Januar 1955

Scotty Moore gik fra at være manager til at være almindeligt medlem af bandet, en aftale med en ny manager trådte i kraft ved indgangen til det nye år.

Bob Neal var Elvis’ nye manager, officielt fra 1. januar, og han havde allerede booket massevis af jobs, så de tre var fuldt beskæftigede det meste af januar måned med lidt over 20 koncerter, startende allerede på årets første dag i Houston i Eagles Hall. Scotty Moore havde været Elvis’ manager fra starten i juli måned, men skulle nu kun koncentrere sig om deres spillejobs. Elvis selv var stadig i lovens forstand mindreårig, så den nye kontrakt med Bob Neal, blev underskrevet af Elvis’ far, Vernon.

Reklame for Bob Neals radioshow på WMPS
Reklame for Bob Neals radioshow på WMPS

Bob Neal var kommet inden for i radiobranchen i 1939 og var blevet radiovært på et par programmer i starten bestod programmerne af blandet musik som klassisk og country, mens han senere udviklede et mere specialiseret program, ”The Bob Neal Farm Program” i 1948 på den lokale Memphis radiostation WMPS, udelukkende med fokus på country musik. Bob fik tilsendt, som en af de få, en demoplade af Elvis’ første indspilning som han spillede i radioen. Han benyttede også sin popularitet til at booke lokale optrædende til koncerter på skoler og til baller. Promotion klarede han via sit radioprogram, ligesom han selv stod for salget af billetter. Det var også ham der blev spurgt af Sam Phillips, om Elvis ikke kunne blive booket til et show på Overton Shell, det første show Elvis spillede offentligt.
Bob Neal valgte at blive i sit job som vært på WMPS, sideløbende med jobbet som manager.

Årets første spillejob var lørdag den første januar i Houston, Texas.
Der var plads til et par dages hvil efter koncerten nytårsdag, så de benyttede muligheden for at slappe af i Shreveport, Lousiana .

Nogle af koncerterne var dog blevet booket af Tillman Franks, da den nye management kontrakt med Bob Neal ikke var fuldt udrullet endnu, blandt de tre efterfølgende jobs i området omkring Texas. Tillman var selv musiker, men også manager for andre navne i branchen. Samme dag som den første af de tre koncerter skulle finde sted, den 5. januar, var Elvis mødt op på den lokale radiostation i San Angelo, Taxas.
Elvis lignede en der havde sovet i sin bil, ifølge værten Joe Peacock, som først havde hørt om Elvis dagen før radioprogrammet. Han var blevet spurgt af Elvis om han ville spille hans plade, hvilket Joe havde sagt ja til, hvorefter Elvis hentede ”Blue Moon Of Kentucky” i sin bil. ”Milcow Blues Boogie”/”You’re A Heartbreaker” var lige udkommet i slutningen af december og ville have været et oplagt valg, men Elvis har formodentlig ikke nået at få et eksemplar selv.

Næste dag gik turen mod Lubbock, Texas, en køretur på omkring tre timer, hvor de skulle spille på Fair Park Auditorium. Om eftermiddagen var de blevet inviteret til at optræde på den lokale radiostation KDAV, som reklame for aftenens koncert. Her spillede de sangene ” Shake, Rattle and Roll” og ”Fool, Fool, Fool” i radioen.

Elvis rejste ved disse koncerter rundt med fire andre kunstnere, som spillede på Louisiana Hayride, ligesom ham selv. Næste dags koncert i Midland, Texas gik så godt og Elvis fik så god en modtagelse, at den aftale som de havde lavet omkring deling af betalingen blev lavet om, så betalingen nu blev delt ligeligt imellem dem.

Koncerter i januar 1955

1. januarHouston, Texas. Eagle’s Hall
5. januarSan Angelo, Texas. City Auditorium.
6. januarLubbock, Texas. Fair Park Auditorium.
7. januarMidland, Texas. Midland High School Auditorium.
8. januarShreveport, Louisiana. Louisiana Hayride
11. januarNew Boston, Texas. High School.
12. januarClarksdale, Missippi. Clarksdale Auditorium.
13. januarHelena, Arkansas. Catholic Club.
15. januarShreveport, Louisiana. Louisiana Hayride.
17. januarBooneville, Missippi. Junior College.
18. januarCorith, Missippi. Alcorn County Courthouse
19. januarSheffield, Alabama. Sheffield Community Center.
20. januarLeachville, Arkansas. High School Gymnasium.
21. januarSikeston, Missouiri. The Armory
22. januarShreveport, Louisiana. Louisiana Hayride.
24. januarHawkins, Texas. Humle Camp Recreation Hall.
25. januarTyler, Texas. Mayfair Building.
26. januarGilmer, Texas. R.E.A. Building.
27. januarLongview, Texas. Reo Palm Isle.
28. januarJoinerville, Texas. Gaston High School.
29. januarShreveport, Louisiana. Louisiana Hayride.
31. januarBethel Springs, Tennessee. Bethel Springs High School