Selvom de alle har travlt, finder de tid til at komme forbi SUN for at indspille næste single.

Første show i måneden var i Randolph, Missippi. Dagen før havde Elvis opholdt sig hjemme, så der skulle for en gangs skyld ikke køres særlig lagt til dette job. Den kommende dag, den 2. marts, havde de en dobbeltbooking med to shows lige efter hinanden kl. 20 og kl. 22 på to forskellige lokationer i Newport, Arkansas. Betty Amos, en Hayride stjerne, var også med til disse to shows.  Herfra var det videre mod Texarkana, Arkansas hvor de næste dag skulle spille på Arkansas Municipal Auditorium. Her fik Elvis sit første møde med en fyr der imiterede ham ved at synge ”That’s All Right”, hvilket han synes var sjovt. De endte med at synge flere sange sammen denne aften, blandt andet ”Fool, Fool, Fool”. High School Gym i De Kalb, Texas var fredagens spillejob, inden turen gik ned mod Shreveport Louisiana for at spille på Hayride showet lørdag aften. Mandag den 6. marts var de tilbage i Memphis, denne gang skulle det dog bruges til at arbejde, ikke til at hvile.

Sam Phillips var i marts måned en smule utålmodig for at kunne udsende en ny single, han havde allerede valgt ”Baby Let’s Play House”, men manglede en B-side. Han havde hevet fat i Stan Kesler, som til tider kom i studiet som Elvis, i håbet om at indspille. Sam ville have ham til at skrive en ny sang og han blev ikke skuffet da Stan leverede ”I’m Left, You Right, She’s Gone”. Sangen var blevet skrevet mens Elvis, Scotty og Bill var ude på en række spillejobs. Sangen var baseret på melodi fra en reklame for Cambell’s supper og han fik indspillet en demo af sangen, som han tog med på SUN – Sam kunne gode lide hvad han hørte.

Det var vigtigt for Sam Phillips at der kom en ny single ud, den tidligere single – ”I’m Left, You,re Right, She’s Gone” havde ikke særlig meget spilletid i radioen mere, selvom deres allerførste single stadig var en stor succes i de områder hvor Elvis, Scotty og Bill var kendte. Men det var ikke nok, for der blev ikke erobret nogle nye områder.

Sam ville gerne have noget nyt, i forhold til hvad der ellers var på markedet, for det var i hans udgangspunkt det eneste som kunne rykke noget. ”Baby Let’s Play House”, havde været et stort skridt i den rigtige retning, men der skulle alligevel ske noget andet.

Gruppen forsøgte først at indspille en version af sangen, men det fungerede ikke efter hensigten, det blev for meget en blues sang. Sam Phillips fik Jimmy Lott, en ung trommeslager, med i studiet for kunne give det hele lidt mere rytme og den sidst indspillede version af sangen sammen med ”Baby Let’s Play House”, blev den endelige single.  Da de havde indspillet det sidste materiale, henvendte Sam sig til Jimmy Lott der var ved at pakke sine trommer sammen, med henblik på at få ham til at spille sammen med de tre andre. Men han svarede, at det ikke var muligt for ham at komme med i gruppen da han stadig havde et år tilbage af sin skolegang.

For Sam Phillips var det lykkedes at få noget nyt, originalt materiale indspillet. Det hele blev kun bedre af, at det var en helt ny sang, hvor han også havde copyrighten, hvilket var lig med flere penge til ham selv og ikke mindst selskabet.
Elvis var stadig Sams største succes og den kunstner han satsede på, men lod ikke sine ambitioner om videre udvikling af SUN Records stå stille, så Stan Kesler var blevet udvalgt til at spille i en lille rytmegruppe, som skulle bruges til indspilninger af en række demoplader en række artister, der skulle afprøves, heriblandt et nyt håb ved navn Carl Perkins. Pladerne blev udsendt på et lille selskab oprettet til formålet, som blev kaldt Flip. De blev dog ikke nogen store succeser og Sams energi var stadig fokuseret på Elvis..

