Elvis Presley 1971

 – de sidste indspilninger i Studio B

Af Christian Rantsén

Da Elvis påbegyndte sit fjerde Las Vegas engagement i slutningen af januar 1971, havde han influenza. Mod lægens råd fortsatte han med at spille to shows dagligt – men det var ikke den sædvanlige Elvis publikummet i salen kunne opleve: Ofte var han kun på scenen i 30 minutter og udviste ikke den store entusiasme. 

Ligesom de foregående gange Elvis havde optrådt i Las Vegas, var det på omkring en måneds varighed, og varede indtil slutningen af februar. Det var dog ikke meget hviletid Elvis fik efter at have afsluttet koncertrækken, for i mellemtiden havde Tom Parker og RCA planlagt en ny række indspilninger, for at kunne have nok materiale til at holde udgivelserne komme i en lind strøm. Selvom der var nok materiale til et stykke tid blev det planlagt, at der skulle indspilles tre nye albums til udsendelse i 1971: Et gospelalbum, et julealbum og et pop-album. Derudover kunne der blive en række singler.

Elvis blev overtalt af Parker til at indspille et nyt julealbum, selvom han var tilbageholdende. Men dette album skulle blive endnu bedre end det første julealbum fra 1957, som stadig – i en nylig genudgivelse – solgte ret godt. Der blev før indspilningerne startede udvalgt en række sange som kunne blive mulige kandidater til at blive indspillet såsom ”You Gave Me A Mountain”, ”Help Me Make It Through The Night”, ”Sunday Morning Coming Down” og ”My Way”. Sangen ”The Impossible Dream” var også i spil, en sang som Elvis synes fint kunne være hans næste single.

Efter den store succes i ’69 og ’70 håbede RCA på, at Elvis kunne indspille lige så mange sange ved de kommende indspilninger som det havde været tilfældet tidligere. RCA håbede på at kunne få op imod 40 sange ”i kassen” hvis indspilningsdagene blot blev linet op – og så skulle der ikke indspilles mere det år. Det eneste de ikke havde med i overvejelserne, var hvordan Elvis selv havde det.

Marts 1971

Indspilningerne startede 15. marts i RCA’s Studio B i Nashville, men det var ikke et glædeligt syn der mødte holdet i studiet, da Elvis ankom: Han mødte op med en solid forkølelse og ondt i øjnene. De gik dog i gang med arbejdet sammen med musikerne, som i det store hele var det samme hold som de foregående indspilninger i juni måned året før. Der var dog nye folk til stede for til disse indspilninger havde man fået fat på vokalgruppen ”The Nashville Edition”, på opfordring fra Charlie Hodge.

Joe Babcock var medlem af ”The Nashville Edition” og han var til stede til stede denne aften.
I et interview med mig, forklarer han, hvad han husker fra indspilningerne:

“Han kom ind i studiet med hans flok og en form for motorcykelhat på og en noget som lignede en motorcykeljakke. Derudover var der en som havde en masse med, hvis Elvis skulle have lyst til at få noget andet tøj på. Derudover var der en mand som havde en masse piller med, asperin eller hvad det var. Jeg kan huske, at han bar solbriller.

