Af Peter Krogh
11 årige Sterling Smith tog sin vandmelon-forretning meget seriøst. Det gjorde han også den varme sommerdag i 1973 i Mississippi, hvor han lagde mærke til fire biler som kørte nordpå på Highway 51.
”Jeg legede en leg med mig selv for at få tiden til at gå” fortæller Smith her 30 år senere. ”Jeg talte bilerne på vejene, og drømte om at hver tiende bil var min bil.”
”På et tidspunkt bemærker jeg en hel række biler, og gør mig klar til at tælle. Men bilerne kørte langsomt, så jeg tænkte at det måske var vandmelonkunder” fortæller Smith og beskriver sin salgsteknik som afventende. ”Vi folk steg ud af bilen var der større chance for de ville købe en melon”.
”Jeg bemærker at alle fire biler trækker ind til siden, og jeg tænker YES nu bliver der gang i butikken. Hurtigt stiger en mand med solbriller ud af den første sorte bil. Det var Elvis Presley.”
”Kan du forestille dig det ? Elvis Presley gik hen mod MIG for at se MINE vandmeloner, og jeg blev bare siddende fordi jeg troede det var sejt…” griner Smith ”flere mænd og et par kvinder steg også ud af bilerne og godkendte mine vandmeloner. Det var bagende varmt og jeg vidste mine meloner var kølige og velsmagende”.
Elvis spurgte om han kunne få rabat hvis han købte fire meloner. Smith var urokkelig. Prisen var prisen. ”Beklager sir” svarede han, ”Der er tre for en dollar, men du må vælge dem du synes ser bedst ud..” Sam Thompson, som senere kom på lønnings listen hos Elvis, har senere bekræftet historien.
”Engang var min søster Linda, min kone Louise og jeg selv med nede og se Circle G Ranch i Mississippi og vi var på vej tilbage i Elvis´ Stutz Bearcat, da vi kører forbi en lille sort dreng på 10-11 år”
”Det var sommer og det var varmt” fortæller Thompson videre. ”Drengen blev nærmest bagt i varmen i sin salgsbod. Vi kørte vel i fire eller fem biler, og da vi så Elvis´s bil trække ind til siden, gjorde vi alle det samme.”
”Alle hoppede ud af bilerne … selv Red West. Alle kigger sig omkring. Vi er in-the-middle-of- nowhere. Drengen… jeg glemmer aldrig hans ansigt. Han vidste udmærket hvem Elvis var, men han var virkelig god til at lade som ingenting. Han var forretningsmand på arbejde og han blev bare siddende mens Elvis gik hen mod ham.”
Thompson husker at Elvis måtte indlede samtalen. En pris blev aftalt men der blev ikke givet rabat. Drengen var hård at forhandle med.
”Hvis jeg havde solgte nogle af vandmelonerne for mindre end en quarter ville min far eller min farfar ha´ givet mig en røvfuld” griner Smith ”og de vidste præcis hvor mange vandmeloner de havde efterladt hos mig om morgenen”.
”Endelig vender Elvis sig om og siger vi køber dem alle. Vær sød og betal manden” fortæller Sam Thompson. ”Elvis vælger en og resten bliver smidt i baggagerummet, inden vi fortsætter mod Memphis”.
”Da det blev aften ville min far vide hvad der var sket med alle melonerne”, fortæller Smith. Han troede jeg var blevet røvet eller noget. Men jeg viste ham pengene og sagde ”Elvis Presley købte alle vandmelonerne, far. Det var Elvis Presley…!”
Smith blinker og fortæller at han ikke huske om han fortalte sin far om de $5 han fik i drikkepenge af Elvis …
Fra The Examiner 2003