I 1974 gav Elvis, for første gang siden 1950’erne, koncerter i sin hjemby Memphis. RCA var tilstede den 20. marts, hvor de optog hele koncerten, som senere blev udgivet på plade.
i 2014 udkom denne Legacy udgave, med den komplette koncert, plus en ekstra koncert, der var optaget nogle dage forinden i Richmond, VA.
Disse koncerter er også fulde af energi, og vi oplever en mere afslappet Elvis, end i New York og Hawaii. Her fjoller og snakker han lidt mellem sangene, og man fornemmer samspillet med publikum, og ikke mindst musikerne på scenen.
Koncerterne er taget med her, fordi de meget godt afspejler Elvis som live performer i 70’erne, og det var netop dét der var hans første prioritet gennem dette årti, at stå på scenen og give koncerter. Det blev da også til lidt over 1000 koncerter mellem 1969 og 1977.