Reklamekampagne for Hungerford Furniture

af Robert Lovmand Rasmussen

Elvis stillede igennem hele sin karriere ofte op til velgørenhed, donerede mindre formuer af egen lomme og var glad for at kunne hjælpe diverse velgørende organisationer. Men han begav sig sjældent af med at reklamere for kommercielle produkter. Det skete dog ved i hvert fald tre lejligheder.

Første gang var lørdag den 6. november 1954 under den radiotransmitterede Louisiana Hayride, hvor han sang en reklame-jingle for Southern Maid Donuts: “You can get ’em piping hot after four PM, you can get ’em piping hot. Southern Maid Donuts hit the spot, you can get ’em piping hot after four PM.” (Ingen optagelse af dette er endnu kommet frem.) Anden gang var på The Steve Allen Show, hvor han medvirkede i en lille sketch til ære for showets sponsor, slikproducenten Tonto Bar. Tredje gang var i december 1956, hvor der var lagt op til et noget mere ambitiøst projekt.

Møbelproducenten Hungerford Furniture Company lå i Memphis, og i slutningen af 1956 var byens berømte søn, Elvis, det hotteste af det hotte, og Hungerford besluttede, at han ville være det perfekte blikfang for deres produkter. Og det må de på én eller anden måde have overbevist både Elvis selv og Colonel Parker om det rigtige i, for den 12. december 1956 blev der taget en række fotos, hvor Elvis dels alene, dels i selskab med skiftende personer fra virksomheden poserer foran en udstillingsmodel. Produktet er skam rigtig klassisk og pænt – som taget ud af Krøniken – men det er alligevel lidt, øh, underligt at se den unge King of Rock’n’roll sidde og lege (fuldt påklædt) folde-ud-mand foran en kommode.

Om ledelsen i Hungerford Furniture Company også syntes det, da de så billederne, skal jeg ikke kunne sige, men i hvert fald fortrød de og afbrød samarbejdet igen, næsten før det var kommet i gang. Kampagnen blev aldrig lanceret. Grunden har muligvis været, at man alligevel ikke mente, at hans teenagefans var den rigtige målgruppe at pushe dyre mahognimøbler til, og måske har man ligefrem været bekymret for, om man i stedet for at købe sig til lidt af Elvis’ stjernestøv ville ende med at blive fedtet ind i den megen negative omtale, der også var om Elvis i 1956.

02f725e2621447fd85e3566acc618460
7163c9a5af78fb748a428db7f14a666f
6a4dfbb38f35f113e269707ac1025d99
b5e8efeb93d7b057b9485a2e471dcb31

Klik på billedet for at se flere billeder

Videre til næste anekdote
Da Donna og Nancy rejste til Hollywood