Biografi

Af Christian Rantsén

”Blue Eyes Crying In The Rain” var den sidste sang Elvis spillede på klaveret, ifølge dem som var til stede på Graceland, hans hjem gennem 20 år, d. 16. august 1977. Musikken havde fulgt ham fra han var barn, typisk i kirken eller gennem radioen. Senere, da han selv fik en guitar og begyndte at spille, var det ballader som han yndede at synge.

Elvis i oktober 1955
Elvis i oktober 1955

 

Musik blev hans professionelle erhverv, men også det som han slappede af med privat. Ofte var det gospelmusikken som optog ham, hans kærlighed til genren var der altid, lige fra han først hørte gospel kvartetter synge både i kirken og ved større gospel arrangementer i Memphis.

Det lå ikke i kortene, hvilken vej tingene ville gå, da han første gang mødte op hos Memphis Recording Service, for at indspille en demoplade til eget brug i 1953. ”I sing all kinds”, var hans svar på hvad han typisk sang og da han blev spurgt lidt mere insisterende hvem han lød som, kom det prompte svar, ”I don’t sound like nobody”. Svaret skulle vise sig at blive en form for selvprofeti i løbet af de kommende 24 år, for han fulgte sine egne veje og var i stor udstrækning sin egen producer, selvom han på papiret altid havde en producer til stede.

Elvis foretrak at indspille live i studiet, en teknik der var nødvendig da han startede professionelt i 1954, primært på grund af de begrænsninger, som der var teknologisk. Teknikken udviklede sig med stormskridt gennem hele hans karriere, men selve grundfilosofien var den samme; Elvis var til stede med musikkerne og alt blev indspillet live. Det var som udgangspunkt reglen, dog med visse undtagelser.

Elvis var ofte sin egen producer, selvom der i løbet af karrieren var producere til stede, var det Elvis der fik det sidste ord. Elvis’ indspilninger er ofte lavet som live indspilninger, så alt man hører på optagelsen er indspillet på samme tid. Man kan tale om det uperfekte, som netop er perfekt – der er ofte små fejl i indspilningerne, som er med til at give en charme som levendegør musikken. Et klassisk eksempel er en tidlig indspilning som ”Mystery Train”, hvor Elvis giver et glædesskrig i slutningen af sangen. Man valgte at beholde denne lille tilføjelse på den endelige plade og det er med til at give en ekstra dimension til musikken.
Sam Phillips, ejeren af Memphis Recording Service og pladeforlaget SUN Records, var den første til at indse, at for at bringe det bedste frem i Elvis, skulle man lade ham arbejde og lade ham indspille en masse sange, som ikke altid var oplagte valg at udsende.

“Elvis var ofte sin egen producer, selvom der i løbet af karrieren var producere til stede, var det Elvis der fik det sidste ord.”

Elvis havde nok ikke da han startede, forestillet sig at skulle indspille film også, men det blev til hele 29 spillefilm i perioden 1956-1969. Eftertiden har ofte været hård i kritikken af disse film, selvom det er en smule uretfærdigt, hvis man skal se ud fra tidsånden der herskede. Det var et produkt af tiden, hvor også stjerner som Roy Orbison, Beatles og Cliff Richard indspillede film. For alles vedkommende gjaldt det, at det var en let måde at nå et meget stort publikum og kan sammenlignes med musikvideoer i dag. Bare med omvendt fortegn, idet biografgængerne betalte for at se deres idoler på det hvide lærred, hvor det er stjernerne der i dag skal betale for at få adgang til de store tv netværk. Derudover var det indbringende forretning, som ikke tog særlig lang tid at indspille. Sangene var af forskellig kvalitet, men mange sange fra filmene bliver husket for eftertiden; ”Can’t Help Falling in Love”, ”Return to Sender”, ”Jailhouse Rock” kan nævnes som eksempler.

