Elvis Country

LSP 4460

Udgivet 7. januar 1971

Som titlen indikerer, er der tale om et album som tager udgangspunkt i country-musik i alle afskygninger. Hovedparten af albummet er indspillet over fem dage i Nashville i juni 1970, hvor Elvis og et band i topform, indspiller ikke mindre end 35 sange.

Coveret prydes af en 2 år gammel Elvis. Samme billede er indlagt i pladen som en bonus-gave til køberne.

Side 1
Tomorrow Never Comes
Little Cabin on the Hill
Whole Lotta Shakin’ Goin’ On
Funny How Time Slips Away
I Really Don’t Want to Know

Side 2
There Goes My Everything
It’s Your Baby You Rock It
The Fool
Faded Love
I Washed My Hands in Muddy Water
Make the World Go Away
Brudstykker af “I Was Born About Ten Thousand Years Ago” kan høres mellem hvert nummer.

RCA Studio B – Nashville, Tennessee

Producer : Felton Jarvis
Engineer : Al Pachucki

Torsdag den 4. juni 1970 kl. 18:00 – Fredag den 5. juni 1970 kl. 4:30:

I Was Born About Ten Thousand Years Ago
ZPA4 1595 – Master er take 1.

The Fool
ZPA4 1597 – Master er take 2 med kor overdubs.

Little Cabin On The Hill
ZPA4 1598 – Master er take 2 med overdubs af violin og banjo.

Fredag den 5. juni 1970 kl. 18:00 – Lørdag den 6. juni 1970 kl. 4:30:

It’s Your Baby, You Rock It
ZPA4 1603 – Master er take 5 med kor overdubs.

Søndag den 7. juni 1970 kl. 18:00 – Mandag den 8. juni 1970 kl. 4:30:

I Really Don’t Want To Know
ZPA4 1616 – Master er take 4 med overdubs af blæsere, strygere og kor.

Faded Love
ZPA4 1617 – Master er take 1 med overdubs af blæsere og strygere.

Tomorrow Never Comes
ZPA4 1618 – Master er en sammensætning af take 13 og workpart take 1, med overdubs af blæsere, strygere og kor.

Make The World Go Away
ZPA4 1620 – Master er en sammensætning af take 3 og workpart take 1, med overdubs af blæsere, strygere og kor.

Funny How Time Slips Away
ZPA4 1621 – Master er take 1 med overdubs af blæsere, strygere og kor.

I Washed My Hands In Muddy Water
ZPA4 1622 – Master er take 1 med overdubs af blæsere, strygere og kor.

Mandag den 8. juni 1970 kl. 18:00 – Tirsdag den 9. juni 1970 kl. 4:30:

There Goes My Everything
ZPA4 1624 – Master er take 3 med overdubs af blæsere, strygere og kor. Desuden indspillede Elvis en harmoni vokal den 23. juni, der også blev sat på masteren.


Vokal og guitar: Elvis Presley
Guitar: James Burton  
Guitar: Chip Young  
Guitar: Charlie Hodge  
Trommer: Jerry Carrigan
Piano: David Briggs
Bas: Norbert Putnam
Orgel og harmonika: Charlie McCoy


RCA Studio B – Nashville, Tennessee

Producer : Felton Jarvis
Engineer : Al Pachucki

Tirsdag den 23. september 1970 kl. 18:00 – Onsdag den 24. september 1970 kl. 1:00:

ZPA4 1797 – Master er take 6 med overdubs af kor og strygere. Desuden indspillede Elvis en harmoni vokal samme dag, der også blev sat på masteren.

Whole Lotta Shakin’ Goin’ On
ZPA4 1799 – Master er take 2 der dog er redigeret i længden. Der blev lavet blæsere overdubs, men disse blev fjernet igen før udgivelsen.


Vokal: Elvis Presley
Guitar: Eddie Hinton
Guitar: Chip Young
Trommer: Jerry Carrigan
Piano: David Briggs
Bas: Norbert Putnam
Orgel og harmonika: Charlie McCoy

Note: Der blev indspillet mange flere sange under disse sessions, som ikke er nævnt her.

