Oktober 1960

De første dage af oktober går med at færdiggøre filmen ”Flaming Star”, som har taget noget længere at producere end antaget, men den 4. oktober kommer de sidste optagelser i kassen. Af samme årsag har man, i flere omgange, været nød til at udskyde indspilningerne af det kommende gospel album.

Alternativt billede ifht. coveret på His Hans In Mine. 25. august.

7. oktober

Elvis går i studiet for at indspille to versioner af den nye titelsang “Flaming Star”. Én til brug ved pladeudgivelse, den anden til slutning af filmen.

8. og 9. oktober

Elvis og hans følge gør et pit stop i Las Vegas – deres ynglings legeplads – på vej hjem til Memphis.

De næste tre uger går med afslapning i Memphis og omegn.

Afslapning på Graceland. Medio oktober.

16. oktober

Under en fodboldkamp på Graceland brækker Elvis sin lillefinger.
Senere samme dag får han overrakt et optagelses bevis på Arkansas State Colleges Tau Kappa Epsilon, og selv om ceremonien mest er et publicity-stunt er Elvis både rørt og stolt. Han udtaler at han ville ønske han selv havde haft muligheden for at gå på college. Efter overrækkelsen viser Elvis gruppen fra Arkansas State College sin nye Rolls Royce. Han prøver dog at underspille bilens værdi og fortæller at hans hushjælper kalder den ”en eller anden gammel sort bil…”

På Graceland sit Arkansas State College´s Tau Kappa Epsilon-bevis. Læg mærke til hånden. Nååååh… 16. oktober

25. oktober

Selvom der allerede findes masser af dyr på Graceland, køber Elvis en abe hos Katz Drug Store i Memphis.

29. oktober

Freddy Bienstock mødes med Elvis på Graceland, for at gennemgå den kommende indspilning-session i Nashville. Udover materialet til det kommende gospel-album, medbringer Bienstock en gammel italiensk ballade som Doc Pomus og Mort Shuman har skrevet ny tekst til. RCA håber tydeligvis på en gentagelse af “It’s Now Or Never” successen.

30. oktober

Efter at have tilbagelagt turen til Nashville i bus, mødes Elvis med musikerne som har været brugt ved de sidste sessions. De indtager studiet kl 18 og i løbet at de næste 13 timer indspilles det meste af albummet ”His Hand In Mine” og den kommende single ”Surrender”. Det er tydeligt at Elvis føler sig godt tilpas i det velkendte studie med musikere han kender og materiale han elsker.
Ved 7-tiden om morgenen har de indspillet alt det aftalte materiale. Elvis er så utilfreds med sin egen præstation på nummeret Crying In The Chapel, at han kræver det slettet fra albummets trackliste. Som erstatning foreslår Gordon Stoker fra The Jordanaires at man prøver ”Working On A Building”, originalt indspillet af Elvis´ favorit gospelgruppe Golden Gate Quartet.

Med fans ved ankomsten til Nashville. Hånden er stadig indbundet. Nååååh…. 30. oktober.

I løbet af oktober måned udgiver RCA soundtracket til “G.I. Blues”. Selvom det var materiale som Elvis ikke brød sig om, sælger albummet hurtigt 700.000 eksemplarer og overgår dermed (desværre) salget af “Elvis Is Back” med flere længder.

 

gå til næste kapitel