”Rock Around The Clock”.

Fra søndag den 26. Juni til og med den 28. juni var Elvis, Scotty og Bill i Biloxi, Missippi hvor de spillede på henholdsvis Slavonian Lodge kl. 20 og Keesler Air Force base fra kl. 18-22, begge de to sidste dage. På Keesler Air Base spillede de 45 minutter x 3 hver af dagene, i alt 6 shows. De to sidste dage i måneden blev brugt i Mobile, Alabama – begge dage skulle de spille på Curtis Gordon’s Radio Ranch, den sidste aften var speciel da der blev holdt en fødselsdagsfest som Elvis, Scotty og Bill gjorde helt speciel for gæsterne. Alle pigerne fik et kys af ham den aften.

Koncerter i juni 1955

1. juni Guymon, Oklahoma                High School Auditorium
2. juni Amarillo, Texas                  City Auditorium
3. juni Lubbock, Texas                   Johnson-Conneley Pontiac Showroom
3. juni Lubbock, Texas                   Fair Park Coliseum (sent show)
4. juni Shreveport, Lousiana             Louisiana Hayride
6. juni New Boston, Texas                High School Football Field
7. juni Hope, Arkansas                   Fair Park Coliseum
8. juni Sweetwater, Texas                Show aflyst
9. juni Sweetwater, Texas                The City Auditorium
10. juniBreckenridge, Texas                American Legion Hall
11. juniShreveport, Louisiana             American Legion Hall
14. juniBruce, Missippi                    High School Gym.
15. juniBelden, Missippi                   High School Gym.
16. juniDa Queen, Arkansas                Sevier Country Fair
17. juniStamford, Texas                    Roundup Hall
18. juniDallas, Texas                      The Sportatorium
19. juniHouston, Texas                     Magnolia Gardens
20. juniBeaumont, Texas                    City Auditorium
21. juniBeaumont, Texas                    City Auditorium
23. juniLawton, Oklahoma                   McMahon Memorial Auditorium / Southern Club (sent)
24. juniAltus, Oklahoma                    City Auditorium
25. juniShreveport, Louisiana             Louisiana Hayride
26. juniBiloxi, Missippi                   Slavonian Lodge
27. juniBiloxi, Missippi                   Kessler Air Force Base
28. juniBiloxi, Missippi                   Kessler Air Force Base
29. juniMobile, Alabama                    Curtis Gordon’s Radio Ranch
30. juniMobile, Alabama                    Curtis Gordon’s Radio Ranch
error: Advarsel: Indholdet er beskyttet!