Maj 1955
De første tre uger af maj var meget travle, med spillejobs næsten hver eneste dag.
Maj måned var starten på en længere turne, sammen med en række andre kunstnere solgt ind til spillestederne som ”Jamboree Attractions”. Det havde været planlagt i nogle måneder, i et samarbejde mellem Hank Snow og Tom Parker. Det hele skulle begynde i New Orleans og afsluttes i Chatanooga den 20. maj. Showets stjerne var Hank Snow og forskellige navne ville supportere undervejs, udover Elvis, Scotty og Bill. Det var navne som William Brothers, Slim Whitman, Martha Carson, Davis Sisters og flere. Showene skulle promoveres via radio, TV, lokale aviser og plakatopslag, samt med hjælp fra lokale radioværter der kunne hjælpe med at omtale showene i deres programmer.
Fra et kommercielt og publikumsmæssigt perspektiv var det en rigtig god idé at lade Elvis, Scotty og Bill deltage på denne turne, da de slet ikke havde optrådt i nogle af de byer de skulle spille i, tidligere. Kendskabet til dem i områderne var med andre ord sparsomt.
Søndag den 1. maj tourstart i New Orleans med hele tre shows denne dag, kl. 14, 17 og 20. Showets hovedstjerne og trækplaster var Hank Snow. Eller det skulle det have været, for efter at Elvis kom på scenen, efter Hanks første set, var intet rigtigt det samme igen. Da Hank Snow skulle optræde igen med en anden halvdel, forlod halvdelen af salen hans optræden. Hank Snow var rasende efter showet var overstået, ikke mindst ærgerlig over at Elvis var kommet på plakaten, eller i det mindste at rækkefølgen var blevet således at Hank Snow kom på igen efter Elvis. Problemet blev løst ved at Elvis kom på lige før pausen.
Dagen efter skulle gruppen spille i Baton Rouge, dog med Faron Young som hovednavn denne aften.
Da gruppen af musikere på denne turne var så stor var det nødvendigt en gang imellem at skifte ud og lade nogle bytte pladser, da de kunne være optagede af andre jobs. Denne aften blev der spillet kl. 19 og 21. Den næste dag var en tirsdag og denne dag blev brugt til at rejse til Mobile, hvilket var omkring 320 km væk.
Onsdag og torsdag skulle de spille i Mobile, Alabama. Hank Snow var tilbage som hovednavn. Efter at showet om torsdagen var færdigt, kørte Elvis direkte op imod Memphis for at kunne deltage i Dixie Locks skolebal fredag aften, imens Scotty og Bill – meget usædvanligt – fortsatte mod Birmingham for at spille et show på den igangværende turne. Lørdag have været en ekstrem hård dag, for afstanden fra Memphis til Daytona Beach i Florida er omkring 1300 km. Et lille interview blev optaget for at gøre reklame for de kommende shows i området. Elvis klagede en smule over begrænsningerne ved at være på et lille pladeselskab, hvilket ikke var hensigten med interviewet. Det primære formål var at lave positiv reklame og omtale til den kommende uges koncerter, hvilket meget godt viser at han ikke endnu var super professionel i sin tilgang til branchen. På spørgsmålet om hvilken genre af musik han spiller, er det ifølge ham selv en blanding af bob og hillbilly.
Søndag var der to shows i Tampa kl. 14:30 og 20:15, mandag fortsatte de i Fort Meyers, hvor showet blev promoveret lokalt som ”Faron Young and his Grand Old Opry Show”. Mandag aften spiller de i Ocala, Florida for omkring 2500 mennesker. Onsdag aften er Hank Snow tilbage som hovednavn ved de to shows denne aften i Orlando. Selvom det var Hank der igen var hovednavn, var det Elvis som fik en hæderlig omtale i anmeldelsen af showet og hans optræden med blandt andet ”Shake, Rattle and Roll”. På grund af gruppens begrænsede reportoiere på plade, var det ikke udsædvanligt for dem at spille sange som de ikke havde indspillet.
Torsdag og fredag d. 12. og 13. maj skulle gruppen spille i Jacksonville på det nye New Ball Park, der var åbnet i marts måned samme år. Fredag skulle de spille i New Bern, Caroline, hvilket var 840 km fra Jacksonville. To shows denne aften kl. 19 og 21.
Efter en uge med shows primært i området omkring Florida, gik den store turne ind i sin tredje og dermed sidste uge. Gruppen blev delt op i to, så Faron Young og nogle af de andre artister som Wilburn Brothers fortsatte separat og Hank Snow samt Elvis, Scotty og Bill samt andre, fortsatte for sig selv.
Søndag d. 15. maj startede de tredje uge i Norfolk, Virginia. Selvom Elvis, Scotty og Bill kun var en del af den samlede pakke, var modtagelsen fra publikum overvældende denne aften. Selvom det var planen at de kun skulle spille ”That’s All Right” og ”Baby Let’s Play House”, ville publikum have mere, så de måtte tilbage på scenen for at spille et par ekstra sange.
