That’s The Way It Is – den ultimative guide

14. august 1970 – midnight show

Efter at man har givet Elvis fred for kameraerne ved både midnats showet den 13. 8. og dinner showet den 14. 8., er kameraholdet tilbage i showroomet for at filme nogle af de sidste ting, der dog blot skal bruges som ”insert shots” i den færdige redigering af filmen. Man har ved dette show monteret et kamera på en platform højt oppe bag orkestret. Herved har man mulighed for at filme hele bandet samt Elvis bagfra og fange publikums reaktioner. Man har en stor zoomlinse monteret, så man kan gå helt tæt på publikum. Dette kræver dog at man tænder lyset i salen og man hører flere gange at Elvis er utilfreds med dette. ”Kill the lights!” udbryder han flere gange. Ud over kameraet bagerst på scenen, har man en kameramand med et håndholdt kamera til at rende rundt i salen og filme lidt.

“Kill the lights!”

Walley Heider Recordings, som MGM havde hyret til at optage lydsiden af koncerterne på 16 spors bånd, pakkede sammen efter dinner showet den 13. 8. og optog kun de første 6 shows. Så lyden fra dette show er ikke optaget professionelt, da man ikke skulle bruge lyden til noget.

Elvis har igen iført sig Chain Suit, som han også havde på ved midnats koncerterne den 11. 8. og den 12. 8., denne gang bruger han dog det røde bælte fra Red Latter Suit.

Her ses kameraet højt oppe bagerst på scenen

Lydoptagelser

Lyden fra dette show findes som sagt ikke som proff optagelse, men er dukket op som en publikumsoptagelse og er udgivet på diverse bootleg CD’er, f.eks. ”The Man In White, Vol. 3”. Dette er et show hvor han fjoller rundt og synger en del anderledes sange end han plejer. Der er endnu ikke udgivet noget fra dette show officielt fra RCA/Sony.

That’s All Right
Amen
I Got A Woman/You Don’t Know Me/I Got A Woman
Mystery Train/Tiger Man
Folsum Prison Blues/I Walk The Line
Love Me Tender
Johnny B. Goode
Whole Lotta Shakin’ Goin’ On
Blueberry Hill
The Wonder Of You
You’ve Lost That Lovin’ Feelin’
Polk Salad Annie
Introductions
Oh Happy Day
All Shook Up
Blue Suede Shoes
One Night
Bridge over Troubled Water
Suspicious Minds
Can’t Help Falling In Love

 

Filmoptagelser

Der findes I dag ca. 20 min. optagelser fra dette show. Alle de nævnte numre herunder er filmet fra kameraet bag orkestret og er med original lyd, dog i halvdårlig kvalitet. Næsten alle numre er ukomplette. Ofte filmer man publikum helt tæt på, så man ikke ser Elvis. Der er brugt små klip i begge de færdige film, f.eks. under One Night og helt til sidst i Can’t Help Falling In Love, når tæppet går ned.

Ud over de nævnte numre findes der også ca. 2 min. film uden lyd, der er filmet med et håndholdt kamera nede blandt publikum.

Titel Brugt/udgivet i
That’s All Right Ikke udgivet
Love Me Tender Ikke udgivet
Polk Salad Annie Ikke udgivet
All Shook Up Ikke udgivet
Blue Suede Shoes Ikke udgivet
One Night Klip brugt i TTWII
Suspicious Minds Ikke udgivet
Can’t Help Falling In Love Klip brugt i TTWII & TTWII-SE

Forkortelser:
TTWII: ”That’s The Way It Is”, den originale film fra 1970
TTWII-SE: ”That’s The Way It Is – Special Edition”, remake af filmen fra 2001

Jeg beklager kvaliteten af billederne – det er screenshots fra filmoptagelserne, da der ikke rigtig findes billeder fra denne koncert.


That’s The Way It Is – den ultimative guide

Tilbage til forsidentil næste kapitel

 

error: Advarsel: Indholdet er beskyttet!