Ankomst til Studio B i Nashville den 4. juni 1970

Rolling Stone Magazine

Peter Guralnick skriver om “Elvis Country” i Rolling Stone den 4. marts 1971:

You wonder sometimes just who is controlling Elvis’ career. In the middle of a typical movie soundtrack album, Spinout, you come across not only a raunchy “Down in the Alley” but the interpretation by which Bob Dylan would most like to be known. “Tomorrow is a Long Time.” In a bland follow-up to his dynamic Memphis album, Back in Memphis, you find a brilliant and impassioned treatment of the Percy Mayfield blues, “Stranger in My Own Home Town.” And now at a time when it seemed as if his career must sink beneath the accumulated weight of saccharine ballads and those sad imitations of his own imitators. Elvis Presley has come out with a record which gives us some of the very finest and most affecting music since he first recorded for Sun almost 17 years ago.

Elvis Country is, obviously, a return to roots. If nothing else the album cover, with its picture of a quizzical Depression baby flanked by grim unsmiling parents, would tell you so. Its subtitle, too, “I’m 10,000 Years Old” — taken from a song which weaves mystifyingly all through the record, fading in and out after every cut — should give a clue to its intent. And the selection of material, its manner and presentation, from the Bill Monroe tune which echoes “Blue Moon of Kentucky,” the very first Sun release, to the Willie Nelson and Bob Wills blues, is a far cry from the slick country-politan which Elvis has been leaning on so heavily lately in his singles releases.

But it’s the singing, the passion and engagement most of all which mark this album as something truly exceptional, not just an exercise in nostalgia but an ongoing chapter in a history which Elvis’ music set in motion. All the familiar virtues are there. The intensity. The throbbing voice. The sense of dynamics. That peculiar combination of hypertension and soul. There is even, for those who care to recall, a frenzied recollection of what the rock era once was, as Elvis takes on Jerry Lee Lewis’ masterful “Whole Lotta Shakin’” and comes out relatively unscathed. He has never sung better.

But the core of the album, and perhaps the core of Elvis’ music itself, are the soulful gospel-flavored ballads, “Tomorrow Never Comes,” “Funny (How Time Slips Away),” and the Eddie Arnold-Solomon classic, “I Really Don’t Want to Know.” Well, it’s often seemed as if Elvis bore more than a passing resemblance to Solomon Burke. The way in which he uses his voice, his dramatic exploitation of vocal contrast, the alternate intensity and effortless nonchalance of his approach all put one in mind of a singer who passed this way before, only going the other way. And here he uses these qualities to create a music which, while undeniably country, puts him in touch more directly with the soul singer than with traditional country music. It was his dramatic extravagance in fact which set him apart from the beginning, and it is to this perhaps as much as anything else — to the very theatrics which Carl Perkins and Jerry Lee Lewis and Elvis all brought to hillbilly music — that we can trace the emergence of rock & roll.

There’s not much to reproach about the album. Except for “Snowbird,” an unaccountable choice to open this album or any other, the choice of material is unexceptionable. It does continue, it’s true, a puzzling fascination with Eddie Arnold’s songs, but these, too, are invested with Elvis’ own particular brand of passion, and even “Make the World Go Away” becomes by transformation a kind of urgent plea. The production is fine and a big improvement on recent records. Instrumentation is perfect, from driving bass and rocking gospel-flavored piano to more traditional fiddle, harmonica, and dobro. On a good many of the songs there’s the tasteful suggestion of strings and horns and a chorus appears on about half, but we really haven’t heard so much of Elvis in a long, long time, and certainly the element of playfulness in his voice, the degree to which he is willing to take risks is something that has been absent since the very earliest days. There remains only the mystery of the album’s theme and the song which gives it its title. Even that is not so much of a drawback as a puzzlement, though, since the song — fragmented as it is- gives promise of being one of his more exciting revival-styled numbers. If only it were put together again.

