Den smukke Dolores Hart (Loving You) er tilbage i rollen som EP’s uerfarne og uskyldige kærlighed, mens Carolyn Jones som femme fatale’n Ronnie er alt andet end uskyldig og uerfaren. Fanget mellem de to kvinder er Elvis, som håndterer de skuespilmæssige udfordringer på fornem vis. Den lokale gangsterboss, Maxie Fields, spilles af Walther Matthau. Historier går på, at Cortiz bad Matthau om at underspille en smule i sine scener med Elvis. På den måde kunne filmens reelle stjerne lyse endnu klarere. Godt set af den dygtige instruktør.

King Creole tager chancer. F.eks. blev det anbefalet, at man skar en scene fra filmens start væk. Her smadrer Elvis to flasker og bruger dem som våben. Den assisterende producent, Paul Nathan, sendte Hal Wallis et memo, hvor han anbefalede, at denne scene ikke kom med i filmen. Wallis ignorerede anbefalingen, og tilbage stod endnu en scene, som var med til at underbygge hovedrollens troværdighed.

For en gangs skyld var anmelderne fremme med rosende ord til Elvis. Det er tydeligt, at filmens handling kom i første række, og at de evige bekymringer om endnu en hit-single måtte stå i anden. Det klæder på alle måder King Creole. At det er lykkedes at flette hele 11 sange ind i King Creole – uden at det på nogen måde virker akavet, fortæller meget om filmens styrker. King Creole har et stærkt manuskript og en handling med flotte plots og flydende fortælling.