August måned bød på en ny single, ”I Forgot To Remember To Forget”/”Mystery Train” blev udsendt som SUN single nummer 223.

Et problem opstod i starten af august, efter den succesfulde turne i Florida. Bob Neal troede at Tom Parker havde påtaget sig ansvaret for at booke koncerter og omvendt troede Parker at det var Bob Neals opgave. Faktum var, at der ikke rigtig var booket nogle jobs i august måned.

Der var booket en enkelt dato i august og to yderligere jobs i september, som Parker ikke blev informeret om før han selv spurgte ind til det. Parker gav Bob Neal skylden, selvom Bob blot havde gjort som de havde aftalt ved mødet lidt over en måned tidligere, hvor alle bookninger skulle håndteres af Parker. Endvidere var Bob Neal, på trods af at han havde haft mulighed for at snakke med Elvis mens han havde ferie, ikke rigtigt kommet videre med at få Elvis overbevist om at skulle væk fra SUN, hvilket ydermere irriterede Parker.
De havde dog jobs til omkring den 7. august, men derfra skulle der gøres noget drastisk, for at fylde kalenderen op hurtigt.

Den første uge i august bestod af koncerter i sydstaterne, hvoraf den første dag i august var et besøg i hans fødeby, Tupelo, Missippi på Missippi-Alabama Fairgrounds kl. 20. Som så ofte før, var der en række navne på plakaten denne aften, hvor selve showet var programsat til at vare to timer. De øvrige optrædende var Wanda Jackson, Bud Deckleman, Charlie Feather, The Miller Sisters, Red Sovine, Gene Simmons, The Dixie Playboys, Bill Perkins og Peach Seed Jones. Som hovednavn denne aften var Webb Pierce. Bob Neal stod alene for billetsalget, hvor der kunne købes billetter fra kl. 19, hvis ikke man havde købt billet på forhånd, – efter et enormt regnvejr omkring kl. 18 var alle publikummer gennemblødte – men der var alligevel pres på at komme ind og se showet. Bob Neal bad om hjælp til at håndtere billetter, så de måtte åbne begge stederne, hvorfra der kunne sælges billetter.

Elvis sang ”I Got A Woman”, ’I’m Left, You’re Right, She’s Gone”, “You’re A Heartbreaker”, “Baby Let’s Play House”, “Shake, Rattle and Roll” og “Good Rockin’ Tonight”. Selvom han havde en ny single ude med “I Forgot To Remember To Forget/Mystery Train” – og blev spurgt om han ville spille dem – så måtte han indrømme, at han ikke kunne teksterne udenad endnu.

Dagen efter var det videre til Sheffield, Alabama til to shows kl. 19 og 21:30 – igen med mange af de samme optrædende som dagen forinden. Elvis gik på scenen klædt i sorte bukser og pink jakke, men da han startede den første sang, knækkede en af hans guitars strenge, ved allerførste akkord. Han spillede dog videre som om intet var hændt og fik skiftet strengen i pausen.

Onsdag i Little Rock, Arkansas, var en speciel dag. Elvis’ forældre kom og besøgte showet – ikke blot for at se koncerten, men også fordi at de skulle møde Tom Parker og godkende ham som hans rådgiver. Elvis’ mor, Gladys, var ikke glad for idéen. Hun brød som ikke om Parkers personlighed. Koncerten var igen ikke en solo koncert, men bestod af mange andre kunstere, igen med Webb Pierce som hovednavn.

Den 3. august var i Camden, Arkansas til et dobbelt show kl. 19:00 og 21:30, denne gang med samme personel som dagen før. De trak fulde huse og 2100 publikummer overværede koncerterne, hvilket var årets hidtil største koncert arrangement i Camden. Selvom det var en blandet skare af optrædende, kunne den lokale avis i deres anmeldelse skrive, at det var Elvis og Wanda Jackson der stjal showet. Næste morgen tog gruppen imod næste stop, som var Memphis, Tennessee.
Memphis var stadig Elvis’ hjemby og her, lidt over et år efter at han optrådt offentligt for første gang, efter udgivelsen af sin første single var han igen tilbage i Overton Park Shell. Denne gang var det dog ikke kun ham selv, Scotty og Bill – men hele den store gruppe, som også havde optrådt de foregående dage. Også den nye stjerne på SUN Records, Johnny Cash, optrådte denne dag.

