af Christian Ransén og Allan Tychsen

Læs alt om den kommende storfilm ELVIS af Baz Luhrmann

Det bliver det helt store år for Elvis, der endnelig får den store biograffilm han fortjener. Filmen får biografpremiere i hele verden den 24. juni 2022. I hovedrollerne ses Austin Butler som Elvis og Tom Hanks som Tom Parker.

På denne side samler vi løbende alt information der dukker op om filmen, så du også kan følge med på dansk.

Seneste nyt

16. marts 2022:
Det er nu bekræftet at filmen får verdenspremiere på Cannes filmfestival i maj 2022. Det skriver bl.a. DR her og Variety her

5. april 2022:
Canne Filmfestivalen bringer også selv en artikel om at filmen får premiere på deres festival, der finder sted d. 17.-28. maj 2022. Læs mere her.

Traileren, der blev frigivet den 17. februar 2022

Når den kommende film om Elvis Presley har premiere den 24. juni 2022, er det resultatet af et meget langt forløb. De første indledende forhandlinger mellem instruktøren Baz Luhrmann og Warner Brothers begyndte i 2014 og nu kan vi endelig se frem til at se filmen om Elvis Presley på det store lærred til sommer.

ELVIS er et af årets mest ventede musicals, skrevet og instrueret af Baz Luhrmann, filmskaberen bag film-hits som “The Great Gatsby”, “Moulin Rouge!” og “Romeo + Julie”.

Indspilningerne til filmen startede først i 2020 i Australien, netop som coronapandemien ramte hele verden. Optagelserne har været stoppet af flere omgange, blandt andet da Tom Hanks, som spiller rollen som Elvis’ manager Tom Parker, blev ramt af corona. Hovedrollen som Elvis Presley bliver spillet af Austin Butler som er kendt fra film som ”Once Upon A Time in Hollywood”, mens rollen som Elvis’ hustru Priscilla Presley bliver spillet af australieren Olivia DeJonge.

Netop nedlukningen betød et langt stop for optagelserne, der blev genoptaget i september 2020.

Baz Luhrmann, Olivia DeJonge & Austin Butler
Tom Hanks er kronraget for at kunne spille Colonel Tom Parker

De øvrige roller er ikke alle offentliggjort endnu, men følgende kan nævnes: Vernon Presley spilles af Richard Roxburgh, Dacre Montgomery er Steve Binder, Luke Bracey er Jerry Schilling, David Wenham som Hank Snow, Kelvin Harrison Jr spiller B.B. King, Kate Mulvany som Marion Keisker, Natascha Bassett som kæresten Dixie Locke, Leon Ford som Tom Diskin, Helen Thomson som Gladys Presley og Gary Clark Jr. spiller Arthur Crudup. Der er også nogle musikere involveret, blandt andet artisten Yola spiller rollen som Sister Rosetta Tharpe.

Ovenstående er kun en del af persongalleriet i filmen, der er en del andre roller som ikke er nævnt endnu.

Det kan være vanskeligt at koge Elvis’ liv og karriere ned i én film, derfor er der også foretaget en række kunstneriske valg i forhold til, hvor fokus skal ligge. Udgangspunktet bliver, at Elvis’ liv bliver set gennem hans forhold til manageren Tom Parker og i lyset af udviklingen i USA gennem de 20 år af Elvis’ professionelle liv.

Hvor og hvornår kan jeg se den?

Premieren på filmen er også blevet udsat af flere omgange – først skulle den have haft premiere i november 2021, derefter starten af juni 2022. 

Den nye premieredato er den 24. juni 2022

Og lad os straks slå fast, at det ikke kun er denne ene dag at filmen kan ses i biografen. Pga. ordvalget i traileren og flere andre steder “ONLY IN CINEMAS 06.24.22”, er der flere fans der har misforstået at det kun er denne ene dag at filmen vises. DETTE ER IKKE KORREKT! Der menes at premieredatoen er den 24. juni 2022 (på amerikansk 06.24.22). Underforstået at filmen kan ses fra denne dato og frem. Da dette er en storfilm af Warner Bros. vil den blive vist over hele verden. Så hold øje med din lokale biograf, når tiden nærmer sig, så du kan reservere billet til filmen. Vi vil også forsøge at holde jer opdateret her på siden.

Mød skuespillerne

Hver uge laver Baz Luhrmann et opslag på sin Facebook side, hvor han præsenterer en skuespiller og vedkomnes rolle i filmen. Vi lægger dem løbende herunder, så man kan få et overblik.

Austin Butler
Elvis Presley

 

Tom Hanks
Colonel Tom Parker

Elvis’ manager

Helen Thomson
Gladys Presley

Den australske skuespiller Helen Thomson spiller Elvis’ mor Gladys.

Richard Roxburgh
Vernon Presley

Den skuespilleren Richard Roxburgh, der bl.a. er kendt for hans roller i The Crown og Van Helsing, spiller Elvis’ far Vernon.

David Wenham
Hank Snow

David Wenham spiller det store country ikon Hank Snow.

Dacre Montgomery
Steve Binder

 Binder var produceren bag det legendariske “’68 Comeback Special” TV show.

