Den uformelle sektion

Steve Binder opdagede, at Elvis elskede at jamme efter at dagens prøver var overstået, og han kunne med overraskelse se, at dette var hvordan Elvis i virkeligheden var – en side af ham, som aldrig havde været vist offentligt tidligere. Elvis var så imponeret over forholdene i studierne hos NBC, at han boede i omklædningsrummene under optagelserne til showet. Han havde stillet et krav om at få et klaver stillet til rådighed i hans værelse og i de tilstødende lokaler var der brusekabine og badeværelse.

I rummet, hvor klaveret var placeret, samlede Elvis’ venner sig efter dagens prøver og optagelser for at spille musik og det lykkedes Steve Binder at placere en lille Sony båndoptager, i alt hemmelighed, for at kunne tage noter, til hans idé om at bruge samme format i TV-showet. Steve Binder ville gerne kunne lave en formel skrivelse, som skulle bruge stil at overbevise Parker om, at han bare måtte bruge det her i showet. Parker kom dog Steve Binder i forkøbet, for han kom selv hen til Binder, helt ud af det blå, og sagde at det kunne være en god idé at bruge det – men at Steve måtte huske på, at nu var det jo et juleshow de skulle indspille, så han skulle ikke spilde for meget tid, med at få optagelserne i kassen.

Da Steve forklarede Elvis hvad hans idé og plan var, insisterede Elvis på at få Scotty Moore og D.J. Fontana med. ”Der er ingen guitarist i Hollywood, som kan spille som Scotty”, fortalte Elvis og prøvede at demonstrere hans guitarstil til Steve. Det blev arrangeret at få de to til Los Angeles, samtidig med at der skulle arrangeres en dag til at få optagelserne i kassen. Steve forberedte at optage to shows på én dag med to forskellige publikummer. Under et møde med Bill Belew og Gene McAvoy blev det besluttet, at de bruge elementer fra de dele at sættet, der allerede var bygget og Bill Belew foreslog at de kunne bruge den læderdragt, som allerede var designet til brug andetsteds. Steve besluttede, at D.J. Fontana ikke skulle have stillet et trommesæt op, hvilket han fortalte til Gene McAvoy. I stedet blev Elvis’ guitarkasse brugt. Steve var begejstret, for i en tid hvor alle havde travlt med at få elektrificeret rockmusikken var det noget nyt, at gå i den modsatte akustiske retning. Steve var villig til at tage chancer med showet, især ud fra hans egen betragtning om, at han trods alt ikke var blevet fyret endnu.

Lance LeGault (med hovedet ved Elvis' guitar), Elvis, Charlie Hodges (med ryggen til), Scotty Moore, Allan Fortas (med ryggen til) og DJ Fontana.

Der blev skrevet et lille manuskript til Elvis, selvom Steve ikke havde nogen intentioner om at bruge det – det ville gå imod selve konceptet med at have en improviseret koncert.

Allan og Chris skrev manuskriptet som herunder er oversat til dansk:

Har du nogensinde tænkt over, hvordan det er at være Elvis Presley? I begyndelsen da vi sang country sange i Memphis, tænkte jeg ikke meget over det. Men så tog vi disse country sange og blandede dem med noget farvet soul og så brød helvede løs. Folk begyndte at genkende mig på gaden, jeg må indrømme at det kunne jeg meget godt lide. Folk ville bare komme hen til mig og spørge: ”Er du virkelig Elvis Presley? Og jeg ville svare, ”Ja”. Jeg ville række hånden frem for at hilse og de ville slå mig direkte i ansigtet og løbe af sted. Da var det, at jeg vidste at det var lykkedes – jeg har siden været på hospitalet 37 gange bare fordi jeg er Elvis Presley. Jeg fik virkelig problemer, fordi jeg optrådte som jeg gjorde dengang. I Los Angeles fik jeg at vide, at jeg var nødt til at stå stille mens jeg optrådte. Jeg kunne ikke røre kroppen med mine hænder i Philadelphia og på TV. De ville ikke filme mig fra livet og ned. Så dette show er virkelig et gennembrud for mig. Som du kan se, kan jeg godt nu blive filmet fra livet og  ned. (Vis det). Det er ret fedt, ikke? Jeg kan røre min krop med mine hænder (det gør han) og jeg er ikke nødt til at stå stille når jeg optræder. ”You Ain’t Nothing But A Hound Dog”…Det er ikke så let, som det har været. Men det er alt sammen fortid. At være Elvis Presley i dag, er noget ganske anderledes. Jeg har fået bakkenbarterne igen, fordi det nu er på mode igen. Men det høje hår er væk, sammen med tricket med overlæben. Kan I huske det? Hele ”Jailhouse Rock” er lavet med det udgangspunkt. Jeg har lavet mange bevægelser og sunget mange sange i de film. Her er nogle af de sange, som folk nok kan huske – du kan måske huske denne her…

Ledes over i et medley af ”Cotton Candy Land”, ”How Would You Like To Be” og ”Wooden Heart”.

24.-25. juni 1968

Uformelle prøver i omklædningsrummet

Efter at Scotty Moore og DJ Fontana var blevet hentet til Burbank, lavede holdet nogle uformelle prøver i Elvis’ omklædningsrum.
Vi er i dag så heldige at Joe Esposito havde en båndoptager med, og hans optagelser fra den 24. og 25. juni eksisterer den dag i dag.
Der findes desværre ingen billeder.
De er bl.a. udigvet i deres helhed på “The Complete ’68 Comeback Special” 4 CD boxen fra 2008, som du kan læse meget mere om under Udgivelser

Sangene der blev optaget på kassettebånd

Uformel prøve den 24. juni

I Got a Woman
Medley: Blue Moon/Young Love/Oh, Happy Day
When It Rains It Really Pours
Blue Christmas
Medley: Are You Lonesome Tonight?/That’s My Desire
That’s When Your Heartaches Begin
Peter Gunn Theme
Love Me
When My Blue Moon Turns To Gold Again
Medley: Blue Christmas/Santa Claus is Back In Town

Uformel prøve den 25. juni

Danny Boy
Baby, What You Want Me To Do
Love Me
Tiger Man
Santa Claus is Back In Town
Lawdy, Miss Clawdy
One Night
Blue Christmas
Baby, What You Want Me To Do
When My Blue Moon Turns To Gold Again
Blue Moon of Kentucky

error: Advarsel: Indholdet er beskyttet!