Well, I don’t know what, really, this promises for the future. Elvis has never been exactly noted for his taste. Unlike Jerry Lee Lewis, say, who seems to possess a sure instinct for sticking to exactly what he is good at, Elvis has shown a distressing inability over the years to distinguish his strengths from his weaknesses. What is so encouraging about the album, of course, is its indication that he has not altogether laid waste to his talents, merely squandered them on efforts not worthy of his energy. The energy is still there, though, that much is certain. And if Elvis can only be persuaded to put out an album of blues now, too, we’ll have in capsule a picture of the genesis of rock & roll and what first went into the make-up of one of its few authentic geniuses, this brilliant and altogether original performer.


USA: 500.000
Worldwide: 1.100.000

Hitliste placeringer

USA Billboard Pop Albums #12
USA Billboard Country Albums #10
England Pop Chart #6


4-track bånd



Stereo 8 bånd

Rags to Riches / Where Did They Go, Lord


Udgivet 23. februar 1971

En single med to stærke indspilninger fra september 1970.

Den solgte 400.000 eksemplarer.

You’ll Never Walk Alone

CAL 2472

Udgivet marts 1971

RCA fortsatte med at udgive budget albums på datterselskabet RCA Camden. Selvom indholdet for det meste var ældre og tidligere udgivet materiale, så solgte disse albums forrygende godt, netop fordi de var meget billigere.

Materialet på denne LP var indspillet i perioden 1957 til 1967. Mens coverbilledet var fra en af Elvis’ koncerter i efteråret 1970.

Side 1
You’ll Never Walk Alone
Who Am I?
Let Us Pray
(There’ll Be) Peace in the Valley
We Call on Him

Side 2
I Believe
It Is No Secret (What God Can Do)
Sing You Children
Take My Hand, Precious Lord

Life / Only Believe


Udgivet 27. april 1971

Endnu to indspilninger fra maraton-indspilningerne i juni året før.

Singlen var en forløber for det næste album.

Love Letters from Elvis

LSP 4530

Udgivet juni 1971

Dette album blev kritiseret for at være en række sange, som blot blev kastet ind på en LP-udgivelse, hvilket ikke var langt fra sandheden. Det var nemlig de sidste “rester” fra juni 1970 indspilningerne, der her blev samlet på en LP.

Albummet solgte 300.000 eksemplarer.

Side 1
Love Letters
When I’m Over You
If I Were You
Got My Mojo Working
Heart of Rome

Side 2
Only Believe
This Is Our Dance
Cindy, Cindy
I’ll Never Know
It Ain’t No Big Thing (But It’s Growing)

I’m Leavin’ / Heart of Rome


Udgivet 22. juni 1971

”I’m Leaving” var en helt ny-indspillet sang, som Elvis havde indspillet blot en lille måned før dens udgivelse.

Singlen solgte 300.000 eksemplarer.

C'mon Everybody

CAL 2518

Udgivet juli 1971

Endnu et Camden budget album. Denne gang med filmsange fra 60’erne, med et coverbillede taget på scenen i Vegas i august 1970…

Side 1
C’mon Everybody
Easy Come, Easy Go
A Whistling Tune
Follow That Dream

Side 2
King Of The Whole Wide World
I’ll Take Love
Today, Tomorrow And Forever
I’m Not The Marrying Kind
This Is Living

The Other Sides – Worldwide Gold Award Hits, Vol. 2

4 LP box-set
LPM 6402

Udgivet august 1971

En opfølger til den første “Worldwide Gold Award Hits” fra året før.

Den solgte kun 50.000 eksemplarer.

