April 1956
Dagen efter sin optræden på Louisiana Hayride flyver han til San Diego, sammen med sin fætter Gene Smith. Han skal et par dage efter, om tirsdagen, optræde på The Milton Berle Show. The Milton Berle show bliver sendt fra et hangar skib, USS Hancock og Elvis laver sammen med Milton Berle en lille sketch, hvor Elvis skal spille Miltons bror “Melvin”. Elvis vælger at optræde med sangene ”Shake, Rattle and Roll”, ”Heartbreak Hotel” og ”Blue Suede Shoes”. Elvis får 3000 dollars som betaling for sin optræden.
Elvis bliver i området, for dagen efter skal han optræde to dage i træk på Arena i San Diego, for hvilket han får 15.000 dollars for. Det går i det hele taget rigtig godt, kontrakten med RCA må for alle parters vedkommende være opfyldt til alles tilfredsstillelse på nuværende tidspunkt, da Elvis’ plader omsætter for omkring 75.000 dollars om dagen og hans debut album har siden udgivelsen solgt mere end 150.000 eksemplarer.
Hans prøver på skuespil til auditionen i slutningen af marts, bærer nu frugt da Elvis underskriver en kontrakt den 6. april, mens han stadig er i Californien, med Hal Wallis hos Paramount Pictures. Kontrakten skal udmunde i syv film. Senere på dagen flyver Elvis til Las Vegas, for at tage en overnatning på New Frontier Hotel, hvor han skal optræde måneden efter. Det bliver dog kun til en enkelt overnatning, for om lørdagen flyver han til Denver for at være klar til en ny række af koncerter i Texas området. Han har tidligere spillet meget i Texas, lige da han begyndte sin karriere bare to år tidligere. De starter i Denver, Colorado hvor en række gamle kendinge er opvarmning for ham. Faron Young, Wanda Jackson og Jimmy & Johnny er opvarming for ham ved to shows kl. 15 og kl. 20.
De fortsætter med at være opvarmning da hans turne fortsætter til Wichita Falls, Texas den næste dag, hvor de spiller to shows og derefter til Lubbock, Texas den næste dag. Igen denne aften er der to shows kl. 20 og 21:45. Ved onsdagens show i El Paso, Texas spiller de kun én koncert kl 20, hvorefter det samme mønster med to koncerter fortsætter de næste to steder de søger; Albuquerque, New Mexico og Amarilo, Texas.
Efter at Lousiana Hayride kontrakten var blevet annulleret, var der mulighed for at få Elvis i studiet om lørdagen, direkte efter jobbet i Amarillo.
De skulle flyve til Nashville i et lejet fly, men piloten havde problemer med at navigere i mørket og mistede retningen, han landede flyet igen, fik derefter problemer med motoren og efter et par forsøg, lykkedes det endeligt at få Elvis og bandet til Nashville. Oplevelsen havde sat sit spor på hele bandet, så da de endelig lander i Nashville udtaler Elvis, at han ikke er sikker på om han nogensinde kommer til at flyve mere.
Turen til Nashville havde ikke haft nogen positiv indvirkning på deres humør, specielt ikke til at indspille. Steve Sholes var til stede, han havde en guldplade med, som han ville præsentere for Elvis, for salget af ”Heartbreak Hotel”. En fotograf fra bladet Life var også til stede for at forevige øjeblikket og da det pressemæssige arbejde var overstået, kunne arbejdet gå i gang. Elvis smed bogstavelig talt skoene og sin jakke, for at kigge nærmere på det materiale Steve Sholes havde taget med denne dag til Elvis, da han ikke selv havde nogen ideer om hvad han skulle indspille. Det første forslag var ”I Want You, I Need You, I Love You”.
