Peter: Hvordan lykkedes det dig at komme til hele syv koncerter med Elvis i 1973?

Else: Dengang var det ikke så almindeligt at rejse til USA fra Danmark, og der var ikke nogen herhjemme, som arrangerede Elvis-rejser. Jeg rejste derfor med den engelske fanklub. Jeg havde sparet op længe og gav omkring 10.000 kroner (svarende til omkring 59.000 kroner i dag, red.), hvilket inkluderede fly, hotel og mad. Jeg tog færgen fra Esbjerg til England, og så fløj vi til USA. Vi var mange af sted – tre-fire stykker fra Danmark og et par hundrede fra England – og på selve flyet var der ligefrem skrevet ”Elvis On Tour”. De første dage i USA rejste vi rundt og besøgte nogle af de steder, der havde tilknytning til Elvis. Vi var i Nashville, og vi var i Tupelo for at se hans barndomshjem og selvfølgelig i Memphis for at se Graceland. Vi fik lov at komme ind gennem porten og helt op til huset.

Peter: Hvordan var det at komme til Las Vegas?

Else: Hele byen emmede af Elvis. Vi ankom den 30. august om eftermiddagen. I lufthavnen var der lysreklamer, der viste, at Elvis var i byen.

Peter: Havde I billetter til koncerterne?

Else: Nej. Vi tog direkte fra lufthavnen til Hilton-hotellet for at skaffe billetter. Først fik vi at vide, at det var fuldstændig umuligt at få flere billetter. Vi fortalte, at vi var kommet hele vejen fra Danmark, og så fik vi langt om længe lov til at købe en billet. Det var rent held.

Peter: Beskriv stemningen på Hilton!

Else: Folkene på Hilton-hotellet var ikke videre begejstret for at lukke os ind. Vi kom jo ikke for at spille på kasino, men udelukkende for at opleve Elvis. Formanden for den engelske fanklub måtte forhandle i lang tid, før det lykkedes. Vi var slet ikke sikre på, at vi ville komme ind.

Peter: Hvordan var oplevelsen i showrummet?

Else: Da vi kom ind, var der en komiker, som optrådte. Jeg tror ikke, der var ret mange, som hørte ham, fordi alle ventede på at se Elvis. På et tidspunkt blev lyset dæmpet, og så gik ”Also sprach Zarathustra” i gang. Hele salen gik amok. Jeg var fuldstændig paf. Jeg sagde ikke et ord. Jeg vidste bare, at lige om lidt står Elvis lige foran mig – ham, som jeg havde ventet på at se i så mange år. Jeg var totalt paralyseret. Pludselig trådte han ud fra siden og ind i lyset.

Peter: Hvordan så han ud?

Else: Et halvt år forinden havde jeg som så mange andre siddet og set ”Aloha From Hawaii”, hvor jeg syntes, at han så fantastisk godt ud. Han så dog mindst lige så godt ud i Las Vegas, og selve programmet var stort set det samme som på Hawaii. Så snart showet var færdigt, løb vi ud og stillede os i kø, så vi var klar til den næste koncert. Vi ventede et par timer, og så kom vi ind igen.

Peter: Hvor tæt kom du på Elvis?

Else: Meget tæt! Vi bestak et par tjenere, så vi kunne komme helt op til et langt bord ved scenekanten. Til koncerten den 31. august fik jeg et tørklæde af Elvis. Han sang ”I Can’t Stop Loving You”. Jeg stod helt oppe ved scenen og rakte armen op. Han kiggede lidt på mig, smilede og gik væk. Pludselig kom han tilbage, gik ned på knæ og holdt mig i hånden, mens han tørrede sveden af panden med et grønt tørklæde, som han gav mig. Bagefter var der fans, som forsøgte at lokke mig til at sælge tørklædet, men det var ikke til salg. Det er i dag udstillet hos Benny Vejlby i Blokhus.

Peter: Hvordan var det at komme så tæt på dit store idol?

Else: Det var på en måde urealistisk. Jeg forstod det ikke helt. Hans udstråling var overvældende, og han havde publikum i sin hule hånd. Han behøvede ikke gøre særlig meget, så råbte og skreg folk af begejstring. Hans stemme fyldte hele rummet, og han lavede masser af sjov og var meget spontan på scenen. På et tidspunkt fik han Lisa Marie til at rejse sig op, så vi alle kunne se hende, og derefter sang han ”The First Time I Saw Your Face” til sin daværende kæreste. Der var ikke et øje tørt.

Peter: Hvordan lander man ovenpå en koncert med Elvis?

Else: Vi var nogle stykker, som gik ud og købte en flaske vodka, og så gik vi hjem og hyggede os og snakkede om koncerterne. Ingen kunne sove.

Peter: Var der forskel på hans præstationer?

Else: Nej, men jeg er nok heller ikke den rette at spørge. Jeg var fuldstændig forblændet af ham.

Peter: Skete der nogle specielle ting under nogle af koncerterne?

Else: Ja, under koncerten den 3. september kom han ind med en tøj-abe på ryggen. Han havde også på et tidspunkt en seng inde på scenen, som han rullede rundt i.

Peter: Mange mener, at Elvis’ nedtur for alvor startede efter ”Aloha From Hawaii”. Når du i dag tænker tilbage på de syv koncerter, som fandt sted et halvt år efter den store koncert, er der så noget, som får dig til at tænke, at han var på vej i en gal retning?

Else: Overhovedet ikke. Det var første længe efter, at jeg syntes, han begyndte at se oppustet og dårlig ud.

Peter: Hvor meget fylder Elvis i dit liv i dag?

Else: Han fylder rigtig meget. Jeg har en datter, som blev født den 1. februar 1979, og hun hedder Lisa Marie. Jeg blev meget ulykkelig, da han døde. Det kom helt bag på mig, selvom jeg godt kunne se, at han ikke havde det godt. Jeg håbede til det sidste, at han ville tage en pause. Men det kunne han ikke. Han var hård ved sig selv og lagde megen energi i sine shows. Det oplevede jeg selv, da jeg så ham i 1973.