Hvis ikke der allerede var et magtspil i gang, om adgangen til at være Elvis’ manager blev det ikke bedre i dagene der kom. Tom Parker havde allerede fået en del af kagen, vedrørende bookninger. Da Elvis skulle spille i Batesville den 6. august, var der efterfølgende klager over Elvis’ optræden. Der skulle have været sagt bemærkninger fra scenen, som kunne anspores til at være racistiske. Tom Parker havde stået for at booke showet, og han fik efterfølgende en klage fra stedets chef, at Elvis også var gået af scenen efter kun at have spillet fire sange. Tom Parker fik efterfølgende dette bekræftet fra anden side, selvom det mere virkede som en arrangeret konfirmation af begivenhederne. Dette var vand på Parkers mølle, så han benyttede muligheden for at sende et brev til Bob Neal om optrinnet, med en klar holdning om at Elvis skulle stoppe med at fortælle jokes og bare holde sig til sine sange. Elvis selv var blevet skuffet, da han blev foreholdt kravet om at tilbagebetale noget af hans betaling for showet.
Det hele virkede til at passe rigtig godt med Parkers idé om, at Bob Neal ikke var manden der skulle være Elvis’ manager, også sammenholdt med den påståede misforståelse om, hvem der havde ansvaret for at booke jobs.

Søndag den 7. august skulle der spilles to jobs. Et i Magnolia Gardens i Houston, Texas. Der havde de spillet tidligere og et senere på dagen hos Cooks Hoedown, også i Houston. Hele ugen var henlagt til området omkring staten Texas og dagen efter fortsatte de til Tyler, hvor de skulle spille sammen med Brown og Maxine, en del af den større gruppe som de tidligere havde været på turne med. Tirsdag eftermiddag i Hendersson, spillede de på ladet af en stor truck til et rodeo show, selvom de var ved at blive mere og mere kendte, var forholdende ikke altid de bedste. Elvis fremviste stolt den pink caddilac ved enhver lejlighed og dette var ingen undtagelse. Det var samme setup dagen efter i Gladewater, dog var der kun omkring 20 tilskuere, hvilket gjorde de tre noget skuffede. Næste aften i Longview var på en natklub, ikke en pæn en af slagsen og der opstod slagsmål og folkene omkring Elvis, Scotty og Bill forsøgte at dæmpe gemytterne, mens Scotty og Bill forsøgte at beskytte deres dyre instrumenter – men de måtte stoppe showet og komme udenfor.
Selvom Elvis var blevet en bedre og bedre sange og performer i løbet af det sidste år, gik ikke alting efter planen når han endelig var på scenen. Næste aften i Kilgore lykkedes det ham at knække hele to strenge, da han tog den første akkord – men han var dog blevet så professionel at han blot fortsatte med at spille.
Lørdag var de tilbage på Louisiana Hayride, hvor de optrådte med ”That’s All Right”, Baby Let’s Play House” og ”Maybellene”.

Mandag den 15. i Memphis var Tom Parker, Bob Neal, Elvis og Vernon Presley samlet til et møde. Agendaen var hvordan samarbejdet mellem parterne skulle håndteres fremadrettet. Det hele udmundede i en kontrakt, som gav Tom Parker meget store beføjelser. Han fik mulighed for at forhandle en ny pladekontrakt på Elvis’ vegne, arrangere op til 100 koncerter årligt og han fik eneret på en række geografiske områder, hvor kun han måtte arrangere koncerter. Det gjaldt både nye områder, men også området hvor tidligere Bob Neal, men også Elvis selv havde arrangeret spillejobs. Hans betaling skulle være 2500 dollars årligt, med alle udgifter betalt. Selvom Tom Parker nu på papiret havde fået stor magt, så udnyttede han den ikke. Det var stadig Bob Neal som stod for mange af bookningerne. Omkostningerne var dog nu steget, på grund af den nye aftale, hvilket i praksis gjorde at indtjeningen nu skulle deles mellem flere parter, end kun fire personer tidligere. De havde fået en trommeslager med, D.J. Fontana, men også Parker skulle have sin betaling.
Det medførte at der måtte foretages ændringer i forhold til betalingen af især Scotty og Bill, selvom de stadig tjente gode penge på nogle af koncerterne.  Der blev foretaget en gennemgang af hvordan det så ud med finanserne, dagen efter den nye kontrakt med Tom Parker var blevet underskrevet. Der blev konkluderet at Elvis jo stadig i juridisk forstand var en mindreårig, under 21 år, og at Bob Neals.
Der blev snakket om at lave en model med en daglig løn til Scotty, Bill og D.J. Fontana i stedet for betaling pr. job, hvilket blev den model de alle blev enige om skulle køre fremadrettet.

