Screentest den 25. marts 1956
Hen mod slutningen af marts flyver Elvis fra New York til Los Angeles, for at deltage i nogle prøver på film. De er sat til at begynde den følgende dag, den 26. marts. Prøverne finder sted hos Paramount Studios og er sat til at vare tre dage. På den første dags prøver skal de optage en test, hvor Elvis synger playback til ”Blue Suede Shoes”, hvorefter han skal lave en prøve på en scene til en kommende film, ”The Rainmaker”.
Elvis får dog ikke rollen til denne film. Optagelserne til den egentlige film, skal påbegyndes i juni og kommer til at have Burt Lancaster og Katherine Hepburn i hovedrollerne.
Efter den dramatiske scene var gennemspillet blev der optaget en scene hvor Elvis skulle mime til sin egen indspilning af ”Blue Suede Shoes”.
Hal Wallis, som var producer på Paramount, så de screentests som var blevet optaget og kunne godt se Elvis’ talent. Han havde tidligere produceret film som Casablanca og Robin Hood, men han havde ikke noget manuskript, som han synes passede til Elvis. Derfor blev Elvis ”lånt ud” til 20th Century Fox, som endte med at producere Elvis’ debutfilm.