1956 står som gennembrudsåret over for det brede publikum i USA og ikke mindst resten af verden, da hans pladekontrakt blev solgt til RCA Victor. Med dem som støtte formåede man i løbet af det og de kommende år, at gøre Elvis til en international kendt stjerne. Samme år indspillede han sin første film, ”Love Me Tender”, hvis titel melodi er blevet en evergreen siden hen. I årerne efter indspillede han tre film yderligere, inden han blev sendt til Tyskland som en del af sin værnepligt. Pladeselskabet havde dog sørget for at indspille materiale, som de kunne udsende i den mellemliggende periode, så karrieren kunne holdes i gang.

Straks efter at han kom tilbage til USA, skulle han i studiet for at indspille nyt materiale. Ikke bare musikmarkedet havde ændret sig i den mellemliggende periode, men også teknikken havde udviklet sig, så det nu var muligt at indspille i stereo, så det muliggjorde en mere dynamisk lydbillede. Elvis’ evner som sanger havde nået nye højder, han havde benyttet fritiden i Tyskland på at øve sig og det kunne tydeligt høres på de færdige resultater der kom ud af Nashville indspilningerne. Ydermere skal man ikke glemme, at han selv var blevet et par år ældre og stemmen mere moden.

Formlen med en blanding af regulære musikudgivelser og filmindspilninger fortsatte efter hjemkomsten og filmene ”G.I. Blues” og ”Blue Hawaii” blev ganske succesfulde. De næste års film, blandt andet ”Girls ! Girls ! Girls !” og ”Viva las Vegas” Generelt opbyggede man en fast rutine, så om foråret blev der indspillet i Nashville til brug hen over året og resten af året blev typisk brugt på film indspilninger. Filmindspilningerne var typisk overstået på 4 uger, gav en god betaling og så fik Elvis også en del af overskuddet fra billetsalget.

Kvaliteten af filmene faldt hen over årerne, så Elvis selv også blev træt af dem. Samtidig var det snarere blevet en hæmsko for at kunne lave materiale af bedre kunstnerisk kvalitet, men der var stadig guldklumper at hente i de normale indspilninger, som blev udsendt på singler og LP’er. Efter at Elvis havde indspillet nogle få sange i januar 1964, skulle der gå næsten halvandet år inden han igen trådte ind til en regulær studieindspilning.

I maj 1966 gik Elvis igen i studiet for at indspille, denne gang et gospel album. Han havde imod sædvane forberedt sig ved at gennemgå en række indspilninger privat, men meget få af disse endte dog med at blive indspillet. Resultatet blev en meget seriøs gospel plade, der uden tvivl viste Elvis’ kærlighed og rødder i denne musikgenre. Der var dog stadig filmkontrakter der skulle opfyldes, men pladen skulle dog vise sig at pege i en mere fokuseret karrieremæssig retning for årerne fremover. I september 1967 indspiller Elvis igen i Nashville og denne gang har han et nyt medlem til gruppen af de faste musikere, guitaristen og sangeren Jerry Reed, som havde indspillet U.S. Male og Guitar Man. Begge sange blev indspillet ved denne lejlighed, da kun han kunne genskabe den lyd han havde på de oprindelige singler.

I foråret 1968 blev der indgået en aftale med det amerikanske TV netværk NBC om en times special der skulle sendes i slutningen af året. Det blev den unge producer Steve Binder der fik opgaven med at instruere og konceptuere programmet. I sommeren blev showet indspillet i NBC’s studier i Californien, det var første gang i 8 år at Elvis skulle spille foran et live publikum, hvilket gjorde ham ekstremt nervøs. Men han vandt publikummet og sammen med øvrige studieoptagelser er programmet en opvisning i, hvad Elvis kunne som kunster.
Showet blev en succes da det endelig blev vist i starten af december og blev omdrejningspunktet på et nyt vendepunkt i Elvis’ karriere.

