Elvis og Trude Forsher
af Robert Lovmand Rasmussen
Trude Forsher var Colonel Parkers og Elvis’ sekretær i Hollywood fra 1956-61.
Hun blev født 9. april 1920 i Østrig i en velhavende jødisk familie ved navn Adler. Østrig blev som bekendt en del af Nazi-Tyskland i 1938, og den jødiske familie frygtede for deres liv. Samme år rejste den 18-årige Trude derfor til London, hvor hun fik arbejde som stuepige. Det var dog ikke uden problemer. Hun måtte ofte skifte arbejdsgiver og boede også en tid på gaden. I november 1938, da jødeforfølgelserne i Østrig for alvor tog til, fik hun med hjælp fra en englænder også hentet sine forældre til London. De blev reddet ud sammen med 100 andre europæiske jøder.
Familien ønskede at emigrere til USA, og det lykkedes dem at komme til New York. Her mødte Trude sin kommende mand, Bruno Forsher, som arbejdede for IBM. De blev gift i 1942. I 1951 får Bruno ansættelse hos Hughes Aircraft i Los Angeles, og parret flytter til Californien med deres to børn. I Los Angeles har Trude nogle fjerne slægtninge, musikforlæggerne Jean og Julian Aberbach. Brødrene Aberbach havde i 1944 stiftet musikforlaget Hill and Range Songs, som senere skulle komme til at spille en afgørende rolle i Elvis’ karriere.
I november 1953 deltog Judy og hendes mand i showet “It Pays to be Married”, hvor almindelige mennesker interviewes om ægteskabets lyksaligheder og genvordigheder, og Trude forelskede sig i Hollywood. Året efter begynder hun at læse journalistik på universitetet, og i juni 1956 er det hende, der interviewer en ung Elvis Presley på The Milton Berle Show. Dette var arrangeret af Brdr. Aberbach, som også formidlede en kontakt til Col. Parker, der munder ud i, at hun i august 1956 fik ansættelse som sekretær for Col. Parker og for Elvis, når de var i Hollywood.
I et brev, som mange år senere (i januar 2018) blev solgt på auktion fra Graceland, takkede hun Col. Parker for stillingen med ordene:
Trude og Bruno endte med at blive skilt i november 1960. Dette skulle efter sigende have været så potentielt skandaløst, at det også var årsagen til, at Col. Parker opsiger ansættelsesforholdet – for at undgå at dårlig omtale. Noget tyder dog også på, at Parker måske ikke havde været helt tilfreds med hende.
I 1961 stiftede Trude sammen med Adolph Zukor II et TV-produktionsselskab, men det ser også ud til, at hun alligevel forhørte sig om muligheden for at blive taget tilbage af Parker, men blev afvist. I et brev dateret 17. september 1962 skriver Tom Diskin, på Parkers vegne, et svar til hende, hvori han meddeler:
“We have just returned from two of the most hectic weeks we have ever experienced doing location work on the M-G-M picture, “Take Me To The Fair”, at the Seattle World’s Fair. We are all exhausted and the Colonel hasn’t even had one breather. Since he is immediately in some very important negotiations he asked me to follow up with his correspondence. We added a couple of men to our team some months ago and everything is pretty well provided for in our working operations. […]”
Det lyder som en pæn måde at sige “nej tak” til hende.
Tre år senere skriver hun endnu en gang til Parker, og det er åbenbart et længere skriv, hvor hun igen beder om at blive genansat. Jeg har ikke kunnet finde hendes brev nogen steder, men vi har Parkers høflige, men også meget kontante svar:
Men i fire-fem år fra 1956 til 1960 havde Trude altså jobbet som sekretær og oplevede selvsagt både Parker og Elvis på tætteste hold, dog altid i den professionelle ende af spektret. Hun fortæller, at Elvis var lidt fascineret af, at hun kunne tale tysk, og hele tiden ville have hende til at lære ham forskellige ord på tysk (dette var længe før han blev indkaldt til hæren, hvor han jo som bekendt skulle ende med at blive udstationeret i Tyskland). Hun fortæller, at han efter hver lille “undervisningstime” afsluttede med et “Danke!”
Blandt hendes mange Elvis-relaterede efterladenskaber fandt man efter hendes død en lille, håndskrevet besked fra Elvis til Col. Parker, hvor han havde skrevet:
“Admiral [som Elvis undertiden kaldte ham], give this lady about 15 pictures. Elvis Presley.”
Fra 1965-67 arbejdede hun som sekretær i 20th Century Fox og blev bl.a. tilknyttet den nu legendariske, oprindelige Batman-TV-serie. I 1975 skrev hun sammen med en anden (Marian P. Winston) et værk om “fattigdom som følge af manglende støtte fra velhavende fædre”, som fik stor opmærksomhed. I 1977 blev hun tilknyttet Los Angeles’ Human Relations Committee, et af USA’s ældste og største menneskerettighedskontorer, og var rådgiver dér i næsten tyve år. Hun døde i Los Angeles den 20. december 2000.
Hendes søn udgav i 2006 bogen “The Love Me Tender Years Diary” med hans mors dagbogsoptegnelser over dagligdagen i de første fire-fem år af Elvis Presleys liv og virke i Hollywood.