Det var måske ikke en sang, han normalt ville have valgt og der var ikke samme lethed over processen som tidligere. Elvis var normalt hurtig til at lære nye tekster og melodier, men denne voldte ham problemer, da de gik igennem nummeret igen og igen. Det havde ikke hjulpet på koncentrationen, at de havde haft meget travlt de seneste måneder og at turen til Nashville havde været et mareridt. Der var ikke andre store ændringer, andet en udskiftning på klaver hvor Marvin Hughes havde erstattet Floyd Cramer. Det var igen den samme vokalgruppe som var til stede, som i januar måned. Gordon Stoker fra Jordanaires havde været lidt frustreret første gang han indspille med dette vokal lineup, denne gang var det ikke bedre. Han talte med Elvis om, at han ikke følte at baggrundsvokalerne fungerede, så de to blev enige om at det fremover skulle være hele gruppen The Jordanaires, som skulle indspille med Elvis.
Det blev kun til tre timers arbejde denne dag og med kun én sang indspillet, var det ikke et overvældende resultat, selvom Steve Sholes var tilfreds. Han var i hvert fald tilfreds med det han havde fået denne dag, men ikke tilfreds med at de kun havde arbejdet i tre timer og frustreret over, at album nummer to ikke virkede til at have den højeste prioritet. Han skrev et brev til Tom Parker, hvor han udtrykte sine frustrationer; han havde brugt meget tid på at arrangere at Elvis og bandet kunne blive fløjet til Nashville, så at resultatet kun var en enkelt sang, var lidt skuffende, når de efter normale standarder skulle kunne indspille fire, i løbet af tre timer. Steve Sholes syntes det var en uprofessionel måde at arbejde på. Han havde også bemærket at forholdet mellem Elvis og Chet Atkins virkede lidt køligt, ej heller resultatet var af samme standard som det han selv havde produceret i New York. Gordon Stoker havde under en samtale med Chet Atkins, fået at vide at Elvis kun var en kort overgangsfigur, ifølge Chet selv. Samtidig var Speer ansat hos RCA, så det var billigere at få dem ind, end Gordons egen gruppe, The Jordanaires.
Men lige nu, var det største problem at få trykt nok plader, da ”Heartbreak Hotel” var en kæmpe succes.
Efter at indspilningerne er overstået, flyver Elvis til Memphis, for at tilbringe en dag sammen med sine forældre. Han finder dog også tid til at besøge Dewey Phillips på hans radiostation, hvor Elvis’ første single ”That’s All Right” blev spillet på Dewes radioprogram. Det bliver dog ikke til mere end en enkelt dag hjemme, for allerede næste dag flyver Elvis sammen med hans fætter Gene Smith til San Antonio for at fortsætte sin turné. De skal spille kl. 15 og kl. 20. De næste to aftener er der kun et show, kl. 20 hver aften i helholdsvis Corpus Christi, Texas og Waco, Texas.
Onsdag og torsdag fortsætter de til staten Oklahoma for at spille i Tulsa og Oklahoma City ved i alt fire shows over to aftener. Fredag den 20. april udgiver RCA en ny EP med titlen ”Heartbreak Hotel”. Der er tale om genbrug af materiale i en ny indpakning, for alle fire sange har været ude før. “Heartbreak Hotel “/”I Was the One” / “Money Honey” /”I Forgot To Remember to Forget” EP’en klarer sig dog meget fint alligevel, da Elvis senere får en guldplade for salget.
Denne fredag spiller Elvis sin næstsidste aften på denne turné i Fort Worth i Texas ved to shows kl. 19 og 21:30. Han afslutter næste aften i Houston og kan efter denne mini turné indbringe cirka 22.000 dollars.
Den næste dag flyver Elvis til Las Vegas, hvor han skal optræde to uger på New Frontier. Han skal optræde ved to shows hver aften, et kl. 20 – som er et middagsshow – og igen ved et midnatsshow. Hotellet var stadig ret nyt, det var åbnet året før i april måned.
Første show er mandag den 23. april og det er et noget ældre publikum i salen end Elvis er vant til. De er sværere at imponere og efter første aften, går han en aftentur i Vegas, lettere frustreret over oplevelsen ved ikke at kunne trænge igennem til gæsterne. Han benytter dog også sit ophold i Las Vegas til at se nogle af de andre shows, byen kan byde på. Han går ind og ser Johnny Ray og Liberace blandt andet.
Da april måned skal gøres op, kan han se en indtjening på 15.000 dollars for sit Vegas engagement, derudover omkring 38.000 dollars for de øvrige koncerter og 25.000 fra RCA for pladesalg. Efter alle omkostninger er afholdt til band, rejser og hoteller samt betaling til Tom Parker, kan han indkassere 37.000 dollars til sig selv.
