Oktober 1955
1. oktober skulle markere dagen, hvor den nye aftale om aflønning trådte i kraft, hvilket betød at de tre bandmedlemmer, Scotty Morre, Bill Black og D.J. Fontana fik 200 dollars om ugen når de var ude at spille og i perioder uden jobs fik de 100 dollars. Det var uanset hvor mange jobs der var på en uge.
Lørdag d. 1. blev brugt på Louisiana Hayride, hvor Elvis var flyttet lidt ned på plakaten i forhold til ugen tidligere. Han måtte vige pladsen til Buzz Busby and the Bayou Boys som blev fremhævet som lørdagens hovednavn.
Den følgende uge bød på spillejobs udelukkende i Texas, da lørdagens Louisiana Hayride show var flyttet til Houston, hvorfra det ville blive sendt. Mandag d. 3 i College Station var Elvis klædt i mørke bukser, pink jakke, sort skjorte, lyserøde sokker og røde sko. Igen lykkedes det ham at knække to strenge, da han tog første akkord. Denne aften valgte han at tage Bill Haley sangen ”Shake, Rattle and Roll” ind på setlisten, ligesom han tidligere havde taget deres ”Rock Around The Clock” ind i setlisten ved en tidligere koncert. Aftenen sluttede med et ekstra nummer af Chuck Berry, ”Maybellene”.
I presseomtalen ved tirsdagens show i Paris, blev Elvis omtalt som ”King of western bob”. Der blev solgt omkring 1300 billetter og de resterende gæster, som ikke kunne komme ind, måtte gå skuffede derfra.
Dagen efter i Greenville var Elvis atter hovednavnet.
Torsdag den 7. var der to jobs på samme dag, et almindeligt aftenshow på San Marcos og et sent på aftenen på Skyline Club. Fredag var en afslapningsdag i Houston, hvor Elvis var kørt ned for at se et show med Bob Wills om aftenen. Han skulle dog ikke videre Shreveport næste dag, da Louisiana Hayride denne aften blev spillet i Houston og sendt derfra. Søndagens show i Cherry Springs, Texas blev det til endnu et show med Louisiana Hayride slænget, det sidste før mandagen skulle byde på en ny gruppe musikere.
Memorial Hall i Brownwood Texas dannede rammen om det første show, hvor Jimmy Newman, Johnny Cash, Floyd Cramer, Jimmy Day, Wanda Jackson, Bobby Lord og Porter Wagoner spillede med. Showet var arrangeret af det lokale frivillige brandkorps. Tirsdag aften i Abilene, Texas på Fair Park Auditorium var udgangspunktet for to shows, kl. 19 og 21:15, igen med gruppen som startede sammen dagen før.
Et skift var ved at ske ved denne turne, hvor det tidligere havde været andre større navne som var trækplastret var mønstret nu vendt om, så det var Elvis som var hovednavnet og de øvrige som benyttede sig af at have et stort navn at læne sig op ad.
Midlan, Texas var onsdagens destination, i annoncen stod Scotty og Bill nævnt som the ”blue moon” boys, en betegnelse som ville følge dem længe.
Torsdag aften fortsatte gruppen til Amarillo, for derefter at fortsætte til Odessa om fredagen. Lørdagen skulle den gang ikke bruges på Louisiana Hayride, men i stedet i Lubbock, sammen med gruppen som havde fulgt ham i ugens løb.
Selvom det havde bølget lidt frem og tilbage om Elvis havde været trækplaster på plakaten over de seneste måneder, måtte han dog igen se sig reduceret til at rykke længere ned på rangpladserne. Bill Haley and his comets var hovednavnet ved to koncerter i Oklahoma City, Oklahoma søndag den 16. oktober. De to snakkede sammen før Bill Haley skulle gå på og Elvis talte om, hvor stor fan han var af dem. Det endte med at Elvis måtte trøstes af Bill Haley efter showet, da han var frustreret over, at han ikke var i stand til at fylde en hel koncertsal som Bill Haley and the Comets var.
