Elvis i Lake Tahoe, en danskers oplevelser

Af Christian Rantsén
 
Min mor arbejdede i 70’erne på Frederiksberg Rådhus og en af hendes daværende kollegaer rejste til USA i starten af 70’erne. Det er her, mange år efter, lykkedes at opspore Marianne Dissing og her fortæller hun om sin tur og oplevelser dengang. Hun har også sendt mig hendes personlige billeder, som giver et unikt indblik i, hvordan Lake Tahoe så ud på den tid.

 

Marianne Dissing fortæller:

Én gang Elvis-fan altid Elvis-fan. Jeg blev det oprindeligt da jeg var barn og genboens dreng, som jeg syntes var sød, hørte Elvis-plader, så det gjorde jeg så også, havde plakater på væggene på mit værelse og så Elvis-filmene. Jeg har stadig en dvd-samling, men synd for Elvis (og os) at han lod sig styre af Tom Parker.

Da jeg som 23 årig på “ungdomsbillet” med min daværende kæreste og hans ven tog til Usa fra 16/4 til 13/5-73, hvor vennen havde en halvrig onkel omkring San Francisco/ Sacramento, som vi boede hos i en uge, valgte vi at leje en Dodge… og kørte 14 dage-3 uger. Det blev til Monterey kysten, Santa Babara, los Angeles, Universal Studios, Beverly Hills, San Diego, lidt Mexico og tilbage gennem Arizona, Colorado, Las Vegas, Death Valley, Yosemite nat. Parken, Grand Canyon, Tahoe, Reno sådan cirka.

 

I Las Vegas så vi et stort danseshow på “Dunes Hotel” og på “Caesars Palace” hørte vi Ella Fitzgerald. Det var først da vi kom til Tahoe, at vi så et neon-skilt med ELVIS…hold da op han skulle sør´me spille i byen, og som 3 mere eller mindre Elvis-fans prøvede vi at få billetter. Først kunne vi ikke få, men vi bildte billet-damen ind, at vi var kommet helt fra Danmark for at høre ham, og vi fik meget dårlige billetter på allerbagerste række. Desværre har jeg hverken selve billetten eller datoen, men det var mellem den 4/5 og 8/5 fordi vi SKULLE jo tilbage til Danmark.

 
Bagerste række hvor man også sad på halvrunde sofaer ved runde borde og fik mad før showet og drinks i pausen var heldigt for mig, for Elvis var kun ca 5 cm høj dernede på scenen, men jeg kunne pga mørket sidde på ryglænet og skråle med på sangene, for lyden var der ikke noget i vejen med. Vi syntes alle 3, at han leverede en rigtig god koncert. Synd at det gik ham som det gjorde.

 

Det eneste jeg/vi har fra koncerten er vores egne håbløse fotos og menu-kortet, som selvfølgelig var lavet som en LP-plade.

 

For- og bagside af menukortet

Menukortet