Den 10. januar var datoen hvor alle musikere og Elvis var samlet i RCA’s studier i Nashville, i nogle bygninger de havde lejet til at indrette til indspilninger. De faste musikere han altid brugte; Scotty Moore, Bill Black og D.J. Fontana var på plads. Det samme var Chet Atkins på guitar og Floyd Cramer på klaver. På vokaler var Gordon Stoker samt Ben og Brock Speer.

Steve Sholes selv er mødt op med en lille nervøsitet, det er nu han skal retfærdiggøre sin beslutning over for ledelsen hos pladeselskabet, om at købe Elvis’ kontrakt. Det havde ikke hjulpet på hans tvivl, at Sam Phillips kort før årsskiftet havde udsendt en single, ”Blue Suede Shoes”, med Carl Perkins, en ny artist hos SUN. Selvom Steve var nervøs, havde RCA dog allerede ageret hurtigt ved at genudsende alle Elvis’ SUN singler under eget navn kort efter kontrakt overtagelsen. Dels for hurtigt at kunne få gang i pladesalget og derved tjene nogle penge, men også så der ikke opstod mangel på plader, da Sam Phillips kun havde ret til at trykke og udsende plader med Elvis op til årsskiftet. RCA havde da heller ikke lade mulighederne gå til spilde, da de allerede den 3. december i branchebladet ”Billboard” havde indrykket en stor helsides annonce, som proklamerede at Elvis var den mest omtalte nye sanger inden for de seneste 10 år.

Chet Atkins og Floyd Cramer var allerede habile musikere, sidstnævnte havde ved en række lejligheder allerede spillet sammen med Elvis året før, hvor han blev hyret til at spille piano ved nogle koncerter. Chet Atkins havde allerede arbejdet for RCA i hen ved 10 år, han lavede sine første indspilninger som solo artist for RCA i 1947. Det var ikke nogen stor succes, men lavede ud over sine solo plader, også noget radio produktion for firmaet, samtidig med at han arbejdede som studiemusiker.

På baggrundsvokaler var, Ben og Brock Speer som kom fra en familie af gospel sangere, The Speer Family. De var blevet hyret til disse indspilninger, sammen med Gordon Stoker fra Jordanaires. The Jordanaires kendte Elvis indgående, da han havde hørt dem synge på The Grand Ole Opry. Da de i 1955 optrådte i Memphis sammen med Eddie Arnold, mødte han dem backstage, hvor han udtrykte hengivenhed for dem og sagde, at hvis han nogensinde fik et gennembrud ville han have dem til at synge sammen med ham.
Ved denne lejlighed var det dog kun Gordon Stoker, som sang tenor, der var blevet hyret til dette job. Der var ikke råd til at hyre hele gruppen, fortalte Chet til Gordon.

Denne eftermiddag valgte Elvis at starte med nummeret ”I Got A Woman”, skrevet af Ray Charles, hvilket var et oplagt valg. Han havde året tidligere ofte sunget den ved live optrædener, så det var et nummer som alle de faste musikere kunne på rygraden. Floyd Cramer skulle arbejde lidt på at finde ud af hvordan pianoet skulle spilles, men bortset fra det, havde de sangen indspillet i løbet af en time. Det hele var et mere professionelt setup end tidligere, nu blev der sagt ”take 1”, i stedet for tidligere hvor de bare havde forsøgt sig en gang mere. RCA forsøgte sig med at kopiere den ekko lyd, som Sam Phillips havde opnået på SUN singlerne, ved at placere en forstærker og en  mikrofon i hver sin ende af studiet forhal, for på den måde at kunne opnå effekten.