Koncerter i april
3. april 1956 | USS Hancock (Milton Berle Show) | San Diego, CA | Kl. 16.00 |
4. april 1956 | San Diego Arena | San Diego CA | Kl. 20.15 |
5. april 1956 | San Diego Arena | San Diego CA | Kl. 20.15 |
8. april 1956 | Coliseum | Denver CO | Kl. 15.00 |
8. april 1956 | Coliseum | Denver CO | Kl. 20.00 |
9. april 1956 | Municipal Auditorium | Wichita Falls TX | Kl. 19.00 |
9. april 1956 | Municipal Auditorium | Wichita Falls TX | kl. 21.00 |
10. april 1956 | Fair Park Coliseum | Lubbock TX | Kl. 20.00 |
10. april 1956 | Fair Park Coliseum | Lubbock TX | Kl. 21.30 |
11. april 1956 | Coliseum | El Paso TX | Kl. 20.00 |
12. april 1956 | Armory | Albuquerque NM | Kl. 19.00 |
12. april 1956 | Armory | Albuquerque NM | Kl. 21.00 |
13. april 1956 | Municipal Auditorium | Amarillo TX | Kl. 19.00 |
13. april 1956 | Municipal Auditorium | Amarillo TX | Kl. 21.00 |
15. april 1956 | Municipal Auditorium | San Antonio TX | Kl. 15.00 |
15. april 1956 | Municipal Auditorium | San Antonio TX | Kl. 20.00 |
16. april 1956 | Memorial Coliseum | Corpus Christi TX | Kl. 20.00 |
17. april 1956 | Heart O Texas Coliseum | Waco TX | Kl. 20.00 |
18. april 1956 | Fairground Pavilion | Tulsa OK | Kl. 19.00 |
18. april 1956 | Fairground Pavilion | Tulsa OK | Kl. 21.00 |
19. april 1956 | Municipal Auditorium | Oklahoma City OK | Kl. 19.30 |
19. april 1956 | Municipal Auditorium | Oklahoma City OK | Kl. 21.30 |
20. april 1956 | North Side Coliseum | Fort Worth TX | Kl. 19.00 |
20. april 1956 | North Side Coliseum | Fort Worth TX | Kl. 21.00 |
21. april 1956 | City Auditorium | Houston TX | Kl. 19.30 |
21. april 1956 | City Auditorium | Houston TX | Kl. 21.30 |
23. april 1956 | New Frontier Hotel | Las Vegas NV | Kl. 20.00 |
23. april 1956 | New Frontier Hotel | Las Vegas NV | Kl. 12.00 |
24. april 1956 | New Frontier Hotel | Las Vegas NV | Kl. 20.00 |
24. april 1956 | New Frontier Hotel | Las Vegas NV | Kl. 12.00 |
25. april 1956 | New Frontier Hotel | Las Vegas NV | Kl. 20.00 |
25. april 1956 | New Frontier Hotel | Las Vegas NV | Kl. 12.00 |
26. april 1956 | New Frontier Hotel | Las Vegas NV | Kl. 20.00 |
26. april 1956 | New Frontier Hotel | Las Vegas NV | Kl. 12.00 |
27. april 1956 | New Frontier Hotel | Las Vegas NV | Kl. 20.00 |
27. april 1956 | New Frontier Hotel | Las Vegas NV | Kl. 12.00 |
28. april 1956 | New Frontier Hotel | Las Vegas NV | Kl. 14.00 |
28. april 1956 | New Frontier Hotel | Las Vegas NV | Kl. 20.00 |
28. april 1956 | New Frontier Hotel | Las Vegas NV | Kl. 12.00 |
29. april 1956 | New Frontier Hotel | Las Vegas NV | Kl. 20.00 |
29. april 1956 | New Frontier Hotel | Las Vegas NV | Kl. 12.00 |
30. april 1956 | New Frontier Hotel | Las Vegas NV | Kl. 20.00 |
30. april 1956 | New Frontier Hotel | Las Vegas NV | Kl. 12.00 |