Side 1
Puppet on a String
Poor Boy
I Want to Be Free
Doncha’ Think It’s Time
Young Dreams

Side 2
The Next Step Is Love
You Don’t Have to Say You Love Me
My Wish Came True
When My Blue Moon Turns to Gold Again
Lonesome Cowboy

Side 3
My Baby Left Me
It Hurts Me
I Need Your Love Tonight
Tell Me Why
Please Don’t Drag That String Around
Young and Beautiful

Side 4
Hot Dog
New Orleans
We’re Gonna Move
King Creole
I Believe in the Man in the Sky
Dixieland Rock

Side 5
The Wonder of You
They Remind Me Too Much of You
Mean Woman Blues
Lonely Man
Any Day Now
Don’t Ask Me Why

Side 6
(Marie’s the Name) His Latest Flame
I Really Don’t Want to Know
(You’re So Square) Baby I Don’t Care
I’ve Lost You
Let Me
Love Me

Side 7
Got a Lot o’ Livin’ to Do
Fame and Fortune
Rip It Up
There Goes My Everything
Lover Doll
One Night

Side 8
Just Tell Her Jim Said Hello
Ask Me
Patch It Up
As Long as I Have You
You’ll Think of Me
Wild in the Country

Denne udgivelse findes ikke på Spotify, og det ville være helt uoverskueligt at ligge sangene på her enkeltvis.

Med Elvis i studiet – maj 1971

Efter den overraskende store salgssucces af genudgivelsen af ”Elvis’ Christmas Album” i 1970, var Tom Parker og RCA enige om at der skulle indspilles et helt nyt julealbum. Man forsøgte at overbevise Elvis, med en logik om at et helt nyt julealbum ville sælge endnu bedre end det gamle materiale, der ovenikøbet kun var udgivet som budget album på Camden label.

Inspirerede af de to, hver i sær, succesfulde sessions i Memphis 1969 og Nashville 1970, var RCA og Parker i gang med at planlægge en gentagelse af disse maraton indspilninger. Strategien var at kortlægge materialet man skulle bruge til hele året, både single og album udgivelser, derpå at indspille alt materialet i Nashville i marts måned. Man havde booket en masse studietider, og havde langt over 40 sange liggende, som Elvis bare kunne indspille. Det eneste man ikke havde taget højde for, var Elvis’ manglende engagement og ikke mindst skrantende helbred.

Efter en enkelt aften med indspilninger den 15. marts, der førte til fire masters, måtte Elvis aflyse resten af dagene. Han var forkølet, hvilket endte med at han blev indlagt(!) Producer Felton Jarvis brugte den resterende studietid til at lave nogle overdubs, og James Burton fik indspillet sit eget instrumentale album.

To måneder efter forsøgte man så at lave samme stunt igen. Datoen var den 15. maj og RCA havde ommøbleret Studio B i Nashville, for at få Elvis i den rigtige julestemning. Nu stod der et flot juletræ i midten af lokalet, med snydepakker under og det hele. Men Elvis havde rigtige gaver med til alle musikere og hans egne buddies. Det var guld armbånd med indgraveringen ”Elvis ’71”.

Efter indspilningen af ”Miracle Of The Rosary”, et nummer som Elvis selv kom med – fordi han havde fået det tilsendt direkte fra forfatteren – gik man i gang med nogle af de nye julenumre. ”It Won’t Seem Like Christmas” og ”If I Get Home On Christmas Day” var helt nye numre. Men Felton kunne se at Elvis ikke var begejstret for sangene, så han gjorde alt hvad han kunne for at musikerne ikke lavede pauser mellem takes. Derved kunne Elvis ikke nå at smide det hele til jorden uden en brugbar master på bånd.

”Padre” var det næste nummer de kastede sig over, hvilket var en sang som Elvis brændte for. Et smart træk fra Feltons side, så hans artist ikke kørte træt i julemusikken.

Herefter tog man fat på ”Holly Leaves And Christmas Trees”. Et nummer som også var skrevet af Red West, ligesom julenummeret fra 1966. Efter 10 takes var den i kassen.

Klokken var blevet over midnat, men det var på dette tidspunkt af døgnet Elvis fungerede bedst. Da de skulle i gang med en gammel blues sang, ”Merry Christmas Baby”, var han i sit es. Det blev nærmest en jam session. Indspillet i første forsøg, med en Elvis der lever sig ind i sangen i en energi som han forsøgte at overlevere til bandet, med udbrud som: ”Dig in, James” og ”Wake up, Putt”. Det blev en over seks minutters lang take 1 man fik på bånd. Den færdige master blev dog redigeret og tilført en ekstra guitar.