Chet Atkins og Steve Sholes ville have været oplagte valg til at søge en retning, hvis Elvis havde brug for guidelines, men de gjorde ikke nogen indsigelser, så Elvis fulgte sin egen intuition. ”Heartbreak Hotel” var en sang Elvis havde været bekendt med siden november måned, hvor han fik en demoplade med sangen af sangskriveren selv, Mae Axton. Han havde også spillet denne sang live, så igen var den let tilgængelig som indspilningsmateriale.  De ændrede nogle få ting i teksten, så var de klar til at indspille.
Sangen var langt fra et oplagt valg, set fra Steve Sholes side. Med sin depressive tekst og sparsomme brug af instrumenter, var den ikke uden videre hit materiale i hans optik. Men Elvis var overbevist om, at han ville indspille den. Dagen sluttede med sangen ”Money Honey”, som de også havde spillet ved koncerterne tidligere. Sangen havde tre år tidligere været et hit for gruppen The Drifters. Ligesom det var tilfældet ved SUN, blev alting indspillet live i studiet. Hvis nogen spillede forkert, skulle det hele tages om, som udgangspunkt. Alt blev indspillet i mono og indspillet live i studiet, så der var ikke mulighed for at lave småting om. Dog havde man mulighed for at klippe bånd sammen, så man kunne tage brudstykker af en sang og sætte dem sammen, så det samlede resultat var tilfredsstillende. Det endte man med at gøre med ”Money Honey”, der blev sat sammen af to optagelser.

Med tre sange indspillet denne dag, sluttede dagens indspilninger hen af klokken 22. Der var dog booket en dag mere den kommende dag, hvor dagens arbejde begyndte kl. 16. ”I’m Counting On You” var den første sang, en ballade skrevet af Don Robertson. Hvor Chet Atkins havde været tilbageholdende den forrige dag, indtog han nu en mere proaktiv rolle. Elvis’ faste musikere var mere hjemmevant i decideret rockmateriale, så Chet hjalp med få balladen til at fungere bedre ved at arbejde med et mere simpelt arrangement, godt hjulpet på vej af hans eget karakteristiske guitarspil. ”I Was The One” var dagens næste – og sidste sang; her kunne Elvis trække på alle sine vokaltricks, som han brillerede med, men hvor han også kunne give sit input til hvordan sangen skulle bygges op med et skift i rytme i midten af sangen, hvilket gav den et andet udtryk end det oprindelige forelæg.

Selvom indspilningerne overordnet var gået godt, var Steve Sholes ikke helt tilfreds. De havde ganske enkelt brugt for meget tid og indspillet for få sange i forhold til standarden i branchen. Standarden var, at der skulle indspilles fire sange for hver tre timer, men Elvis og gruppen havde brugt ni timer og kun fået indspillet fem færdige sange.  Steve selv var overbevist om, at kun ”Heartbreak Hotel” havde nok hit potientiale til at kunne blive en A-side på den første single fra RCA med Elvis. Han var ikke overbevist om de øvrige sanges kommercielle gennemslagskraft, han mente ikke at de havde det samme præg som de tidligere SUN indspilninger havde haft. Det var første gang Elvis havde været på egne ben uden Sam Phillips til at guide ham og på sin vis havde han taget kontrollen fra starten af. Det er værd at bemærke, at Elvis kun indspillede én sang på den liste af forslag, som Steve Sholes havde sendt ham før indspilningerne. Elvis selv havde også fået en mulighed for at indspille materiale, som under normale omstændigheder ikke ville være kommet ud på SUN, nemlig ballader – i form af ”I’m Counting On You”, selvom han i hans første snak med Marion Keisker, sekretæren på SUN, havde erklæret at han sang alle typer sange, var det alligevel en stor drøm hos ham at synge ballader. Det havde da også været indholdet af de to første demonstrationsplader, han havde indspillet til eget brug.