For Sams vedkommende var pengene stadig begrænsede og han havde mange overvejelser om fremtiden for SUN og den videre drift. Selvom Elvis var hans hovedaktiv på selskabet, måtte han udvikle forretningen  og havde ambitioner om at gøre det ved at kigge nærmere på Carl Perkins, som han godt kunne se et talent i, på trods af den indtil videre begrænsede succes. ”Han kan revolutionere country genren”, udtalte han efter at have hørt Carl Perkins udtryk og særlige fraseringer. Der var dog også andre fisk i havet, blandt andet havde en dørsælger gjort sin entré, Johnny Cash. Han arbejde lidt med ham, dog uden at der skulle udsendes noget materiale med ham før den kommende sommer.

Tom Parker var interesseret i Elvis’ kontrakt, da han kunne se hvilken indflydelse han havde på publikum i løbet af sommerens turne. Sam Phillips var dog på ingen måde interesseret i at sælge, hans eneste overvejelse var at få Elvis og drengene i studiet for at indspille en ny single. Igen var det Stan Kesler som leverede materiale, denne gang sammen med en fast SUN artist, Charlie Feathers. Sangen ”I Forgot to remember To Forget”, havde samme leg med ordene som den tidligere ”I’m Left, You’re Right, She’s Gone”, som Stan havde skrevet til de forrige indspilninger. Elvis havde sine forbehold imod sangen, men lod sig overbevise om at den skulle indspilles. Denne dag var der en ny trommeslager til stede, Johnny Bernero, som sammen med gruppen fik sat det rette tempo, efterhånden som de fik spillet sig igennem sangen af nogle omgange. ”Mystery Train” blev også indspillet denne aften, en sang som blev indspillet på SUN nogle år forinden af Junior Parker, som også havde et lokalt hit med denne.  På hvad der skulle blive den endelige indspilning af ”Mystery Train”, griner Elvis i slutningen af sangen, hvilket indikerer at Elvis ikke selv mente at de havde den endelige udgave af sangen. Det endte med at blive den version der blev udsendt på single og den kan sammenlignes med gruppens første single i sin lette tilgang til sangen.

Den tredje indspilning denne dag var ”Trying’ To Get To You”, som var et cover af en version lavet af gruppen The Eagles. De havde tidligere forsøgt at indspille sangen, men uden et resultat som de mente kunne udsendes. Elvis spillede piano og Johnny Bernero var på trommer – og denne gang lykkedes det. Men Sam havde allerede materiale til en kommende single, så han gemte denne sang til næste gang.
Sam havde copyrighten på denne sang, så det var et let valg økonomisk, Parker var ikke mere på SUN efter et skænderi med Sam, så det var det sidste materiale der havde noget med Parker at gøre.

Tirsdag var det videre mod Paris, Texas hvor de skulle spille på Paris City Auditorium, igen var Betty Amos på plakaten sammen med dem samt en sanger ved navn Jimmy Work, som havde et hit med sangen ”Makin’ Believe”.

Tirsdag den 8. marts var Elvis, Scotty og Bill igen som hovednavn på Catholic Club i Helena, Arkansas, igen med de to gæste artister som dagen tidligere, som optrædende. Onsdag aften på The Armory i Poplar Bluff, Missouri kom også Elvis’ manager Bob Neal på plakaten, i kraft af hans optræden som radiovært og DJ. Samme gruppe var også på scenen torsdag aften i Clarksdale, Missippi på City Auditorium. Fredag aften var det dog kun Elvis, Scotty og Bill der optrådte i Alexandria, Louisiana på Jimmi Thompson’s Arena, før de lørdag kunne fortsætte mod Shreveport i samme stat for at deltage på lørdagens Hayride show.