Næste aften skulle de spille et show kl. 20:30 i Richmond, men det var ikke kun almindelige publikummer der var til stede denne aften. To repræsentanter fra RCA var også til stede for at se primært Hank Snow og Jimmy Rodgers, hans søn, da begge var på pladeselskabet RCA Records. De havde aldrig tidligere hørt om Elvis, men var begge betagede af hans optræden, hans fremtræden og ikke mindst hvordan han sang sine sange. De endte begge med at købe Elvis’ plader næste dag, inden de skulle retur til New York.
Tirsdag skulle de spille i Asheville, North Carolina, to shows kl. 19 og 21, igen med Hank Snow øverst på plakaten. Denne aften spillede de ”That’s All Right”, ”Blue Moon Of Kentucky” , ”I Got A Woman” og ”Good Rockin’ Tonight”. Næsten aften var de Roanoke, Virginia. Elvis gjorde ikke noget væsen af sig før koncerten, men da de indtog scenen fik de meget hurtigt publikum med sig. Hvis der ikke blev solgt nogen plader overhovedet i byen før denne koncert, steg efterspørgslen eksplosivt dagen efter. Torsdag aften i Raleigh, North Carolina skulle blive den sidste koncert på den tre uger lange turne, hvor Elvis, Scotty og Bill var med, hvor de ville deltage, selvom den egentlig varede til lørdag. De skulle retur mod Shreveport, Loiusiana hvor de skulle spille på Hayride showet lørdag aften. Fredagen blev brugt på at rejse den lange tur på 1600 km vestpå.
Søndag var de retur i Texas i Houston, for at spille i Magnolia Gardens og om mandagen i Tyler, Texas. Denne aften blev de suppleret af D.J. Fontana på trommer og Floyd Cramer på piano. Tirsdag havde de en efterhånden sjælden dag hjemme i Memphis, Elvis benyttede muligheden for at se Dixie Lock og se en koncert lokalt samme aften. Dagen efter og torsdag havde de spillejobs i Meridan, Missippi på henholdsvis American Legion Hall og Junior College Stadium.
Meridan, Missippi var byen for koncerter onsdag og torsdag, hvor de første dag skulle spille på American Legion Hall og dagen efter på Junior College Stadium. I disse to dage var der en hyldest til countrystjernen Jimmy Rodgers, hvis fødeby netop var Meridan. Rodgers var død i 1933 og var en pioner inden for genren. Over de to dage var en stor parade, hvor mange af tidens stjerner deltog og det var en perfekt lejlighed for Elvis, for at blive eksponeret over for et stort publikum. Det var en meget stor begivenhed med omkring 75.000 besøgende over de to dages arrangement og samtidig have mulighed for at spille koncert begge aftener.
Fredag spillede de i Texarkana, hvor humøret var højt og Elvis begyndte at smide slips, bælte og til sidst sin skjorte ud mod publikum.
Søndagen skulle byde på to jobs med få timers mellemrum, idet at de spillede et job i Fort Worth, Texas kl. 16 og derefter et job på The Sportatorium kl. 20. Om aftenen var der desuden en lang række andre optrædende til stede ved showet.
Den sidste dag i maj skulle de spille to jobs meget tæt op af hinanden i henholdsvis Midland, Texas og Odessa, Texas kl. 19:30 og derefter kl. 20:30.
Koncerter i maj 1955
1.maj | New Orleans, Lousiana | Municipal Auditorium |
2.maj | Baton Rouge, Louisiana | High School Auditorium |
4. maj | Mobile, Alabama | Ladd Stadium |
5. maj | Mobile, Alabama | Ladd Stadium |
7. maj | Daytona Beach, Florida | Peabody Auditorium |
8. maj | Tampa, Florida | Ft. Homer Hesterly Armory |
9. maj | Fort Meyers, Florida | City Auditorium |
10. maj | Ocala, Florida | Southestern Pavilion |
11. maj | Orlando, Florida | City Auditorium |
12. maj | Jacksonville, Florida | New Ball Park |
13. maj | Jacksonville, Florida | New Ball Park |
14. maj | New Bern, North Carolina | Shrine Auditorium |
15. maj | Norfolk, Virginia | Norfolk Auditorium |
16. maj | Richmond, Virginia | The Mosque Theater |
17. maj | Asheville, North Carolina | City Auditorium |
18. maj | Roanoke, Virginia | American Legion Auditorium |
19. maj | Raleigh, North Carolina | Memorial Auditorium |
21. maj | Shreveport, Louisiana | Louisiana Hayride |
22. maj | Houston, Texas | Magnolia Gardens |
23. maj | Tyler, Texas | The Mayfair Building |
25. maj | Meridan, Missippi | American Legion Hall |
26. maj | Meridan, Missippi | Junior College Stadium |
27. maj | Texarkana, Arkansas | The Municipal Auditorium |
28. maj | Shreveport, Louisiana | Louisiana Hayride |
29. maj | Fort Worth, Texas | North Side Coliseum |
29. maj | Dallas, Texas | The Sportatorium (aften) |
30. maj | Abilene, Texas | Fair Park Auditorium |
31. maj | Midland, Texas | High School Auditorium |
31. maj | Odessa, Texas | High School Field House |