Aristene, Mariama, Sharon og Senayt
The Sweet Inspirations

De fire lokale australske skuespillere spiller Elvis’ kor, som han brugte under alle sine koncerter fra 1969 til 1977.
(De bliver kun nævnt med fornavn)

Alton Mason
Little Richard

Little Richards vokal i filmen bliver dog bliver dog sunget af Les Greene.

Kodi Smit-Mcphee
Jimmie Rodgers Snow

Den australske skuespiller var nomineret til en Oscar i kategorien “Best supporting actor” for hans medvirken i filmen Power Of The Dog!, som han dog ikke vandt. Han skuespil i filmen har dog allerede givet ham en Golden Globe Award også i kategorien “Best supporting actor”. Så det er nok en skuespiller som vi fremover ser en del mere til.

Kelvin Harrison Jr.
B.B. King

Kelvin Harrison Jr. spiller den ikoniske blues legende B.B. King

Shonka Dukureh
Willie Mae “Big Mama” Thornton

“Big Mama” Thornton var hende der oprindeligt indspillede “Hound Dog”.

Galleri

Billeder fra filmen der dukker op på nettet. Nogle er screendumps fra traileren.

Baz Luhrmanns ’ELVIS’ – En enestående chance?

Reflektioner af Henrik Busborg.
Oprindeligt offentliggjort i vores Facebook Gruppe Alt om Elvis – Manden og musikken, den. 18. februar 2022 – altså dagen efter at traileren blev offentliggjort.
(klik på linket for at komme ind til Facebook gruppen, og se alle kommentarer og reaktioner)

Så kom traileren til sommerens Elvis-film. På YouTube nærmer den sig på under et døgn to millioner visninger, og på de sociale platforme ruller visningerne også ind i hastigt tempo.
I Elvis-kredse deler filmen vandene, allerede før den har haft premiere.
Skeptikernes bekymringer er mange: Bliver historien fortalt korrekt? Tør den tage livtag med skyggesiderne hos Elvis? Bliver Colonel Parkers rolle belyst tilstrækkeligt? Og hvad med Austin Butlers udseende, stemme og karisma?
Optimisterne ser filmen som en enestående mulighed for at tiltrække nye fans. Her fremhæves især effekten af tidligere film om Freddie Mercury, Elton John og Johnny Cash.

Jeg er absolut blandt optimisterne. Traileren virker lovende. Filmisk ser det flot ud. Baz Luhrmann er instruktør af øverste skuffe. Tom Hanks som Colonel Parker er et scoop.
Der er brugt både tid og ressourcer. Det ser ud som om, at de har gjort sig umage!
Og ja, så vil vi hardcore fans helt sikkert finde både små og store fejl undervejs. Sådan er det nok med film af dokumentarisk karakter. Men i det større perspektiv er det underordnet, om guitaren er den helt rigtige, eller om jumpsuitens pailletter sidder nøjagtigt som de gjorde i 1974.
I det større perspektiv tæller noget helt andet. Elvis’ historie er på alle måder fantastisk. Den kunne næppe være skrevet bedre af nogen dramatiker. Det er præcis dét, der er min pointe. Til daglig underviser jeg i den danske folkeskole. Jeg har de unge mennesker fra tredje til sjette klasse. Der er stort set ingen af dem, som ved, hvem Elvis er. Men når jeg fortæller dem historien om Elvis (og den får de alle sammen), lytter de med udspilede øjne og store ører. For det er netop en fuldstændig fantastisk historie – og endda med en enestående hovedperson.

Kald mig bare jubeloptimist, men jeg har den helt store ja-hat på. Jeg ser den kommende film som en kæmpe chance for at vække interessen for Elvis hos millioner af nye fans verden over. 50 millioner Elvis-fans kan jo ikke tage fejl, vel? Og lad os bare fordoble det tal efter sommeren 2022.
Baz Luhrmann med ELVIS bæltespænde

Memphis i Australien

Droneoptagelser viser filmsettet der blev bygget op i Australien. Her er det en del af Memphis anno 1950’erne, som man har bygget til filmen.
Dette klip blev delt på Facebook den 12. februar 2021.

Første billeder fra filmen

Den 22. november 2021 delte Baz Luhrmann disse to billeder, af Austin Butler som Elvis, på sin Facebook side.

Rundvisning i et af filmholdets kreative rum

På Elvis’ fødselsdag den 8. januar 2022, lagde Baz Luhrmann denne video på sin Facebook side.

Baz Luhrmann & Austin Butler interview

Hvem synger sangene i filmen? Er det Elvis selv? Få svaret i denne video.

SPOLIER: Hvis du ikke forstår så godt engelsk, vil vi gerne afsløre at man primært har brugt Elvis’ originale vokal i filmen. Men af tekniske årsager kan Elvis’ indspilninger fra 1950’erne desværre ikke bruges i filmen, da de er indspillet i mono. Så disse sange synger Austin Butler selv i filmen.

Men se endelig interviewet alligevel, da det er ret spændende.

Baz Luhrmann interviewer Elvis' barndomsven

Det viser en del om det store engagement som Baz Luhrmann har lagt i at producere denne film.

1. teaser til filmen

Traileren

TIL FORSIDEN

Diskografi, galleri, scrapbøger med gamle udklip fra blade og aviser, alt om Elvis' film, små anekdoter og store omfattende temaer, er blot nogle af de andre ting de kan nørde ned i her på siden.