Elvis under indspilningerne til TV showet "Elvis", juni 1968
Elvis under indspilningerne til TV showet “Elvis”, juni 1968

 

Der var stadig nogle få aftaler om spillefilm der skulle opfyldes over det næste års tid, men med både denne tv special og de kommende udfordringer, blev det til en ny begyndelse.
Efter TV showet for NBC, skulle der indspilles igen i starten af 1969. Elvis havde på daværende tidspunkt indspillet i 8 år i Nashville og udsigten til at skulle indspille endnu mere materiale samme sted, var ikke det mest motiverende. I Elvis’ hjemby Memphis lå indtil flere studier, som havde gjort Memphis til en musikby i Sydstaterne. Der blev indgået en aftale om at indspille i American Sound Studios, hvor blandt andre Dusty Springfield havde indspillet året før.
Over de næste uger i januar og februar blev der indspillet ikke mindre end 30 sange, hvoraf flere af dem skulle blive til tophits, heriblandt ”Suspicious Minds”.

I sommeren blev Internal Hotel færdigbygget i Las Vegas og Elvis skulle vende tilbage til at optræde live for publikum, startende med en måneds engagement, som begyndte 31. juli 1969. Til lejligheden havde han fået sammensat et nyt band, bestående af blandt andet guitaristen James Burton, som i flere år havde fået til opgave at samle musikerne til den nye gruppe. Endvidere hyrede Elvis gruppen Sweet Inspirations, en kvindelig vokalgruppe som havde indspillet med Aretha Franklin gennem flere år. Gospelgruppen The Imperials blev også ansat, de havde tidligere indspillet sammen med Elvis på albummet ”How Great Thou Art” få år tidligere.

I februar måned året efter vendte Elvis atter tilbage til The International Hotel til en ny række koncerter. Koncerterne i august året før havde været en stor succes, så der blev indgået en kontrakt om faste optrædener i løbet af året de næste 8 år.

I sommeren 1970 vendte Elvis tilbage til at indspille i Nashville, indspilningerne året før havde været en succes, men der kunne ikke opnås enighed om at vende tilbage. Der blev sammensat et nyt hold af musikere, som skulle hjælpe med at kunne reproducere noget af den lyd som man havde opnået året tidligere. Elvis var stærkt motiveret og indspillede hele 35 sange i løbet af ganske få dage.

Engagementet i august på International Hotel blev indspillet til dokumentarfilmen ”That’s The Way It Is” og viser prøveforløbet op til åbningen af koncertrækken samt en række optagelser fra selve showene.
1970 skulle også blive året hvor Elvis tager sine koncerter med rundt i USA, en praksis han fortsatte op til sin død 7 år senere.

“Engagementet i august på International Hotel blev indspillet til dokumentarfilmen ”That’s The Way It Is” og viser prøveforløbet op til åbningen af koncertrækken samt en række optagelser fra selve showene.”

Gospelmusikken var stadig den musikform som Elvis elskede mest, så indspilningerne til endnu et album foregik i maj og juni måned 1971. Denne gang med en mere moderne form for gospel, stærkt hjulpet på vej af gospelgruppen fra hans liveshows, The Imperials. Det blev til albummet ”He Touched Me”. Året var præget af stigende koncert aktiviteter og engagementerne i Las Vegas.

I marts måned 1972 blev indspilningerne til en ny dokumentar påbegyndt, til filmen der fik titlen ”Elvis on Tour”. Her følges Elvis ved indspilninger i Los Angeles og på turne rundt om i USA.

I sommeren vente Elvis tilbage til New York for første gang siden ’56, hvor han skulle spille fire shows i Madison Square Garden. Det blev en kæmpe succes, de var alle udsolgte og RCA optog 2 koncerter ved denne lejlighed, hvoraf den ene blev udsendt hurtigt efter med titlen ”Elvis as Recorded in Madison Square Garden”. I efteråret skulle blev der offentliggjort et stort anlagt show, som skulle sendes fra Hawaii den kommende januar. For første gang i historien skulle en koncert sendes direkte til hele kloden via satellit og det var den til dato største kunstneriske udfordring Elvis havde opnået.

