12. august 1970 – dinner show

Endnu engang får vi Elvis i topform, og igen er han iført Concha Suit, som ved dinner showet aftenen før. Vi ser her den første af to gåture ned gennem publikum, udført midt under Love Me Tender. Elvis gentager stuntet ved midnats showet senere samme aften.

“I’m gonna bring in The Surpremes tomorrow night. With Mahalia Jackson singing lead.”

Lydoptagelser

Dette er det 4. show man optager professionelt på 16 spors bånd. Kun “Patch It Up” blev klippet ud og brugt som master på TTWII albummet. Nummeret blev også udgivet på single, som B-side til “You Don’t Have To Say You Love Me”, her brugte man dog studie masteren der blev indspillet i Nashville i juni ’70.

Der skulle gå ca. 30 år før vi fik et par enkle numre mere fra dette forrygende show. Og lige bortset fra et par udgivelser på bootleg CDer som jeg ikke vil komme nærmere ind på, fik vi så i 2014 – 44 år efter det blev indspillet – endeligt det komplette show i super kvalitet på TTWII deluxe boxen. Eller det vil sige vi troede det var komplet, indtil man lyttede det igennem og fandt ud af at fjolleriet med mikrofonerne (som vi alle kender så godt fra filmen) var klippet væk. Ligesom at “Love Me Tender” var kraftigt redigeret i længden.

Men man havde undladt at redigere starten af showet, hvilket er mærkeligt i forhold til det andet klipperi. Efter introen har kørt et stykke tid stopper bandet med at spille og efter nogle sekunders stilhed genstarter man “That’s All Right”. Min teori går på at man har givet Elvis den trådløse mikrofon, som vi møder igen senere i showet. Denne virker igen ikke og man må finde en anden mikrofon til ham. Han fjoller også lige lidt “Love Me Tender” ind i mikrofonen lige når de genstarter, det er nok en lille test før han begynder at synge rigtigt.

Det synes endnu mere underligt at man har bevaret denne kiksede start, når man tænker på at dette show ikke kun blev udgivet på deluxe boxen, men også som CD 2 på Legacy Edition af TTWII albummet til mainstream publikummet. Desuden blev showet også udgivet på 180 grams vinyl som 2LP sættet ”Showroom Internationale”.

I det hele taget virker det mærkværdigt at man udøver forsøg med en trådløs mikrofon lige netop samtidigt som MGM er i gang med filmoptagelser og man også optager lydsiden på 16 spors bånd. Man risikerer at spilde en masse film og bånd og samtidig måske få en masse unødvendig støj på optagelserne.

Original tape box
Titel Officielt udgivet på
That’s All Right TTWII-DE, TTWII Legacy, Showroom Int.
I Got A Woman TTWII-DE, TTWII Legacy, Showroom Int.
Hound Dog TTWII-DE, TTWII Legacy, Showroom Int.
Heartbreak Hotel TTWII-DE, TTWII Legacy, Showroom Int.
Microphone foolin’ Ikke udgivet
Love Me Tender TTWII-DE, TTWII Legacy, Showroom Int. (redigeret)
I’ve Lost You TTWII-DE, TTWII Legacy, Showroom Int.
I Just Can’t Help Believin’ TTWII-DE, TTWII Legacy, Showroom Int.
Patch It Up Original TTWII album, TTWII-SE, FTD: TTWII, Complete Masters, TTWII-DE, TTWII Legacy, Showroom Int.
Elvis talks about Ed Sullivan TTWII-DE, TTWII Legacy, Showroom Int.
Twenty Days And Twenty Nights TTWII-SE, TTWII-DE, TTWII Legacy, Showroom Int.
You’ve Lost That Lovin’ Feelin’ TTWII-DE, TTWII Legacy, Showroom Int.
Polk Salad Annie TTWII-DE, TTWII Legacy, Showroom Int.
Introductions TTWII-DE, TTWII Legacy, Showroom Int.
Blue Suede Shoes FTD: The Way It Was, TTWII-DE, TTWII Legacy, Showroom Int.
You Don’t Have To Say You Love Me FTD: The Way It Was, TTWII-DE, TTWII Legacy, Showroom Int.
Bridge over Troubled Water TTWII-DE, TTWII Legacy, Showroom Int.
Suspicious Minds TTWII-DE, TTWII Legacy, Showroom Int.
Can’t Help Falling In Love TTWII-DE, TTWII Legacy, Showroom Int.

