Juli 1960

En måned som går med afslapning, efter det hårde program i Hollywood med G.I. Blues.

3. juli

Vernon gifter sig med Dee Stanley i Huntsville, Alabama. Elvis deltager ikke i brylluppet. Han bruger dagen på at sejle på McKellar Lake.

På McKellar Lake, 10. juli

4. juli

Elvis besøger for fjerde dag i træk sin mors grav. Denne dag bliver han det meste af dagen.

5. juli

Det lykkes endelig RCA at udsende “It’s Now Or Never/I Gotta Know” singlen. Den sælger en million eksemplarer i både USA og England, og runder total over 4,5 millioner solgte, ligesom den topper hitlisterne verden rundt.

6. juli

I et interview med Memphis Press-Simitar udtaler en noget lunken Elvis om sin fars nye kone og ægteskab: ”Hun virker flink, men jeg har kun én mor, og sådan er det. Så længe hun forstår det, skal det hele nok gå.”
Om sin far siger Elvis: ”Han er alt hvad jeg har tilbage i denne verden. Jeg vil aldrig stå i vejen for ham. Han har ofret så meget for at støtte mig.”
Artiklen bliver ikke bragt før d. 17. juli. Samme dag som brylluppet offentliggøres.

De næste tre uger går med en skøn blanding af vandski, tivoli-ture med familie, venner og ansatte og biograf-ture i The Memphian.

21. juli

Elvis modtager sit første sorte bælte i karate, og han opbevarer sit sort bælte certifikat i sin pung frem til sin død.

Indtil Elvis returnere til Hollywood, for at optage sin næste film ”Flaming Star”, tager han sammen med sit følge nogle dage til deres ynglings legeplads, Las Vegas. Her mødes han med celebrities som fx Bobby Darin og George Burns.

 

 

Med Vernon i Las Vegas, ultimo juli

 

 

gå til næste kapitel

error: Advarsel: Indholdet er beskyttet!