Juli 1956

Søndag aften, den 1. juli, optræder Elvis på The Steve Allen Show. Han starter sin optræden med at synge ”I Want You, I Need You, I Love You”. The Jordanaires synger kor. Han synger også ”Hound Dog”, som endnu ikke er blevet indspillet, til en bassett hund. Til denne optræden er Elvis klædt i kjole og hvidt, som han har fået af Steve Allen. Senere på showet deltager han i en sketch sammen med nogle andre optrædende, han får 5000 dollars for hele aftenen.

Under prøverne til Steve Allen Showet i Hudson Theater i New York

Sent om aftenen deltager Elvis i et TV interview i programmet ”Hy Gardner Calling!”, hvor han bliver spurgt om sin holdning til den seneste tids kritik af hans optrædener. ”Jeg føler ikke jeg har gjort noget galt”, siger han. ”Jeg kan ikke se hvordan musik, skulle have nogen som helst dårlig indflydelse”, er hans svar da han bliver spurgt om hans indflydelse på teenagere. ”Jeg kan ikke se hvordan rock’n’roll skulle få nogen til at gøre oprør mod deres forældre”. Elvis er enormt træt ved dette interview efter en hel dags arbejde med prøver og TV.

Den 2. juli havde Elvis en enkelt indspilningsdag i New York, hvor de havde seks timer til rådighed, før Elvis skulle tilbage til Memphis. Steve Sholes havde brugt en pause dagen før sammen med Elvis, for at få ham overbevist om at ”Hound Dog” skulle indspilles, selvom Elvis ikke var overbevist om at sangen ville gøre sig godt som single. Momentum skulle holdes, da de tidligere singler solgte fantastisk og der var derfor brug for nyt materiale der havde et bredt kommercielt potientiale. ”Hound Dog” ville være et oplagt valg til den næste single og efter at både Steve Sholes og Tom Parker havde arbejdet på at overbevise Elvis, gav han efter.

Udenfor RCAs Studio i New York, 2. juli 1956

 

Hound Dog var et oplagt valg til en single og Steve Sholes havde hårdt brug for nyt materiale at sende ud, men Elvis stadig lå højt på hitlisterne.

Elvis gik igennem en række demonstrations plader med Steve Sholes, men særligt sangen ”Any Way You Want Me”, fangede hans opmærksomhed. Den var blevet skrevet specielt med Elvis i tankerne. Elvis udvalgte også fire andre plader med sangene ”I Ain’t Studying You, Baby”, ”Naughty Mam” og ”Too Much”, men dem valgte han at tage med hjem til Memphis, da der allerede var nok materiale til indspilningerne.

Til indspilningerne var Shorty Long hyret igen til at komme og spille klaver, men han var blevet forsinket på grund af andet arbejde, så Gordon Stoker fra Jordanaires sprang ind og spillede klaver. The Jordanaires var til stede som gruppe nu og de arbejdede også for Elvis, når han gav koncerter. ”Hound Dog” var allerede blevet brugt til koncerter over den sidste måned, men det var på trods af det, ikke nogen enkel opgave at få indspillet sangen; om det var fordi Elvis stadig ikke var overbevist om sangen kvalitet, er svært at vide. Noget andet var selve sangens opbygning, hvor de i live optrædener havde valgt at slutningen af sangen skulle spilles i halv tid, måtte de finde på en løsning som fungerede på plade. De måtte igennem 31 forsøg før Elvis var tilfreds, Steve Sholes ville have tilfreds med nogle af de tidligere indspilninger, men Elvis stoppede ikke før han selv var tilfreds.

Freddy Bienstock, som også var til stede ved indspilningerne, havde bragt en ny sang på bordet; ”Don’t Be Cruel”. Sangen var skrevet af Otis Blackwell, en sort blues sanger, som Elvis elskede. Han kunne godt lide sangen ved første gennemlytning. Scotty Moore fandt en enkel indledning og Elvis fandt ud af at lægge lidt rytme ind i sangen, ved at vende sin guitar om og bruge den som percussion. Det hele føltes let og naturligt, men igen viste Elvis sin perfektionistiske side, da de skulle igennem 28 forsøg for Elvis var tilfreds med resultatet.

Russwood, 4. juli 1956

Nu var der kun tid til enkelt sang mere og det skulle være sangen, som de allerede havde valgt, ”Anyway You Want Me”. Elvis tog kontrollen over sangen og en meget passioneret vokal gav et fantastisk resultat. Da dagen var overstået havde Steve Sholes fået tre færdige sange klar til udgivelse og Elvis havde vist, at han kunne levere. Det stod klarere nu end tidligere, at med det rette materiale, musikere og ikke mindst rette omgivelser kunne der laves fantastiske resultater.

Elvis havde vist sig at være parat til at arbejde hårdt for at få et godt resultat, teknikken havde fungeret bedre end ved de tidligere lejligheder i Nashville – og bedst af alt, havde Steve Sholes tre færdige sange af høj kvalitet i kassen.

Singlen med ”Hound Dog” / ”Don’t Be Cruel” blev udsendt samme måned og var fra starten en overvældende succes med mere end en million solgte eksemplarer inden for den første uge, allerede inden den overhovedet ramte nummer 24 på hitlisterne. Inden for kort tid var både A- og B-siden på hitlisterne og i slutningen af måneden lå begge sider på top 10.

Koncerter i juli

1. juli 1956Hudson Theater (Steve Allen Show)New York Citykl. 20.00
4. juli 1956Russwood ParkMemphis TNkl. 20.00