Dagen efter var det videre til El Dorado, Arkansas, hvor Elvis, Scotty og Bill denne gang omtrådte uden trommeslager. Tirsdag var der ikke noget show, men onsdag d. 19 var de i Cleveland, Ohio til to shows om aftenen. Elvis var på som en ”ekstra attraktion” denne aften, hvor de øvrige optrædende talte navne som blandt andet Roy Acuff og Kitty Wells. De fortsatte med hele tre jobs dagen efter i samme by kl. 13, på Brooklyn Highschool og om aftenen på St. Michaels Hall og Circle Theater kl. 19:30 og 22:00.
Fredag d. 21., lørdag d. 22. oktober og søndag d. 23 var en trippel booking i St. Louis, Missouri, med i alt syv shows over de tre aftener, begge de første dage kl. 19 og 21:30 og søndagen kl 14, 17 og 20. Denne booking var en del af den pakke som de rejste rundt med denne uge, som var en del af en Grand Ole Opry pakke. Gruppen bestod af i alt 20 optrædende, hvilket betød at også Elvis kunne få ekstra backing ved disse optrædener, så der blev tilføjet vaskebræt, bratsch og en ekstra guitarist, ud over Scotty Moore og Bill Black.
Ved showet om søndagen mødte Elvis for sent op til showet kl. 14, da han havde glemt sin pung på hotellet og var taget tilbage for at hente den. Roy Acuff, som var en slags chef ved showet, sagde til Elvis at han ikke kunne få lov til at gå på scenen. Elvis’ betaling blev fratrukket fra den totale betaling, hvilket betød et 125 dollar afslag. Med søndagens tre koncerter var det tilbage til det normale, hvor det kun var Elvis og de øvrige i bandet som optrådte.
I kulissen foregik stadig et magtspil mellem Bob Neal og Tom Parker. Tom Parker forsøgte at overbevise Elvis, og ikke mindst hans forældre, i kraft af at han mindreårig i lovens forstand, at der skulle ske noget større med Elvis’ karriere. Tom Parker havde i lang tid forsøgt at snakke med Elvis og hans forældre, for at de skulle forstå, at der måtte ske noget større – og det skulle ske hurtigt. Elvis var, i Parkers øjne, nødt til at komme på et større pladeselskab og endnu bedre, komme på TV. Han forsøgte at overbevise dem alle tre om at han var manden som var i stand til at levere dette.
Elvis havde i oktober måned været ude at spille næsten konstant, uden at det rigtig rykkede nogen vegne. Selvom betalingen pr. job var blevet lidt større, kom der også større udgifter. Ikke mindst i kraft af aftalen om en fast aflønning af bandmedlemmerne. Desuden var D.J. Fontana også på lønningslisten nu, som fast medlem af bandet.
Elvis selv var ved at køre træt, det var hårdt at være af sted hele tiden – og han så ikke altid lige positivt på sin egen fremtid.
Det lykkedes efterhånden Tom Parker at overtale Elvis og hans forældre til at give ham fuldmagt til at forhandle en aftale om en pladekontrakt på vegne af Elvis. Det mest interessante i den sammenhæng er, at han fik eneretten til forhandlingerne om en sådan kontrakt, og at ingen andre – ifølge kontraktens ordlyd – var autoriserede til at forhandle. Denne aftale lukkede i praksis Bob Neal ud på et sidespor, idet han ikke havde nogen forhandlingsmuligheder, men blot var reduceret til at kunne booke jobs, i de aftalte områder han havde råderet over.
