Februar 1960
Til sin store overraskelse bliver Elvis udnævnt til sergent, og det fejres med en stor fest d. 11. februar.
Senere samme uge giver Elvis et interview til Hærens lokale radiostation. Han udtaler at mange ikke havde forventet han kunne tåle mosten som soldat, og han var stolt af at have modbevist dette. Vedrørende materialevalg til de kommende indspilninger udtaler han: ”Det vil være en fejl at lade andre bestemme hvad jeg skal indspille, fordi jeg handler impulsivt på mit instinkt”. (Han skulle blive SÅ meget klogere…)
Sidst på måneden offentliggøres det at Seg. E.A. Presley vil være mellem det personale der overføres til Fort Dix i New York d. 3. Marts.
Elvis ringer med det samme til Anita Wood, i sine forberedelser på at genoptage sit gamle liv.
Det bliver aftalt at Elisabeth Stefaniak og Joe Esposito rejser med Vernon og Minnie Mae tilbage til Memphis, hvorefter de skal fortsætte med at arbejde for Elvis.
Mens Elvis tilbringer sine sidste dage i Tyskland, bringer Billboard en artikel om den snarlige hjemkomst, og om et rekordstort pladesalg på 18 mill. til dato.
For at holde gryderne i kog udsender RCA “A Touch Of Gold vol 3.” D. 23. februar.
EPen sælger mere end 50.000 eksemplarer og opnår en 17. plads på Billboard.