December 1955

Overtagelsen går hurtigt og i løbet af december er alle SUN singler udsendt under RCA og markedsføringen er i fuld gang, både internt hos RCA og ud mod kunderne. RCA lavede også en pakke med plader, bestående af top materiale fra deres katalog, til brug i jukebokse. Elvis blev inkluderet i denne pakke.

RCA handlede hurtigt på deres køb af Elvis og ikke mindst på overtagelsen af kataloget fra SUN. Derfor påbegyndte de straks at genoptrykke SUN singlerne i eget navn. Den første single der kom ud under RCA var ”I Forgot To Remember To Forget / Mystery Train”.
Den 1. december mødtes Elvis med RCA’s topfolk i New York, som bød ham velkommen i selskabet. Der blev desuden denne dag taget en lang række billeder til brug i reklamemateriale.

Elvis fløj til New York sammen med Tom Parker for at mødes med flere at top folkene hos RCA, inklusive selve direktøren for RCA, Larry Kanaga. Ved samme lejlighed blev der taget en række fotos, som kunne anvendes til reklameformål.

Den første del af december måned var travl, så allerede dagen efter mødet i New York var den første koncert booket i  Atlanta, Georgia, hvorpå de fortsatte mod Montgomery, Alabama om lørdagen. Ved denne koncert var Roy Acuff og Kitty Wells også på programmet, begge var store navne.
Fra søndag den 4. december og frem til og med onsdag d. 7., var Elvis booket til ikke mindre end 10 koncerter på The Lyric Theater i Indianapolis, Indiana – den første dag med hele fire shows. Han blev her omtalt på plakaten som den nye RCA stjerne.

Torsdag den 8. var de booket til et specielt show for de ansatte hos Phillip Morris i Lousville, Kentucky i Rialto Theatre. Swifton, Arkansas var næste destination og Elvis var booket på både Swifton High School og B&I Club. På sidstnævnte introducerede Elvis en ny sang, Heartbreak Hotel – omtalt som han næste hit indspilning. Lørdagen bød på den faste tjans på Louisiana Hayride.
Tirsdag d. 13. December skulle Elvis optræde på National Guard Armory i Amory, Missippi. Carl Perkins var også på denne aften – og til Elvis’ store fortrydelse kom Perkins først på og valgte at synge “Only You”, et hit af The Platters. Sangen var også Elvis’ setliste, så han måtte lade den udgå denne aften, til hans ærgerlse. Helena, Arkansas var næste stop og denne aften valgte Carl Perkins, som også skulle spille, ikke at spille ”Only You”, for ikke at såre Elvis yderligere. Carl Perkins spillede kun disse to shows med Elvis og d. 16. december i Sweetwater, Texas var Elvis igen alene på scenen sammen med sit band. Ved lørdagens Louisiana Hayride show var Elvis endelig blevet så kendt, at han var aftenens hovednavn og han spillede seks sange denne aften, hvilket ikke var normalt da der var mange optrædende ved disse shows.
”Baby Let’s Play House”, ”Sixteen Tons”, ”Only You”, ”I Got A Woman”, ”Tutti Frutti” og ”That’s All Right”, valgte han at spille denne aften.
Mandag aften skulle de vende tilbage til Memphis, for at spille i Ellis Auditorium – det sted, hvor han også selv var kommet til mange gospelarrangementer år tidligere. Om søndagen var han blevet interviewet til lokalavisen om det kommende show og artiklen blev brugt til at skaffe opmærksomhed omkring mandagens koncert.

RCA havde nu fået så meget styr over processen med overtagelsen, at de nu begyndte at genoptrykke de første fire sun singler i eget navn. Det var nødvendigt at få produkterne hurtigt ud på markedet, da Sam Phillips’ kun måtte sælge singlerne indtil nytår. RCA havde også benyttede igen muligheden for at promovere deres nye køb internt i et nyhedsbrev.

På musiksiden var Steve Sholes, som var ansvarlig for nye artister, ved at varme op til at kunne gå i gang med at lave de første indspilninger med Elvis i RCA regi. Lige før jul afsendte han en pakke til Elvis med 10 demoer som idéoplæg til sange, som Elvis kunne indspille, så de havde materiale klar til indspilningerne som var planlagt til januar. Elvis valgte at holde fri i perioden efter jul og året sluttede med et nytårs show på Louisiana Hayride på årets sidste dag.

Koncerter i december 1955

2. december Atlanta, Georgia     Atlanta’s Sport’s Arena
3. december Montgomery, Alabama  State Coliseum
4. december Indianapolis, IndianaThe Lyric Theater
5. december Indianapolis, IndianaThe Lyric Theater
6. december Indianapolis, IndianaThe Lyric Theater
7. december Indianapolis, IndianaThe Lyric Theater
8. december Louisville, Kentucky Rialto Theater
9. december Swifton, Arkansas    Swifton High School / B&I Club
10. decemberShreveport, Louisiana Municipal Auditorium
13. decemberAmory, Missippi       National Guard Armory
14. decemberHelena, Arkansas      Catholic Club
16. decemberSweetwater, Texas     Municipal Auditorium
17. decemberShreveport, Louisiana Municipal Auditorium
31. decemberShreveport, Louisiana Municipal Auditorium