Med Elvis i studiet – 10.-12. marts 1975

RCA var fortvivlede over at deres største stjerne ikke længere gad gå i studiet for at indspille nyt materiale. Hele 1974 var gået uden en eneste reel studieindspilning. Året før det, i 1973, havde Elvis insisteret på at indspille i Memphis, fordi han ikke gad køre så langt til studiet. Men Stax studierne i Memphis, der blev anvendt, havde budt RCA på mange udfordringer, fordi deres udstyr simpelthen var forældet.

Vi skriver marts 1975 og RCA så chancen for at få Elvis til at indspille nye numre i deres studio C i Hollywood. Fordi det var almindeligt for Elvis og sit band at øve i netop dette studie op til enhver ny Las Vegas sæson. Og næste arrangement i ørkenen skulle starte den 18. marts.

Så der blev booket en kombineret ”rehearsal” og indspilnings session i Studio C, Hollywood. Dette markerede også den første gang, hvor Elvis’ eget publiching selskab ikke kom med en masse numre, som de havde fået rettigheder til på forhånd.

Indspilningerne gik i gang kl. 21 den 10. marts, og de første timer frem til midnat brugte man på at få Pointer Sisters’ ”Fairytale” i kassen.  Efter en halv times pause gik man videre med ”Green Green Grass Of Home”, et nummer som Elvis allerede blev vild med i 1966, da han hørte Tom Jones’ version i radioen.

Felton Jarvis, der igen var producer på indspilningerne, var venner med Billy Swan, der havde skrevet og selv hittet med nummeret ”I Can Help”. Elvis var ikke imponeret over nummeret, men indspillede det dog i første komplette take. Hans version ligger helt tæt op ad Swans original, og Elvis giver det intet nyt. Det var nok mest som en vennetjeneste for Jarvis, da Elvis også kan høres udtale: ”I’m tired of it. Billy Swan, my ass”.

Klokken var blevet 4 om morgenen nu, og man gik i gang med ”And I Love You So”. Det blev Shiela Ryans store øjeblik. Foreviget på bånd, hvor vi hører Elvis sige til hende lige før indspilningen: ”Step here Sheila, let med sing for you, baby”. Klokken 7 om morgenen var den i kassen, og man kunne holde fyraften.

Dagen efter gik det løs igen kl. 21 om aftenen. Man lagde ud med ”Susan When She Tried”, som Elvis dog efter første take udtalte som ”shit”. Men Felton vidste at han blev nød til at få Elvis til at indspille alt det nye materiale han kunne. Så han overbeviste ham om at forsøge igen. Efter 6 takes blev det ikke bedre, og man gik videre til ”T-R-O-U-B-L-E”, der blev fuldendt på 4 takes.

Efter pausen kl. 4 om natten brød bandet ud i en uformel version af ”Tiger Man”, som opvarmning. Denne blev først udgivet i 1996 på 70’er boksen, og er en fantastisk version, hvor der er plads til at alle musikerne udfolder sig, uden de er klar over at det hele bliver optaget.

”Woman Without Love” var næste nummer. En simpel og umiddelbar kærlighedssang, der blev indspillet i første take. ”Shake A Hand” blev sidste nummer denne nat. Det var en gammel sang fra 1953, som Elvis kendte fra hans teenage år. Men hvor han tidligere havde en usædvanlig evne til at tilføje noget helt nyt til disse gamle sange, så var det som om at han her i 1975 helt havde opgivet at gøre noget specielt ud af sin egen indspilning.

Resten af morgenstunden frem til kl. 7, gik med at øve Carl Smiths hit nummer ”Country Bumpkin”, som Elvis pludselig fandt på at han ville indspille. Felton havde dog svært ved at se Elvis indspille den, men efter de havde brugt en masse tid på at øve den, indvilligede han i at sende sin kone Mary i byen næste dag, for at købe sangen på plade og transskribere sangteksten til Elvis. Da de mødte op i studiet på 3. dagen, havde Elvis dog mistet lysten til nummeret. ”Fuck the ’Country Bumpkin’. I’m no country bumpkin” var hans eneste kommentar.

I stedet blev det til ”Bringin’ It Back”, et nummer som Elvis’ kor gruppe ”Voice” var kommet med.

Nu manglede man blot et enkelt nummer endnu, for at have til et komplet nyt album. ”Pieces Of My Life” blev da også det sidste nummer der blev indspillet. Det var en sang som Elvis kunne referere til, hvor han kunne synge melankolsk om alle fortrydelserne i sit liv. Efter 4 takes var alle tilfredse, og Elvis insisterede på at lytte til nummeret igen og igen, mens alle musikere ventede til fuld løn. På et tidspunkt overførte Felton nummeret til et kassettebånd for ikke at slide det dyre studiebånd op.

Felton ville gerne have forsat med flere numre, men ud på morgenen buldrede Brian Wilson fra Beach Boys ind ad døren. Han var i gang med at indspille et soloalbum i studiet ved siden af, og insisterede på at møde Elvis. Det blev dermed ikke til flere indspilninger i denne omgang.

Umiddelbart efter lavede teknikeren Rick Ruggieri nogle ”rough mixes” af alle de nye numre, så RCA og Elvis kunne høre dem, og få et indtryk af hvordan det nye album kom til at lyde. Disse skabte dog igen store spændinger mellem RCA og Elvis. Fordi da Elvis hørte dem, var han så utilfreds med især Duke Bardwells bas spil, at han krævede at Felton skulle lave nye overdubs i Nashville før udgivelsen. Men albummet var allerede forsinket, og det hele endte med et kompromis om at udgive ”T-R-O-U-B-L-E” på single, som forløber for albummet, og så lave nye overdubs til resten af numrene.

Derfor er ”T-R-O-U-B-L-E” det eneste udgivne studie nummer hvor Duke Bardwell spiller bas på. Alle de resterende numre fik fjernet Dukes bas, der blev erstattet med nye indspilninger af Mike Leach og Nobert Putnam, som Elvis bedre brød sig om.

Alle sangene blev udgivet i maj 1975 på albummet ”Today”.

Dette var i øvrigt allersidste gang at Elvis indspillede i et rigtigt studie. Hans indspilninger i 1976 foregik på Graceland, og i 1977 indspillede han slet ikke noget.

Du kan finde outtakes og de originale rough mixes, med Duke Bardwell på bas, på FTD’s udgivelser af albummet.