En interessant ting omkring den session er, at enten jeg eller bassangeren Hurshel (Wiginton red.) ville skære sangeren af, ved at give tegn med hånden. Ligesom en dirigent eller en bandleder ville gøre det med et kor eller et orkester. Altså ved den sidste tone, at skære dem af. Felton Jarvis kom ud af kontrolrummet og gik over til mig og sagde til mig, at det skulle jeg ikke gøre. Det er dét Elvis elsker at gøre, forklarede Felton mig. Så jeg sagde, OK – det skal jeg nok lade være med at gøre. Elvis kommunikerede ikke med os, han kommunikerede med Felton som så sagde nogle ting til os. Men Elvis var meget ligetil at arbejde med, vi arbejdede hele natten som jeg husker det. Elvis ville gå over til et bord fuld af demoindspilninger på vinyl, så ville han vælge nogle ud, som han lyttede til og jeg ville lave korarrangementet sammen med gruppen. Vi brugte ”The Nashville Numbering system” (et system til at kunne lave arrangementer hurtigt i stedet for at bruge noder, red)., selvfølgelig. Vi lyttede til demoindspilningen en gang eller to og lavede vores arrangement. Så ville vi gå i gang med at indspille sangen. Elvis var en meget stille person under indspilningerne, jeg havde skrevet sangen ”I Washed My Hands In Muddy Waters”, som Elvis også – blandt mange andre – havde indspillet. Det ville jeg gerne takke ham for, han sad på en bænk sammen med Holladay Sisters og snakkede. Jeg tror han virkelig godt kunne lide dem. Jeg gik over til dem og sagde til Elvis, at jeg gerne ville takke ham for at have indspillet ”I Washed My Hands In Muddy Waters”. Elvis kiggede bare op på mig og sagde ”OK, man”. Og det var det – det var min snak med Elvis.”

FB_IMG_1636482629644

Aftenens første sang var faktisk en duet, en noget usædvanlig ting for Elvis at give sig over. Til stede var Mary og Ginger Holladay, som havde arbejdet sammen med Elvis første gang i forbindelse med de meget succesfulde indspilninger hos American Sound i ’69. Elvis og Ginger Holladay kastede sig over en duet og efter 12 takes var den i kassen – dog endte Felton Jarvis med at fjerne Gingers vokal da masteren skulle mixes og duetten er indtil i dag ikke udsendt officielt. Arbejdet fortsatte med en version af ”Amazing Grace”, hvor de skulle igennem fem takes før de havde en brugbar master. De sidste to sange på denne indspilningsdag var nok i virkeligheden årsagen til, at Elvis valgte at fortsætte – trods den massive forkølelse der havde sat sig på stemmen, der i forvejen var slidt at høre på. En markant forskel fra indspilningerne året før. De to Gordon Lightfood sange ”Early Morning Rain” og ”That’s What You Get For Loving Me” faldt i god tråd med den form for folk musik han havde eksperimenteret med i 60’erne derhjemme privat på Graceland, hvor han havde sunget sange som Bob Dylans ”Blowin’ in the Wind” og Peter, Paul and Marys ”500 Miles”.

Efter dagens indspilninger lod Elvis sig indlægge på et hospital i Nashville, hvor han blev behandlet for grøn stær. I mellemtiden brugte Felton Jarvis den overskydende studietid til at få mixet og lavet ekstra arbejde på de indspilninger der trods alt var kommet i kassen, så baggrundsvokalerne i det mindste var på plads. Disse indspilninger blev dog foretaget i det større Studio A, også i Nashville, der var bygget til kor- og strygerindspilninger.

Indspilningerne den 15. marts 1971

RCA Studio B – Nashville, Tennessee
Producer: Felton Jarvis
Engineer: Al Pachucki
(Kl. 18:00 – 21:00 & 22:00 – 1:30)

Sange der blev indspillet:
The First Time Ever I Saw Your Face
Amazing Grace
Early Mornin’ Rain
(That’s What You Get) For Lovin’ Me

Musikere: 
Guitar: James Burton 
Guitar: Chip Young 
Guitar: Charlie Hodge 
Trommer: Jerry Carrigan
Klaver: David Briggs 
Bas: Norbert Putnam 
Vibes/Harmonika: Charlie McCoy

Kor:
The Nashville Edition: Dolores Edgin, June Page, Hurshel Wiginton og Joe Babcock.
Mary Holladay
Ginger Holladay
Millie Kirkham
Duet på “The First Time Ever I Saw Your Face”: Ginger Holladay

Maj 1971

Da Elvis vendte tilbage to måneder senere, er det for at arbejde på julealbummet som det primære projekt. For at sætte en rigtig julestemning, på trods af at datoen hed 15. maj, var der indpakkede julegaver – eller måske ikke så meget gaver, men i hvert fald smukt indpakkede tomme æsker. Det holdt dog ikke Elvis tilbage fra at købe gaver til holdet i studiet, et armbånd med indgraveringen ”Elvis ’71”. Det var en genforening af hele holdet fra året tidligere og Elvis’ producer Felton Jarvis håbede på, at det kunne give anledning til at få en masse materiale indspillet.