Resten af ugen blev brugt hjemme i Memphis, hvor de alle kunne holde et par dage fri. Tiden blev brugt til almindelige fritidsaktiviteter, som at gå i biografen og des lignende. Louisiana Hayride var dog på programmet lørdag, hvor de blot gentog sangene som de havde spillet ved samme show lørdagen før.

Sideløbende med at kontrakten med Tom Parker blev indgået, blev der forhandlet om en ny kontrakt med Loisiana Hayride. Efter mødet med Parker og efter at det var gået op for de resterende parter, at den umiddelbare aftale de havde indgået, måske ikke var så smart var forholdet ikke det bedste. Det blev ikke forbedret, da det kom til at kontrakten med Hayride. Tom Parker blev ikke inddraget i forhandlingerne og forsøgte at tale Vernon fra at underskrive den nye kontrakt, men han ville ikke lade sig stoppe og Vernon underskrev den fornyede aftale på vegne af Elvis, der som juridisk mindreårig stadig havde Vernon som juridisk værge. Aftalen med Hayride blev fornyet et år frem med en betaling på 200 dollars pr. optræden, hvilket var samme beløb som de ville få for en given koncert arrangeret under de nye termer af Tom Parker. Alligevel var Parker ikke tilfreds med aftalen, hvilket undrede både Elvis og Bob Neal. De havde haft tid til at snakke det hele igennem i løbet af ugen, uden at skulle sidde over for Parker og de kunne nu godt se, at pengene ville blive et problem på grund af, at uanset hvor mange jobs de fik, skulle Scotty, Bill og D.J. have deres faste betaling.

Mandag den 22. august bød på starten af en uge, som bestod af koncerter i Texas.  Bob Neal havde arrangeret disse shows til en pris af 250 dollars, hvilket de også fik for hvert af jobbene. Ugen begyndte i Wichita Falls. Elvis var booket sammen en række stjerner fra Hayride, men på trods af det blev billetprisen holdt på et lavt niveau på 25 cents, hvis man købte billet på forhånd. Tirsdag aften spillede de i den næste by, Bryan, før turen gik videre til Conroe onsdag d. 24. Denne dag var det under mere ydmyge forhold de skulle spille, på ladet af en stor truck. Foran ladet var der placeret en bænk, som det var muligt at springe fra den op på ladet, som fungerede som scene. Det gik lige lidt for hurtigt og Elvis kom til at springe op på den ene ende af bænken, hvilket gjorde at den væltede til den ene side væltede op og han blev kastet ind mod ladet af trucken. Elvis lå med sin guitar et godt stykke tid, og publikum holdt vejret, indtil han rejste sig og tog sin guitar, hvorefter han begyndte at spille aftenens første nummer. Dog med et stort rød mærke i panden, som bevis på uheldet.
Austin var næste destination for de nu fire i bandet, det fremgik dog ikke af annoncerne at de var fire i bandet – den nytilkomne trommeslager D.J. Fontana blev sjældent nævnt. Det var fortsat det samme billede der blev brugt i markedsføringen, heller ikke i omtalerne blev D.J. Fontana særlig ofte nævnt, på trods af, at han nu var en fast del af bandet. Fredag den 26. august var de i Gonzales, igen booket som en større gruppe af Hayride artister, før de fortsatte den næste aften til deres faste lørdagsjob på Loisiana Hayride radioshowet. Elvis og drengene var som altid begrænsede af deres reportoire, som ikke varierede så meget. ”Mystery Train”, ”That’s All Right”, ”Blue Moon of Kentucky” og ”Maybelline” spillede de denne lørdag aften. Deres optræden var delt over i to dele, så de sang to sange i hver halvdel. Efter lørdagens job, var der ikke booket noget for de resterende dage af måneden.