Med Elvis i studiet – januar/februar 1969

Elvis’ pladeproducer Felton Jarvis mødtes med Elvis på Graceland for at diskutere en kommende session i Nashville senere samme måned. Efter succesen med NBC-specialen i den foregående december måned skulle der indspilles mere materiale. To af Elvis’ venner George Klein og Marty Lacker, som også var til stede, foreslog i stedet, at de skulle indspille i American Sound Studios, der var ejet af Chip Moman og lokaliseret i Memphis.
Chips Moman havde i løbet af de seneste par år haft stor succes med sine studier, og Marty Lacker havde tidligere arbejdet der og havde derfor en god kontakt til Chips Moman. Samtidig kunne Elvis se fordelen i at indspille i Memphis i stedet for at skulle tage turen til Nashville. Felton Jarvis kunne også se gode perspektiver i, at der kom en ny lyd på Elvis’ indspilninger.

Indspilningerne startede den 13. januar og var planlagt til at fortsætte hen over cirka en uge – men Elvis måtte give op efter tre dage på grund af halsbetændelse, og derfor blev der kun indspillet fra den 13. til 16. januar i første omgang. Der blev arbejdet fra kl. 19 om aftenen og frem til cirka kl. 5 om morgenen alle dage med undtagelse af den sidste dag.

Det var første gang i 10 år, at Elvis arbejdede i nye studier i forbindelse med regulære pladeindspilninger og musikerne, som var fast tilknyttet til American, mødte ham med en hvis skepsis – men som aftenen skred frem, måtte de overgive sig til Elvis’ tydelige motivation og entusiasme.

Det første nummer, der blev arbejdet på, var ”Long Black Limousine” et nummer, der først blev indspillet af Vern Stovall i 1961. Allerede ved denne første sang var det tydeligt, at Elvis var motiveret ved at arbejde i de nye omgivelser med et nyt hold musikere og med en fornyet tro på sig selv oven på succesen lidt over en måned tidligere med tv-showet.

Sidste sang denne dag blev ”Wearing’ That Loved On Look”, som blev valgt som åbningsnummeret på ”From Elvis in Memphis”, og med den meget sigende åbningslinje ”I had to leave town for a little while…” blev sangen næsten selvbiografisk. Hvis man lytter til demooplægget, som nok mere kan kaldes en skitse, kan man høre, at musikernes kreativitet løftede sangen op til et nyt niveau. Elvis’ stemme begyndte dog at lyde lidt slidt på grund af den tiltagende halsbetændelse.

En mere voksen og moden Elvis kom til syne med de tre sange, der blev indspillet på denne mandag i januar. Et meget markant skifte fra de overvejende meget velpolerede og lækre kærligheds- og popsange i de tidligere år til en rå rocket lyd, som i høj grad kunne tilskrives musikerne og Chips Moman med hver deres kreative bidrag. Et nødvendigt stilskifte kunne man måske indvende, sammenlignet med hvad der ellers skete på musikscenen i primært USA og England i årerne fra omkring 1966-1971.

Indspilningerne i American Studios var lidt anderledes, idet Chips Moman anså de vokaler, som blev indspillet sammen med bandet som ”arbejdsvokaler”. De blev indspillet primært, så man kunne få et ordentligt instrumentaltrack på bånd; først derefter lagde sangeren sin vokal på.
Det samme gjorde sig gældende med Elvis’ indspilninger. Der blev optaget masser af livevokaler, mens bandet og Elvis eksperimenterede sig frem med sangene, men der blev foretaget en masse efterarbejde med Elvis’ vokaler – en arbejdsmetode, som var radikalt anderledes, som beskrevet i forhold til, hvordan Elvis normalt arbejdede i forhold til både før og efter indspilningerne i American Sound Studios.

Arbejdet i American Sound Studios blev meget frugtbart, da de i løbet af 6 dage i januar og februar fik hele 30 sange færdige – næsten alle af en høj kvalitet både musikalsk og tekstmæssigt.