Første sang på aftenen var en af de få sange, som var kommet direkte i Elvis’ hænder uden om alt hans management – med de forhandlinger, der ofte lå forud for overhovedet at kunne komme i betragtning til at få en sang i puljen til en Elvis indspilning. Denne aften var der snak omkring den mystiske proces blandt musikerne til stede, men Elvis valgte at lukke diskussionen ved simpelthen at fokusere på sangen ”Miracle of The Rosary”, skrevet af en gammel ven Lee Denson, et venskab som gik helt tilbage til tiden i Lauderdale Courts. Sangen blev indspillet i fire takes, hvorefter de kunne komme videre til aftenens første ”rigtige” julesang  – ”It Won’t Seem Like Christmas Without You” og var under forberedelserne til at indspille, da Elvis pludselig sang en linje fra sangen ”Merry Christmas Baby”, mens James Burton skyndte sig at prøve at spille med. David Briggs sagde til Felton Jarvis at han gerne ville tilføje en smule spil på celeste i starten af sangen de var ved at starte optagelserne til. Da de endelig var i gang fejlede David Briggs første forsøg, men kom snart efter det – til gengæld beklagede Elvis sig over, at teksten til sangen ikke var skrevet helt ned, hvilket gav ham problemer. Det tredje take var komplet, men de skulle igennem 7 takes før de fik en tilfredsstillende version. ”If I Get Home On Christmas Day” var aftenens tredje sang og Felton Jarvis kaldte på et take, selvom gruppen stadig var ved at arbejde på arrangementet David Briggs og Chip Young diskuterede fremdriften i sangen og arbejdede på de forskellige akkordskift, mens Elvis kaldte på Charlie Hodge for at få hjælp. Felton Jarvis stoppede optagelsen indtil gruppen endelig var klar til indspille. Det blev til 8 takes før de havde en endelig version med lidt ekstra justeringer undervejs. ”Padre” var en vokalmæssig udfordring, men en af dem som Elvis elskede. Charlie Hodge prøvede at lege lidt med xolyfonen før de gik i gang med første take og Elvis kunne lide hvad han hørte, i hvert fald blev Charlies indledende øvelser brugt som introduktionen i sangen samspil med Jerry Carrigans typiske lidt tunge og markerede trommespil. Da de havde været igennem 12 takes havde de endelig fået en tilfredsstillende version. Fokus blev igen rettet på materialet til julealbummet med sangen ”Holly Leaves And Christmas Trees”, skrevet af hans gamle ven Red West – de første takes var dog relativt uinspirerende, hvor Elvis blot sang for at lære sangen at kende.

Selvom indspilningerne var ovre for denne gang, var der stadig en del efterarbejde der skulle laves. Mandag den 24. maj var Felton Jarvis i gang med at producere de ekstra vokaler der skulle lægges på. The Imperials og Millie Kirkham var i det store Studie A, hvor de i første omgang arbejdede på at få materialet til det kommende julealbum klar. Dagen efter var det strygere der skulle lægges på fire af sangene fra de netop overståede indspilninger.

