Det er en hård periode for Elvis. Udfordringerne er væk, andre stjerner har overtaget den scene, som Elvis før havde patent på, og karrieren er tilsyneladende ved at gå i stå. Han er nervøs for, om det vil betyde, at selv de ellers trofaste fans vil søge andre steder hen.

Det er her i 1965 kørende i et mobilhome på vej til optagelserne i Hollywood, at Elvis og co. går i stå midt i ørkenen. Præcis dér får Elvis en åbenbaring. Han oplever en sky hvis form forvandler sig fra Josef Stalins ansigt til Jesus. Måske er det pillerne, der får Elvis til at hallucinere, men han er helt sikkert ikke i balance.Umiddelbart før turen til Hollywood har han givet et sjældent åbenhjertigt interview til James Kingsley. Journalisten konfronterer Elvis med det faktum, at han har trukket sig tilbage fra offentligheden. Elvis svarer, at han ikke har trukket sig tilbage fra sine fans, men fra sig selv. Det ligner en Elvis i livskrise. En hændelse under optagelserne til “Harum Scarum” sætter yderligere streg under dette. Elvis besøger Sri Daya Mata, en kvindelig leder af et spirituelt kollektiv. Elvis er meget optaget af hendes visdom, men samtidig den utålmodige Elvis, som forventer omgående udvikling. Det er ikke let at være Elvis i 1965.

Elvis var egentlig begejstret, da han hørte om “Harum Scarum”. Han skulle igen arbejde med instruktøren Gene Nelson, som også sad i stolen til indspilningen af “Kissin’ Cousins”. Samtidig var tanken om en rolle som sheik i bedste Rudolph Valentino-stil lige Elvis. Han var voldsomt betaget af den italiensk fødte skuespiller, som i stumfilmæraen blev historiens første sexsymbol på det store lærred. Faktisk var begejstringen så voldsom, at Elvis beholdt kostume og makeup på efter optagelserne. Turbanen blev dog hurtigt fortid, da Elvis ifølge Priscilla fandt ud af, at filmens plot var en joke, helten et fjols og sangene en decideret katastrofe.

Der var flere omstændigheder, som kunne have fået alarmklokkerne til at ringe i Elvis-lejren. “Harum Scarum” skulle skydes på blot 18 dage, og da filmens statister skulle klædes på, fandt MGM kostumerne fra 1944-filmen “Kismet” (i øvrigt titlen på et af numrene i “Harum Scarum”) og fik dem syet lettere om. Hele tempel-området var genbrug fra 1927, hvor det lagde kulisser til Cecil B. De Milles stumfilm “King of Kings”. Selv Elvis’ kniv var brugt før – i filmen “ Lady of the Tropics” (1939). Genbrug af kostumer og kulisser var på ingen måde uset i Hollywood, produktionsomkostningerne skulle jo minimeres. F.eks. blev en kæmpe port fra netop “King of Kings” brugt i “King Kong” fra 1933, men i det store puslespil, var det bare endnu en brik med skæve kanter.

Colonel Parker læste manus igennem, og var godt klar over, at det var en usædvanlig tynd omgang. I et brev til MGM skrev, han “It would take a 55th cousin to P.T. Barnum to sell this picture”, og foreslog samtidig en talende kamel som fortæller i filmen. Om ikke andet kunne kamelen få filmens latterlige tone til at virke som en bevidst manøvre og sikre, at publikum tog det hele som ren komedie. Det afslog MGM.