Introduktion

I 1968 havde tre Elvis spillefilm premiere i USA – ”Stay Away, Joe”, ”Double Trouble” og ”Live A Little, Love A Little”. Spillefilmene havde været en god måde at få kickstartet Elvis karriere I 50’erne og lige efter hjemsendelsen fra hæren i 1960, desværre havde de aldrig budt på dybe karakterroller men var primært baseret i den lettere genre, hvor sange let kunne sættes ind passende steder i filmenes handling.

Tiderne havde siden ændret sig, nye ting var begyndt at ske i USA inden for underholdningsindustrien hvor nye strømninger kom ind fra vestkysten, primært fra Los Angeles og San Francisco, hvor nye navne som Jimmi Hendrix og Janis Joplin var med til at definere den nye generations musik.

Produktionen i sommeren 1968 skulle blive et kreativt højdepunkt for Elvis, hvor han satte sig i mod sin manager, Tom Parkers, ordrer og sammen med et hold af dygtige og kreative musikere og TV-folk skabte et show som i dag står som ikonisk.

Variety den 25. januar 1968

1968

Året 1968 var et særdeles begivenhedsrigt år, ikke bare i USA men også internationalt, hvor uroligheder også ryster Paris. I USA ryster drabene på Martin Luther King i april og i juni på Robert Kennedy. Filmen “2001: A Space Odyssey” af Stanley Kubrick får premiere og i september introducerer flyproducenten Boeing deres 747 ”Jumbo Jet”.

TV showet ”Elvis” blev sendt på NBC 3. december 1968 og var med til at genstarte Elvis’ karriere og få ham ud til bredt publikum igen.

Herhjemme blev showet sendt året efter, i 1969. Lørdag den 27. december 1969 kunne Danmarks Radio præsentere ”Elvis! – Et program med den amerikanske sanger Elvis Presley og hans gæster”.

Her skal vi følge showets tilblivelse, fra de første indledende møder til produktionen af de endelige show.

error: Advarsel: Indholdet er beskyttet!