Forkortelser/noter:
(klik på titlerne og du finder udførlig information fra Discogs, der åbner i nyt vindue)

Originale TTWII album LP udgivet i 1970
FTD: The Way It Was CD/Bog udgivet på FTD label i 2001
FTD: TTWII: FTDs genudgivelse fra 2008 af TTWII albummet som 2CD med outtakes
Complete Masters: “The Complete Elvis Presley Masters” 30 CD box udgivet i 2010
TTWII-DE: That’s The Way It Is – Deluxe Edition: 8CD+2DVD box udgivet i 2014
TTWII-Legacy: 2CD Legacy Edition af TTWII albummet udgivet 2014
Showroom Internationale: 2LP vinyl udgivelse fra 2014

Den komplette koncert er udgivet på TTWII-Legacy Edition, That’s The Way It Is-Deluxe Edition og på vinyl udgivelsen Showroom Internationale. Dog er der på alle disse udgivelser klippet i Love Me Tender og Microphone Foolin’ er fjernet.

Masteren af “Patch It Up” er udgivet på utallige andre opsamlinger gennem tiden, som jeg ikke har listet her.

På RCAs originale session logs er masteren til Patch It Up fejlagtigt angivet til at være optaget den 13. august.

Filmoptagelser

Der findes i dag ca. 49 min. optagelser fra dette show. Som man kan se i listen blev der brugt en del optagelser i begge film. Bl.a. er det her vi får den kendte scene hvor Elvis fjoller rundt med mikrofonerne, da den trådløse ikke virker. Dette er også første gang man filmer at Elvis introducerer bandet. Man kan se på råfilmene at der mangler en del klip, så min teori er at man havde redigeret en færdig version til brug i filmen, men den blev skrottet i sidste øjeblik. Det samme gælder “Blue Suede Shoes” og “You Don’t Have To Say You Love Me”, men de færdigredigerede udgaver af disse numre findes blandt råfilmene, så de er ikke gået tabt.

Suspicious Minds er delvis filmet som ”insert shots”, hvor man primært filmer kor- og bandmedlemmer. At man bruger en enkelt sekvens fra denne Suspicious Minds i den færdige TTWII-SE film, er blot et bevis på hvor vildt redigeret og klippet denne film er. Men det er jo også netop dét ”filmmaking” går ud på: at bruge det bedste materiale og de fedeste kameravinkler man har til rådighed. Uanset om det er fra forskellige shows det er filmet. En film er jo ikke en kronologisk fortælling.

 

Titel Tilgængelige filmoptagelser/vinkler Brugt/udgivet i
Elvis in hall (Elvis og gutternes gåtur til omklædningsrummet) Kun filmet med ét kamera. Ingen lyd Kort klip brugt i TTWII og ultra korte klips i TTWII-SE
Backstage before the show Kun filmet med ét kamera. Ingen lyd. Spilletid 0:55 Ikke udgivet
That’s All Right Eksisterer ikke – men er muligvis filmet
I Got A Woman Eksisterer ikke – men er muligvis filmet
Hound Dog Eksisterer ikke – men er muligvis filmet
Elvis talks Close-up, center, left, right cam Ikke udgivet
Heartbreak Hotel Close-up, center, left, right cam TTWII-SE
Microphone foolin’ Close-up, center cam TTWII
Love Me Tender (med audience walk) Close-up, center, left, right, stage cam delvis brugt i TTWII & TTWII-SE
I’ve Lost You Close-up, center, left, right cam TTWII
I Just Can’t Help Believin’ Kun slutningen er filmet – Close-up, center, left, right cam Ikke udgivet
Patch It Up Close-up, center, left, right, stage cam TTWII & TTWII-SE er dog redigeret i begge film
Elvis talks about Ed Sullivan Close-up, center, left, right cam Delvis brugt i TTWII
Twenty Days And Twenty Nights Kun versionen fra TLP eksisterer i dag TLP
You’ve Lost That Lovin’ Feelin’ Ikke filmet
Polk Salad Annie Ikke filmet
Introductions Close-up, center, left, right cam Ikke udgivet
Blue Suede Shoes Close-up, center, left, right cam Ikke udgivet
You Don’t Have To Say You Love Me Close-up, center, left, right cam TTWII-SE
Bridge over Troubled Water Incomplete – Close-up, center, left, right cam Ikke udgivet
Suspicious Minds Insert shots – Center, left, right cam Sekvensen hvor Elvis skræmmer The Sweet Inspirations er brugt I TTWII-SE, resten af nummeret i filmen er taget fra 11. august DS
Can’t Help Falling In Love Center, left, right, stage cam Ikke udgivet
Backstage after the show Kun filmet med ét kamera. Ingen lyd TTWII-SE

Forkortelser:
TTWII: ”That’s The Way It Is”, den originale film fra 1970
TLP: “The Lost Performances” VHS udgivelse fra 1992
TTWII-SE: ”That’s The Way It Is – Special Edition”, remake af filmen fra 2001

 

Der blev denne dag også filmet en 4 min. sekvens hvor Elvis og gutterne går i gangene på hotellet. Der står på clapboardet at datoen er den 12. august, men om det er filmet  før dinner showet eller før midnats showet vides ikke.


That’s The Way It Is – den ultimative guide

Tilbage til forsidentil næste kapitel