Elvis foran Studio B kl. 5 om morgenen i maj 1971

Indspilningerne den 15.- 21. maj 1971

RCA Studio B – Nashville, Tennessee
Producer: Felton Jarvis
Engineer: Al Pachucki

Musikere:
Guitar: James Burton 
Guitar: Chip Young 
Guitar: Charlie Hodge 
Guitar: Joe Esposito
Trommer: Jerry Carrigan (kun den 15. maj)
Trommer: Kenneth Buttrey
Klaver: David Briggs 
Bas: Norbert Putnam 
Orgel/Percussion/Harmonika/Marimba (“Padre”): Charlie McCoy
Orgel: Glen Spreen
Percussion: Jerry Carrigan

Kor:
The Imperials: 
Jim Murray
Terry Blackwood
Greg Gordon
Joe Moscheo
Armond Morales

Mary Holladay
Ginger Holladay
Millie Kirkham
Temple Riser
June Page

Sangene der blev indspillet:
15. maj:
Miracle Of The Rosary
It Won’t Seem Like Christmas (Without You)
If I Get Home On Christmas Day 
Padre
Holly Leaves And Christmas Trees 
Merry Christmas Baby 
Silver Bells
16. maj:
I’ll Be Home On Christmas Day
The Lord’s Prayer (informal jam)
I’ll Be Home On Christmas Day
On A Snowy Christmas Night
Winter Wonderland
Don’t Think Twice, It’s All Right (jam)
O Come, All Ye Faithful
The First Noel
The Wonderful World Of Christmas
17. maj:
Don’t Think Twice, It’s All Right (jam)
Help Me Make It Through The Night
Until It’s Time For You To Go
Lady Madonna (informal recording)
Lead Me, Guide Me
18. maj:
Fools Rush In (Where Angels Fear To Tread)
He Touched Me
Johnny B. Goode (jam)
I’ve Got Confidence
An Evening Prayer
19. maj:
Seeing Is Believing
A Thing Called Love
It’s Still Here
I’ll Take You Home Again, Kathleen
I Will Be True
20. maj:
I’m Leavin’
We Can Make The Morning
It’s Only Love
I Shall Be Released (informal rehearsal)
It’s Only Love
21. maj:
Love Me, Love The Life I Lead
The First Time Ever I Saw Your Face (duet med Temple Riser)

Juni 1971

En tredje omgang indspilninger fandt sted i juni, primært for at færdiggøre det religiøse album som de ikke var blevet færdige med i maj måned. Før de kom i gang med gospelindspilningerne, ville Elvis dog gerne genindspille ”Until It’s Time For You To Go”, da han ikke i første omgang var tilfreds med udgaven fra maj måned. Det blev dog udgaven fra maj de beholdt i sidste ende. Sangen ”Put Your Hand In The Hand” havde været et hit for gruppen Ocean siden den udkom i februar måned, selvom sangen allerede da havde været indspillet af Anne Murray i 1970. Sangen kom i kassen i løbet af to hurtige optagelser og lagde sig tæt op af de to tidligere versioner af sangen, som allerede var udkommet. Aftenens sidste sang blev ”Reach Out To Jesus”, denne gang en ny sang som ikke havde været indspillet tidligere af andre artister og de fik lavet et arrangement som viste, at Elvis stadig kunne lave god musik, når han var inspireret og motiveret. 

Den næste aften var han dog ikke så inspireret, da han endelig mødte op, men det lykkedes at få gode versioner indspillet af ”He Is My Everything” og ”There Is No God But God”. Men der manglede materiale, for at kunne albummet færdig vendte Elvis sig imod en ældre sang, som blev indspillet af The Mighty Faith Increasers i 1963, ”I John”. Det var den slags gospelsange, som lå Elvis’ hjerte nær med vokalharmonier og simple arrangementer. Aftenens indspilninger blev afsluttet med ”Bosom Of Abraham”, hvorefter der skulle arbejdes med at reparere ”The First Time I Ever Saw Your Face”, som var blevet indspillet som duet tidligere på året. Men Elvis var ikke interesseret i at udsende duetversionen, så Elvis lavede nogle ændringer på den eksisterende master og dermed var der en version, kun med ham selv, klar til det videre arbejde med at læggere strygere og blæsere på. 