Steve Sholes’ bagland var heller ikke tilfredse med hvad de hørte, da han lod dem høre materialet. Sangene havde slet ikke den klare, sprøde SUN lyd som Sam Phillips havde været så god til at få frembragt. Til gengæld var der nu kommet en ny SUN artist på banen med et stort hit; hans navn var Carl Perkins og han havde just udgivet singlen ”Blue Suede Shoes”. Tilbage på RCA var Steve Sholes kommet i tvivl, om han mon havde fået fat i den rigtige artist. Han havde dog sørget for at få alle SUN indspilningerne med sig i handlen, så hvis det var helt galt med hvad de havde indspillet indtil videre, så kunne han vælge at udsende det overskydende SUN materiale på et album, som han mente de hidtil ikke udgivne sange havde potentiale til.
I frustration ringede han til Sam Phillips for et godt råd om hvad han skulle gøre. Sam Phillips fortalte klart, at han ikke brød sig om ”Heartbreak Hotel”, men han gav et råd til Steve, som han selv havde erfaring altid fungerede med hans egne artister. Han skulle bare være tålmodig, så ville resultaterne også komme. Steve Sholes fik også mulighed for, efter at have snakket om hans frustrationer, at få Sams tilladelse til, at Elvis kunne indspille ”Blue Suede Shoes”. Sam Phillips forstod Steves problemer og derfor gik han med til denne løsningsmodel, men kun som en sidste udvej. 

Fredag den 13. januar besøger Elvis sit gamle gymnasium, ”Humes High School”, hvor han giver en kort optræden på 10 minutter om aftenen. Dagen er blevet brugt til et visit hos SUN, hvor han fortæller Sam om indspilningerne i Nashville. Sam fortæller begejstret om hans to nye stjerner, Carl Perkins og Johnny Cash, og deres nye singler ”Blue Suede Shoes” og ”Folsom Prison Blues”. Sam udspurgte ikke Elvis yderligere om indspilningerne i Nashville, da han anså Steve Sholes som en mand med stor integritet og han ville ikke lægge sig imellem. Samtidig benytter han muligheden for at tage forbi pladeforretningen Poplar Tunes, hvor han bruger 3 dollars. Lørdag rejser han til Lousiana for at medvirke på Hayride showet inden han søndag skal starte på en ugelang turne i området omkring Texas. Han benytter lejligheden i Lousiana til at fortælle publikum om den kommende omtræden på nationalt fjernsyn og synger ”Baby Let’s Play House”, ”I Got A Woman”, ”Only You”, ”Tutti Frutti” og ”That’s All Right”.  Ved de koncerterne efter Hayride er det Hank Snow og Elvis der skal optræde ved de samme koncerter, hvor Elvis bliver promoveret som RCA’s nyeste sang stjerne. Det bliver sidste gang, at Elvis optræder sammen med andre sangere ved shows. Søndag d. 15. er første dag på turneen i San Antonio, hvor Elvis også besøger D.J. Fontanas tante og onkel, der har en restaurant i byen. Til gengæld misser han et møde med en lokal RCA repræsentant, som holder en mindre reception til ære for Elvis. Elvis’ manglende fremmøde bliver bemærket af Bob Neal og Tom Parker, som minder Elvis om at han har nogen forpligtelser i forbindelse med sit professionelle virke.

Det sidste stop bliver i Fort Worth fredag d. 20. Lørdagens faste optræden på Lousiana Hayride skal blive den sidste i over en måned, han kan ikke være til stede da han skal optræde på TV i New York de næste fire lørdage.

På grund af de dårlige reaktioner hos RCA med ”Heartbreak Hotel”, påbegynder Steve Sholes en ny plan. Han begynder at gennemgå det materiale de har fået fra SUN, som en del af handlen. Men der er ingen af de fire sange, som er særlig tilfredsstillende. ”When It Rains, It Really Pours” var aldrig blevet gjort færdig, hvilket sangen ”Satisfied” heller ikke blev. ”Tomorrow Night” manglede også en del og ”Harbour Lights”, var for amatør agtig til at kunne udsende. Men udfra det resterende materiale, samler han et bånd til en EP med fire sange, skulle alt andet fejle.
Næsten samtidig fortæller Bob Neal til Tom Parker, at han ikke vil være i stand til at deltage i den kommende turne med Elvis, som er planlagt i februar, da han har fået nyt radio job. Dermed er hans forbindelse til Elvis ovre og fremover er Tom Parker i fuld kontrol med alt omkring Elvis’ karriere.

