Der er usikkerhed omkring seertallene, og skeptikere hævder, at koncerten ikke blev set på direkte TV af op i nærheden af 1,5 milliarder seere. Jordens befolkning var på denne tid på lidt under fire milliarder mennesker, og showet blev kun transmitteret til lidt over 40 lande. At over en tredjedel af verdens befolkning skulle have set TV-transmissionen samtidigt virker helt absurd. I USA blev koncerten set af en tredjedel af husstandene og dermed skønsmæssigt af ca. 70 millioner. Men da adgang til at se TV i de mindre udviklede dele af verden var så utroligt meget ringere end i vesten, samt at showet ikke blev vist i store dele af verden – fx hele det afrikanske kontinent – er det næppe sandsynligt, at en tredjedel af alle mennesker på jorden sad foran TV-skærmen for at se samme program samtidig.
Det er nok mest pga Tom Parkers markedsføring af hele projektet, at man stadig i dag anser det for en af de største bedrifter af en entertainer.