På indspilningernes sidste dag blev en studieversion af ”My Way” indspillet, eller de forsøgte i hvert fald på det. Elvis blev irriteret over de tre kvindelige sangere, der snakkede for meget efter hans mening. På trods af, de faktisk forsøgte at få lavet deres vokalarrangementer. Efter et forsøg på at genindspille en version af ”I’ll Be Home On Christmas Day”, var Elvis så irriteret at han tog hovedtelefonerne af, smed dem på gulvet og forlod studiet. Indspilningerne blev herefter stoppet. Det samme gentog sig dagen efter da Elvis skulle hilse på Jordanaires i Studio A, hvor de skulle lægge vokaler på nogle af indspilningerne og han ville spille sin seneste single for dem på en af studiets grammofoner. Det fungerede ikke, Elvis smed hovedtelefonerne igen, gav dem hånden som farvel og forlod studiet.

Indspilningerne var færdige for Elvis’ vedkommende, men der lå en del arbejde for Felton Jarvis da indspilningerne skulle have lagt strygere, blæsere og ekstra percussion på. Det arbejde foregik i RCA’s studier i Hollywood, hvor der 21. og 22. juni blev arbejdet intensivt med at få færdiggjort masterne, så de kunne blive klar til udgivelse. Derudover var der en enkelt dag i slutningen af juli, hvor tre mastere skulle have lagt ekstra guitar og percussion på.

Elvis vidste det nok ikke selv, men det skulle blive de sidste indspilninger i Studio B – et studie han brugt i omkring 13 år og hvor mange af hans største indspilninger havde fundet sted. Studio B lukkede ned som indspilningsstudie 17. august 1977, pudsigt nok dagen efter Elvis’ død.

Indspilningerne den 8.-10. juni 1971

RCA Studio B – Nashville, Tennessee
Producer: Felton Jarvis
Engineer: Al Pachucki

Sange der blev indspillet:
8. juni:
Until It’s Time For You To Go (remake)
Put Your Hand In The Hand
Reach Out To Jesus
9. juni:
He Is My Everything
There Is No God But God
I, John
Bosom Of Abraham
10. juni:
My Way 
I’ll Be Home On Christmas Day (remake)

Musikere:
Guitar: James Burton 
Guitar: Chip Young 
Guitar: Charlie Hodge 
Guitar: Joe Esposito
Trommer: Jerry Carrigan
Trommer: Kenneth Buttrey
Klaver: David Briggs 
Bas: Norbert Putnam 
Klaver: Joe Mosheo (på “Reach Out To Jesus”)
Orgel: Charlie McCoy
Orgel: Glen Spreen (på “Until It’s Time For You To Go”)

Kor:
The Imperials: 
Jim Murray
Terry Blackwood
Greg Gordon
Joe Moscheo
Armond Morales

Millie Kirkham
Carol ‘Sonja’ Montgomery
June Page

Udgivelserne

I’m Leavin’ / Heart Of Rome

Single – 47-9998
Udgivet 22. juni 1971

”I’m Leaving” var første sang fra Nashville indspilningerne i 1971, der blev udgivet. Blot en måned efter den blev indspillet.

“Heart Of Rome” blev indspillet i Nashville i juni 1970, og var også med på Elvis’ nyeste LP  “Love Letters From Elvis”, der også blev udgivet i juni 1971.

Elvis Sings The Wonderful World Of Christmas

LP – LSP 4579
Udgivet september 1971

Side 1
O Come, All Ye Faithful
The First Noel
On a Snowy Christmas Night
Winter Wonderland
The Wonderful World of Christmas
It Won’t Seem Like Christmas (Without You)

Side 2
I’ll Be Home on Christmas Day
If I Get Home On Christmas Day
Holly Leaves and Christmas Trees
Merry Christmas Baby
Silver Bells

It’s Only Love / The Sound of Your Cry

Single – 48-1017
Udgivet 21. september 1971

“It’s Only Love” var indspillet i maj ’71, mens “The Sound Of Your Cry” faktisk var en af de første sange man indspillet under de markante “maraton-sessions” i juni ’70.

Ingen af sangene havde været udgivet før, men singlen solgte desværre ikke ret godt.

