Der blev lavet tre bælter til disse dragter. Det første blev aldrig båret på scenen, fordi Elvis gav det til skuespiller Jack Lord som en gave, før han nogensinde havde brugt det. Det andet bælte var identisk med det første, og blev brugt under de to “Aloha shows”. Det tredje bælte havde nogle mindre forskelle, og det blev båret hver gang Elvis havde dragen på efter Aloha koncerterne.
Kappen, der blev båret med American Eagle jumpsuiten var ikke den oprindelige. Den, der oprindeligt var designet til dragten, var langt større, og alt for tung til at Elvis kunne bruge den på scenen.
I mange år havde EPE/Graceland kun den lange kappe i deres udstilling, fordi Elvis faktisk smider den originale kappe ud til publikum i slutningen af showet.