Bob Neal blev ikke briefet om den indgåede aftale, men først ud af det efterfølgende, da han forsøgte at sætte endnu et møde op parterne imellem. Tom Parker var dog allerede taget til New York for at få gang i forhandlingerne om en pladekontrakt. Lige nu var der kun et stort selskab som var interesseret; RCA. Der havde været andre tilbud i månederne forinden og da prisen havde været lavere. Men da priserne i mellemtiden var steget, havde de trukket sig. Med fuldmagten på plads til at forhandle kontrakten, valgte Sam den 24. oktober at sende et telegram til Sam Phillips om, at han havde retten til at forhandle og spurgte Sam, hvad prisen for Elvis’ kontrakt ville være. Sam Phillips var rasende og følte sig ført bag lyset, idet han først blev opmærksom på at Parker havde sit mandat, da han modtog telegrammet. Fra første møde havde Sam Phillips ikke været overmåde begejstret for Tom Parker, selvom han ikke havde udtrykt det eksplicit. Tom Parker blev ringet op af Sam Phillips, mens Parker spillede uskyldig over at han havde fået fuldmagten til at forhandle. Sam Phillips meddelte at han skulle tænke over det og vende tilbage. Tom Parker benyttede herefter Sams tænkepause til at mødes med RCA, for at finde ud af hvilken model de skulle arbejde efter kontraktmæssigt og hvilken pris de var villige til at betale.
Sam Phillips var ikke specielt interesseret i at sælge kontrakten, men han havde brug for pengene. Det var dyrt at få pladerne trykt og samtidig var han ved at starte en ny radiostation, samtidig med at pleje sine to nye talenter Carl Perkins og Johnny Cash, pressede hans finanser.
Sam Phillips ringede tilbage til Parker senere samme dag og sagde at prisen var 35.000 dollars og 5000 dollars oveni, som var det beløb SUN skyldte Elvis i forbindelse med pladesalg. Næste dag ringede Parker til RCA’s advokat og fortalte hvad Sam forlangte. Efterfølgende udarbejdede RCA et memo, som opstille to alternative forslag, som Parker tog med sig tilbage til kontoret, da han kørte fra New York til Madison, Tennesse.
I første tilbud ville RCA tilbyde 12,500 dollars for at få Elvis over på deres selskab, samtidig med en overdragelse af SUN masterne og en tre års kontrakt med Elvis, hvor han får 5% af beløbet ved pladesalget (på udsalgspriserne). Prisen for indspilninger ville blive modregnet i de 5% bonus.
Andet bud på de økonomiske vilkår ville være 25.000 dollars for kontrakten, alle SUN masterne og en kontrakt over tre år med Elvis og 5% af beløbet ved pladesalget (på udsalgspriserne). Prisen for indspilningerne ville blive modregnet de 5% bonus.
På den anden side stod Sam Philips og ville have 35.000 dollars for Elvis’ kontrakt og alle mastere som var indspillet på SUN, under forudsætning af, at han fik en rimelig tid til at servicere sine forhandlere og distributører inden for de aftaler han havde indgået. Derudover skulle Elvis have 2200 dollars, som SUN skyldte Elvis for pladesalg.
Andet forslag fra Sam Phillips ville være et beløb på 25.000 dollars for at sælge kontrakten med Elvis, men at SUN beholdt masterne.
RCA fortalte Tom Parker at deres bud var det han skulle gå efter, for at få en kontrakt forhandlet på plads.
Tom Parker havde lovet at Elvis også skulle komme på nationalt fjernsyn, som en del af aftalen om at få retten til at forhandle Elvis’ kontrakt. Det var ikke med i tilbudet fra RCA.
Lørdag d. 29. oktober mødtes Parker, Tom Diskin, Sam Phillips og Bob Neal i Memphis. Bob Neal håbede, ud fra hans perspektiv, at Tom Parker ikke ville lykkedes med sin mission. Det blev en ophedet diskussion og Tom Parker var klar over at han var nødt til at indgå et kompromis, for at komme videre. Tom Parker endte med at betale Sam Phillips 5000 dollars, for at kunne indgå kontrakten med RCA. Et beløb Parker ville tabe, hvis ikke det lykkedes at få RCA til at acceptere de betingelser, som Sam Phillips stillede op. Hvadenten det blev aftalen om 35.000 dollars eller 25.000 dollars. Samtidig blev betingelsen at kontrakten skulle være forhandlet på plads senest d. 15. november samme år.
