Marts 1960

Marts måned kom til at byde på store forandringer for vores, snart forhenværende, soldat. Vi tager det i punkt-form…

På kasernen i Tyskland den 1. marts.

1. marts

Hæren afholder en pressekonference med over hundrede deltagere. Tilstede er også Marion Keisker fra SUN Reords. Hun havde skiftet profession til Kaptain af hæren, og giftet sig til navnet MacInness. Elvis og Marion har ikke set hinanden siden 1957, og da en overrasket Elvis får øje på Marion udbryder han ”Jeg ved ikke om jeg skal kysse dig eller gør honnør”. ”Bare gør det i den rækkefølge…” lyder svaret.

2. marts

Priscilla Beaulieu bliver holdt tilbage af militærpolitiet på Rhine-Main basen, da hun forsøger at sige et sidste farvel til Elvis som er på vej ombord på flyet som skal tage ham tilbage til USA. Life Magazine skyder nogle billeder som bliver lanceret d. 14. marts under overskriften ”The Girl He Left Behind”.
Flyet letter kl 17.25 og har en hurtig mellemlanding for at tanke brændstof i Prestwick, Skotland.

Pressekonference i New Jersey 3. marts

3. marts

Elvis ankommer i en snestorm til McGuire Air Force i New Jersey kl 7.42. Hæren afholder endnu en pressekonference for deres berømte sergent, med deltagelse af bla Nancy Sinatra, Jean Aberbach og flere RCA-ansatte.
Elvis bruger de næste par dage på aflevering af materiel og aftrædelse i hæren.

5. marts

Elvis bliver officielt hjemsendt kl 9.15 og modtager sine soldaterpapirer og en check til dækning af hjemtransport på $ 109.54.
Elvis og The Colonel forlader basen i en limousine og tager på et hotel Trenton i New Jersey. Lamar Fike og Rex Mansfield slutter sig til de to, og senere på aftenen tager de alle fire toget til Washington DC.

6. marts

I Washington skifter de til toget ”The Tennessean”. Ja, den gang var toge navngivet. Toget kører mod Memphis kl 8.05. Elvis er iført fuld udgangsuniform, og ved hver station står han på togets bagperron og hilser på de fans som er samlet, i håb om at få et glimt af ham.
På stationen i Bristol, Tenn. står journalist Davis Halberstam fra avisen Nashville Tennessean på toget og dækker resten af rejsen til Memphis.

Pressekonference på Graceland den 7. marts.

7. marts

Elvis er så begejstret for at være tilbage i det civile at han holder sig vågen hele natten. Om morgenen er han stadig iført uniform, men er nu skiftet til en af de skjorter han fik i gave af Nancy Sinatra den 3. marts.
Toget ankommer til Memphis kl 7.45 i endnu en snestorm. Efter at have hilst på de ventende fans, bliver han eskorteret til Graceland af politichef Fred Woodward.
Om eftermiddagen afholdes en pressekonference i kontoret bag Graceland. Elvis fortæller de ca 50 journalister at ”jeg fatter næsten ikke at jeg er tilbage…”
Om aftenen genforenes han med Anita Wood. Hun har ventet i kusine Patsys hus og endelig bliver hun kaldt i ”audiens”.

8. marts

Elvis besøger for første gang sin mors grav og monomentet på Forrest Hill Cemetery. Elvis får hver uge leveret friske blomster til gravstedet fra Burke´s Florist i Memphis.

9. marts

Denne dag bruger han på at vise Elisabeth Stafaniak (den hjembragte sekretær fra Tyskland) byen Memphis på en heldags motorcykeltur.

10. marts

Elvis overværer Holiday On Ices show i Ellis Auditorium, ligesom han besøger skøjterne (som han lærte at kende da han så deres show i Tyskland) i deres omklædningsrum.

11. marts

Han får sit hår farvet sort. Efterfølgende giver han Elisabeth køretimer i den Lincoln han har købt til hende.

12. marts

Elvis holder fest på Graceland for familie og venner, men han tager sig også tid til at møde en gruppe døve børn ved Graceland-porten.

13. marts

Han vælger at returnere til Ellis Auditorium, for at overvære Holiday On Ices show ”performance for negroes”. Elvis diagerer kort det 17 mand stor orkester

14. marts.

Holiday On Ice-gruppen har takket ja til Elvis´ invitation om at komme til Graceland. Han viser dem stolt rundt i huset og på grunden. Kl 23 lejer Elvis biografen The Memphian, hvor han ser et par film med venner og bekendte.

15. marts

Elisabeth Stefaniak forlader Graceland under dække af at skulle besøge sine forældre. I virkelighed er det Rex Manfields forældre. Rex og Elisabeth har gået stille med dørene, men har nu besluttet for at gifte sig. De inviterer Elvis til deres bryllup den 4. juni, men ingen af dem kommer til at se Elvis igen.

19. marts

Elvis lejer Rainbow Rollerdome, og kører der hele aftenen med sine venner.

20. marts

Ved middagstid forlader Elvis, den begyndende Memphis-mafia samt Scotty Moore og DJ Fontana, Memphis i en lejet bus med kurs mod Studio B i Nashville.
RCA har fået Studio B kraftigt opgraderet siden Elvis var der sidst, og nu har man for første gang mulighed for at lave ægte stereo-indspilninger.
Udover Scotty og DJ, er det samme hold musikere som blev brugt under indspilningerne i juni 1958, som tropper op denne forårsdag.
Hovedformålet med indspilningerne er den nye single, som man har aftalt skal være Stuck On You/Fame And Fortune. Men første sangvalg bliver Otis Blackwells “Make Me Know It”. Om det er på grund af Elvis´ store tillid til Blackwells evner som sangskriver, eller blot fordi nummeret ligger godt til de udøvende musikere, skal jeg lade være usagt. Under alle omstændigheder så virker det. Elvis og bandet svinger fra første fløjt, selvom Elvis joker med ”Hold da op, hvor er der mange ord….”
I alt seks sange bliver indspillet denne aften. Elvis har aldrig sunget bedre, og med den nye teknologi har han heller aldrig lydt bedre.

21. marts

Elvis forlader Nashville tidligt om morgenen. Denne gang er Miami destinationen og The Frank Sinatra Show formålet.
Han fortæller en journalist at det var mærkeligt igen at være i studiet. ”Men efter et par timer var det helt naturligt igen…”
På turen til Miami hilser Elvis på ventende fans på banegårdene gennem Alabama og Georgia.

22. marts

Sammen med Esposito, Fike, Gleaves og Gene Smith tjekker Elvis ind i penthouse-suiten på Fontainebleau Hotel, og resten af ugen går med prøver til Sinatra showet.

Under prøverne til Sinatra-showet. Sandsynligvis 23. marts.

23. marts

RCAs pladefabrikker har arbejdet i treholdsskift og begynder at sende de første eksemplarer af singlen Stuck On You ud til pladebutikker, selvom der ikke er lagt ordrer på den. RCAs benarbejde med udgivelsen giver pote. Selv om singlen udsendes i et cover uden titel og uden den store markedsføring, debutere den allerede ugen efter på Billboards hitliste.

26. marts

Sinatra-showet bliver båndet og Elvis synger de to sange som udgør hans nye single, ligesom der også bliver tid til en duet med Ol´Blue Eyes.

29. marts

Som den voksne i forretningen ”Elvis”, prøver Parker at styre udgifterne og lejer en bus til hjemturen fra Miami.

 

 

gå til næste kapitel