Et par dage før Elvis skal af sted til New York modtager Elvis et nyt brev fra Steve Sholes, med forslag til sange de kan indspille i New York, hvor Elvis vil benytte besøget til at få indspillet noget mere materiale.

”Lookout Mountain”
”Anything For Gold”
”One-Sided Love Affair”
”I Will If You Will”
”Mr. Blues”
”Pins And Needles In My Heart”
(andet brev fra Steve Sholes til Elvis)

Selvom de har spillet mange koncerter sammen allerede i løbet af det sidste halvandet år, er det ikke rutine at optræde på TV. Derfor benytter de muligheden for at øve om mandagen i Memphis, hvorefter Tom Parker og Elvis flyver til New York om onsdagen. Scotty Moore, Bill Black og D.J. Fontana kører til New York. Elvis mødes med Steve Sholes hos RCA, som introducerer ham til Larry Kanaga, som er chefen for hele plade divisionen. Larry er kun 25 år og Elvis laver sjov med Kanaga, da han har gemt en elektronisk anordning i hånden, som giver Kanaga et stød. Steve Sholes er bestemt ikke begejstret for situationen. Steve Sholes fører Elvis videre til marketing afdelingen, hvor de mødes Anne Fulchino, som styrer den del af RCA. Han laver samme nummer med hende, hvorefter hun fortæller ham at det måske er sjovt i Memphis, men det virker ikke i New York. Elvis tager situationen med et smil og gemmer den af vejen. Elvis, Steve Sholes og hende selv spiste frokost sammen og hun ville gerne høre lidt om, hvad Elvis gerne ville indspille og om hans tanker generelt, for at hun kunne spore sig ind på ham og få en idé om, hvem han var.
Hun lyttede og sagde, at den plan de skulle lægge, skulle være en langsigtet plan, som skulle eksekveres metodisk. Hun forsøgte at illustrere for ham, hvordan det kunne bygges op ved at tegne figurer som skulle illustrere de forskellige delelementer, som koncert turneer og om at der muligvis også kunne være en mulighed for at indspille film. Det blev klart for hende, at han hurtigt forstod hende og at han havde talentet. Ved en efterfølgende samtale på tomandshånd med Steve Sholes, talte hun begejstret om Elvis. Han var artisten som hun havde ledt efter, det var hun ganske overbevist om.

27. januar blev ”Heartbreak Hotel”/”I Was The One” udsendt som single, både som 45 rpm single og 78 rpm single. Hos RCA selv var der delte meninger, da materialet og ikke mindst lyden lå langt væk fra hans SUN singler.

Lørdagen bliver brugt til at øve i Nola Studios så de er klar til aftenens optræden på TV. Studiet lå ikke langt fra deres hotel, hvor alle i bandet overnattede. ”Stage Show” hedder programmet, som vises på netværket CBS.  Det var et familieshow, som var startet nogle år tidligere og som viste underholdning i bred forstand. Tom Parker viste at TV var måden at komme ud til det brede Amerika og få en hurtig eksponering. Det var også grunden til at Bob Neal året før, havde taget gruppen med til New York til et talent show, i håbet om et gennembrud. Det ville være meget mere effektivt end at skulle spille en masse små koncerter, i forventning om at kunne opnå det samme. I løbet af dagen fik Elvis også hilst på værterne i programmet. Vejret var ikke særlig godt, men efter at prøverne var overstået, blev muligheden benyttet for at se lidt af byen. Efter at have været rundt, vendte han tilbage til hotellet for at sove lidt, inden han skulle på scenen senere på aftenen.