Merry Christmas Baby / O Come, All Ye Faithful

Single – 74-0572
Udgivet 9. november 1971

Single-udspil fra det nye julealbum.

“Merry Christmas Baby” var oprindelig en over 8 minutters lang jam. Til LP’en blev den redigeret ned til lidt over 5 minutter, og på denne single var den klippet helt ned til omkring 3 minutter, så den bedre kunne spilles på radio stationer og i jukeboxe.

Until It’s Time for You to Go / We Can Make the Morning

Single – 74-0619
Udgivet 4. januar 1972

Denne single var den tredje med materiale fra indspilningerne i Nashville I 1971.

Elvis Now

LP – LSP 4671
Udgivet februar 1972

”Now” var et album bestående af materiale, der både var indspillet for nyligt og helt tilbage fra 1969. Det savnede lidt en rød tråd, men var også et album udsendt i mangel på bedre indspillet materiale.

Side 1
Help Me Make It Through the Night
Miracle of the Rosary
Hey Jude
Put Your Hand in the Hand
Until It’s Time for You to Go

Side 2
We Can Make The Morning
Early Mornin’ Rain
Sylvia
Fools Rush In (Where Angels Fear to Tread)
I Was Born About Ten Thousand Years Ago

He Touched Me

LP – LSP 4690
Udgivet april 1972

Elvis’ 3. gospelalbum, der vandt en Grammy.

Side 1
He Touched Me
I’ve Got Confidence
Amazing Grace
Seeing Is Believing
He is My Everything
Bosom of Abraham

Side 2
An Evening Prayer
Lead Me, Guide Me
There Is No God But God
A Thing Called Love
I, John
Reach Out to Jesus

An American Trilogy / The First Time Ever I Saw Your Face

Single – 74-0672
Udgivet 4. april 1972

“An American Trilogy” var optaget live i Vegas i februar 1972, og Elvis insisterede på at udgive den på single.

Elvis (“Fool” album)

LP – APL1 0283
Udgivet juli 1973

Dette album var sammensat af indspilninger fra de seneste par år, som man ikke havde fået udsendt endnu. En stor del af dem er indspilninger fra Nashville i 1971.

Side 1
Fool
Where Do I Go from Here?
Love Me, Love the Life I Lead
It’s Still Here
It’s Impossible

Side 2
(That’s What You Get) For Lovin’ Me
Padre
I’ll Take You Home Again, Kathleen
I Will Be True
Don’t Think Twice, It’s All Right

Walk A Mile In My Shoes – The Essential 70’s Masters

Studie indspilningen af “My Way”, samt de uformelle versioner af “Lady Madonna” og “I Shall Be Released”, blev først udgivet i 1995 på “70’er boksen”, som den kaldes.

Elvis Back In Nashville

Ud over at mange outtakes er udgivet på FTD label (som du kan læse mere om, ved at klikke her) de seneste år, så har Sony udgivet denne 4 CD boks / 2 LP den 12. november 2021.

Den indeholder alle indspilningerne fra Nashville i 1971, for første gang samlet på én udgivelse og i nye remixede og undubbed versioner, plus outtakes.
Du kan læse meget mere om “Elvis Back In Nashville” her, eller klik på billedet.

Ubeskårede udgaver af billederne der blev brugt til henholdsvis “Elvis Now” og “He Touched Me” albums. Elvis live i Las Vegas i 1971

Har du læst vores andre temaer?

That's The Way It Is

Alt hvad du kunne ønske dig at vide om denne ikoniske film + meget mere

From Elvis in Memphis​

Året er 1969, og Elvis indspiller i Memphis for første gang siden SUN-dagene. Resultet bliver fantastisk.

Elvis at Stax

Historien om dengang Elvis benyttede Stax-studiet i Memphis, og genforhandlede sin kontrakt med RCA.​

Elvis in Concert, CBS 1977

Interview med danske Annett Wolf, om hendes arbejde i forbindelse med optagelserne af Elvis´s sidste TV-show.