Newport, Arkansas betød en tilbagevenden til det normale, dog denne gang med en support band denne aften, the ”Moonlighters”. Kl. 21 begyndte denne aften på klubben Silver Moon. Prisen var 1,5 dollar for entre, hvilket var en smule mere end normalt.
Dagen efter benyttede de muligheden for at komme på lokalradio i Prichard, Alabama. Interviewet blev hørt af redaktøren på den lokale skole avis, som havde mulighed for at arrangere en forsamling af eleverne hver dag fra kl. 10 og 45 minutter frem. Han fik hurtigt arrangeret at Elvis kunne komme at spille dagen efter, for et lille beløb. Samme aften skulle de spille i Houston på The Armory.
Onsdag d. 26 skulle de spille på i Prichard, Alabama, showet som var kommet i stand dagen før. De ankom kun 15 minutter før showet skulle starte. Salen var fyldt med studerende, som havde betalt et lille symbolsk beløb for at komme ind og se koncerten. Elvis spillede ”That’s All Right”, ”Blue Moon Of Kentucky” og ”Milkcow Blues Boogie”. Skolen var meget konservativ, de studerende gik for de flestes vedkommende i kirke, og var ikke forberedte på hvad de skulle opleve. Elvis blev stoppet efter tre numre og blev bedt om at forlade stedet.
Senere på dagen skulle de spille på Greater Gulf States Fair i samme by kl. 15:30 og 19:30. Jackson, Alabama var næste dags stop på The National Guard Armory. Elvis var hovednavn og derudover optrådte Shorty Sullivan og The Green Valley Boys.
Lørdag aften var Elvis tilbage på Louisiana Hayride, hvorefter de havde stort set hele den næste uge fri.
Den 31. oktober startede WHER, Sam Phillips’ nye radiostation, som med slogaet ”1000 beatiful watts”, i luften. Ikke kun lokalt, men over hele USA. Det var USA’s første radiostation kun med kvindeligt personale. Det var blandt andet til dette projekt, at han havde brug for penge. Udover sine to nye talenter, Johnny Cash og Carl Perkins.
Koncerter i oktober 1955
1. oktober | Shreveport, Louisiana | Municipal Auditorium |
3. oktober | College Station, Texas | G. Rollie White Coliseum |
4. oktober | Paris, Texas | Boys Club Gymnasium |
5. oktober | Greenville, Texas | City Auditorium |
6. oktober | Austin, Texas | San Marcos College / Skyline Club (aften) |
8. oktober | Houston, Texas | City Auditorium (Louisiana Hayride) |
9. oktober | Cherry Springs, Texas | Cherry Springs Tavern |
10. oktober | Brownwood, Texas | Memorial Hall |
11. oktober | Abilene, Texas | Fair Park Auditorium |
12. oktober | Midland, Texas | High School Auditorium |
13. oktober | Amarillo, Texas | City Auditorium |
14. oktober | Odessa, Texas | High School Field House |
15. oktober | Lubbock, Texas | Fair Park Auditorium |
16. oktober | Oklahoma City, Oklahoma | Municipal Auditorium |
17. oktober | El Dorado, Arkansas | Memorial Stadium |
19. oktober | Cleveland, Ohio | Circle Theater |
20. oktober | Cleveland, Ohio | Brooklyn High School |
20. oktober | Cleveland, Ohio | St. Michael’s Hall |
20. oktober | Cleveland, Ohio | Circle Theater |
21. oktober | St. Louis, Missouri | Missouri Theatre |
22. oktober | St. Louis, Missouri | Missouri Theatre |
23. oktober | St. Louis, Missouri | Missouri Theatre |
24. oktober | New Port, Arkansas | Silver Moon |
25. oktober | Houston, Missippi | The Armory |
26. oktober | Prichard, Alabama | Vigor High School / Greater Gulf States Fair |
27. oktober | Jackson, Alabama | National Guard Armory |
28. oktober | Mobile, Alabama | Prichard Armory / Curtis Gordon’s Radio Ranch |
29. oktober | Shreveport, Louisiana | Municipal Auditorium |