Efter næsten 14 dages arbejde uden pauser, fik de sig et par fridage før næste spille job, som var 17. marts i Austin, Texas i Dessau Hall. Showet var slet ikke udsolgt, der var kun solgt omkring 100 billetter og stedet havde kapacitet til 700. Der havde både været omtale i den lokale presse og annoncer, men det var ikke nok til at gøre den store reklame for showet.

Lørdag eftermiddag i Houston, Texas skulle Elvis optræde på den lokale TV station, sammen med en række andre gæster. Senere samme dag, om aftenen, optrådte de i Eagle’s Hall, hvor også 4 andre optrædende var til stede denne aften. I presseomtalen blev Elvis beskrevet som single, som brugte sin fritid på sin bil og at samle på pink og sort tøj.
Netop det pink og sorte tøj blev der også lagt mærke til på Parkin High School i Parkin, Arkansas om mandagen, den 21. marts. Det var ikke en normal påklædning for en ung mand.

Tirsdag blev brugt på at komme til New York, hvor Bob Neal havde booket dem til en audition onsdag eftermiddag hos Arthur Godfrey’s Talent Scouts Audition. Tom Parker, som stod for bookninger, kunne ikke se formålet med at bringe dem til New York og frarådede det, men det forhindrede ikke Bob Neal i at få gruppen til storbyen. Bob Neal mødtes med dem i lufthavnen, hvor de allerede var ankommet da han mødte op. Elvis’ forældre var taget med ham i lufthavnen, hvor også bagagen skulle checkes ind. Deres instrumenter var også med dem, Bill Black havde sin bas med og stille sig uforstående over for, at den skulle checkes ind som separat bagage og ikke kunne komme med ind i kabinen, eller med flyet i det hele taget. Elvis mandede sig op og forklarede situationen over for personalet, at det var en nødvendighed at få instrumenterne med dem, da de skulle til en audition. Det lykkedes at få overtalt personale, så Bill Blacks bas kunne stå på sædet ved siden af ham, fysisk spændt fast.

I New York checkede de ind på et billigt hotel, lige med plads nok til at de kunne være der alle tre. Deres audition var næste dag kl. 14:30, de var blevet bedt om at komme i god tid, så da de ankom var der nogle af de øvrige kandidater, som også ventede på at komme ind. Efter at have ventet næsten en time blev det deres tur, de stille deres instrumenter op – lavede en hurtig lydprøve – hvorefter de blev bedt om at gå i gang, med en venlig henvisning til, at der var mange andre som ventede på at komme til.
De valgte at spille ”That’s All Right” og da de blev bedt om at spille et nummer mere, faldt valget på ”Blue Moon Of Kentucky”.  Da de blev bedt om at spille et tredje nummer, valgte de at spille ”Baby Let’s Play House”, hvorefter at det var slut. De skulle nu blot afvente, at de ringede tilbage til dem, hvilket dog aldrig skete.

Torsdag den 24. marts, var det tilbage til det kendte, med et spillejob i Marianna, Arkansas på T.A. Futrell High School Gym. Som så ofte før, var det et problem at fylde et show ud, selvom de denne aften også havde Bud Deckerman og Onie Wheeler med, så Elvis valgte også at inkludere ”I Got A Woman” ved aftenens koncert. De fortsatte mod Dermott om fredagen, stadig i Arkansas, hvor de skulle spille på den lokale high school. Som så ofte før, blev showet arrangeret til fordel for skolens ældste klasse.
Dagen efter fortsatte de til Shreveport, Louisiana for om aftenen at optræde på Hayride showet.

Big Creep, Missippi på den lokale high school var destinationen for mandagens optræden, hvor de tre skulle optræde med Bob Neal som konferencier. Næste aften i Toccola, Missippi var det samme opstilling, også på den lokale high school. Onsdag aften fik de igen Onie Wheeler, Betty Amos og sangeren T.Tommy, da de spillede i El Dorado, Arkansas på områdets high school. Det var dog kun Onie Wheeler der også var på plakaten torsdag aften på Reo-Palm Isle Club i Odessa, Texas.