Selve showet blev sendt fra Honolulu den 14. januar ’73, et prøveshow var blevet optaget to dage tidligere, både som test show, men også for have en backup hvis teknikken skulle kikse under selve det store show. Selve showet var en stor succes, om end en anelse afdæmpet i forhold til få år tidligere. Dog skal det tages i mente, at showet skulle sendes til hele kloden så der var ikke plads til ting som kunne tolkes forkert. Billetterne til showet havde ikke en fast pris, men gik til en nyoprettet cancer fond, oprettet i forbindelse med showet.

Privat var ægteskabet mellem Priscilla og Elvis forlist og Elvis lå i sommer månederne i de endelige forhandlinger om en skilsmisse, hvilket også satte sit præg på studieindspilninger hos selskabet Stax i hjembyen i juli måned. Ikke fordi de var dårlige, men der manglede den gejst og gnist som Elvis havde haft tidligere. Skilsmissen var endelig i oktober måned og de næste indspilninger i december var bedre og mere opløftende. Året efter bød på et enormt antal koncerter, praktisk talt et show hver anden til tredje dag i gennemsnit, hvilket gjorde at det ikke var praktisk muligt at afholde indspilninger. 1974 blev det eneste år i karrieren uden studieindspilninger, ud over 1959 hvor han var udstationeret i Tyskland som en del af sin værnepligt. Der skulle dog udsendes plader, så RCA optog en koncert i marts måned i hjembyen Memphis til udsendelse senere på året.

Pressekonference, 9. juni 1972 umiddelbart før koncerterne i Madison Square Garden
Pressekonference, 9. juni 1972 umiddelbart før koncerterne i Madison Square Garden

 

I marts 1975 indspillede Elvis det der skulle blive hans sidste regulære studieindspilninger i RCA’s studier i Hollywood. Elvis fyldte i 40 år i ’75, men det satte ikke sit aftryk på aktivitetsniveauet der fortsat var højt, både med koncerter rundt omkring i USA og i Las Vegas.
RCA var dog ikke tilfredse med indsatsen og opfyldelsen af den kontrakt der forelå mellem Elvis og dem, det var stadigt sværere for dem at få materiale til at udsende til det pladehungrende publikum, hvilket fik dem til at overveje mulige alternativer. Man havde i starten af 60’erne haft dialog om at Elvis kunne få bygget et studie på Graceland, men idéen var i sin tid blevet skrinlagt. Idéen blev dog taget op igen, dog i mindre skala da man i februar 1976 fik opstillet et mobilt studie på Graceland. Over nogle dage i starten af februar måned, blev albummet ”From Elvis Presley Boulevard, Memphis, Tennesee” indspillet.

I oktober samme år blev samme metode benyttet og de sidste indspilninger Elvis kom til at lave i sin karriere blev lavet den 1. november 1976. Dog manglede man lidt ekstra materiale til næste album, så i desperation over ikke at kunne få Elvis i studiet optog man en række sange fra live shows i løbet af foråret. Det sidste album i Elvis’ karriere, ”Moody Blue”, udkom i juni måned 1977.

I juni måned tager Elvis på turné, der er også blevet indgået en aftale om at CBS optager to shows til brug i til et tv program, som skal sendes senere på efteråret. De to shows som bliver indspillet skal vise sig senere at blive nogle af de sidste koncerter Elvis giver i sit liv.

Den 16. august 1977 er der ved at blive gjort klar til en ny koncert række, startende i Portland, Maine. Tidligt på eftermiddagen bliver Elvis fundet livløs og bliver bragt til hospitalet, men hans liv står ikke til at redde. Et meget travlt og hektisk liv slutter og ringen sluttes for en af de største og mest kendte entertainere verden endnu har set.

error: Advarsel: Indholdet er beskyttet!