Til sidst fik man to takes af ”Silver Bells” i kassen, før Elvis gav op. Felton ville dog gerne have haft en bedre version, men Elvis var uinspireret.

Dagen efter var hovedopgaven at få de sidste julesange på bånd, så man havde til et helt album. ”I’ll Be Home On Christmas Day” blev i løbet af de 8 takes der blev indspillet, reduceret fra otte til seks vers. (Outtakes med alle otte vers dukkede første gang op på “Today, Tomorrow & Forever” boksen i 2002!)

Herefter gik turen til endnu et nyt nummer: ”On A Snowy Christmas Night”, før man kæmpede sig igennem 10 takes af ”Winter Wonderland”. Til sidst nægtede Elvis at forsøge flere takes, og sagde rent ud at han hadede det nummer.

Efter en fantastisk 11 minutters jam af Bob Dylans ”Don’t Think Twice, It’s All Right”, som pga. Feltons hurtige tryk på record knappen blev gemt på bånd, var det slut for Elvis. Han gad ikke mere denne aften og forlod studiet. Felton og musikerne brugte resten af natten på at indspille musikken til de sidste tre julenumre: ”O Come All, Ye Faithful”, ”The First Noel” og ”The Wonderful World Of Christmas”. Elvis indspillede sin vokal til disse nogle dage senere.

Man fik aldrig gentaget de produktive maraton sessions fra de forrige år, så RCA og Parkers planer lykkedes ikke helt. Mest pga. en uinspireret og halv syg Elvis der var træt af at få dikteret hvad han skulle indspille.

Den 10. juni – næsten en måned efter de oprindelige indspilninger – forsøgte Elvis dog at lave en ny-indspilning af “I’ll Be Home On Christmas Day”. Denne blev dog lagt på hylden, og først udgivet i 1982.

Elvis Sings the Wonderful World of Christmas

LSP 4579

Udgivet september 1971

Endelig kom der et helt nyt julealbum fra Elvis. Det blev dog desværre aldrig den store klassiker, som dens forgænger.

Side 1
O Come, All Ye Faithful
The First Noel
On a Snowy Christmas Night
Winter Wonderland
The Wonderful World of Christmas
It Won’t Seem Like Christmas (Without You)

Side 2
I’ll Be Home on Christmas Day
If I Get Home On Christmas Day
Holly Leaves and Christmas Trees
Merry Christmas Baby
Silver Bells

It’s Only Love / The Sound of Your Cry


Udgivet 21. september 1971

“It’s Only Love” var indspillet i maj ’71, mens “The Sound Of Your Cry” faktisk var en af de første sange man indspilledet under de markante “maraton-sessions” i juni ’70.

Ingen af sangene havde været udgivet før, men singlen solgte desværre ikke ret godt.

I Got Lucky

CAL 2533

Udgivet oktober 1971

Endnu et Camden budget album. Igen var indholdet primært filmsange fra 60’erne, med et coverbillede taget på scenen i 1970…

Man kan i dag undre sig over disse budget udgivelser, men de var billige at producere, og de solgte godt.

Det er også primært disse Camden plader man finder i dag på loppemarkeder og i pladeforretninger, der sælger brugte plader. Det vidner om at der virkelig blev solgt mange eksemplarer, da de udkom. De har, af samme årsag, heller ikke den store værdi i dag.

Side 1
I Got Lucky
What a Wonderful Life
I Need Somebody to Lean On
Yoga Is as Yoga Does
Riding the Rainbow

Side 2
Fools Fall in Love
The Love Machine
Home Is Where the Heart Is
You Gotta Stop
If You Think I Don’t Need You

Merry Christmas Baby / O Come, All Ye Faithful


Udgivet 9. november 1971

Single udspil fra det nye julealbum. 

“Merry Christmas Baby” var oprindelig en over 8 minutters lang jam. Til LP’en blev den redigeret ned til lidt over 5 minutter, og på denne single var den klippet helt ned til omkring 3 minutter, så den bedre kunne spilles på radio stationer og i jukeboxe.